Hvis du sidder derude og sveder i en september-hedebølge, så gav EU's klimatjeneste, Copernicus, her til morgen grund til lidt mere klimabekymret sved på panden.
Klimatjenesten har nemlig målt sommeren 2024 til den varmeste sommer nogensinde registreret. Både globalt og i Europa.
Dermed er der udsigt til, at dette år vil krydse grænsen for en global gennemsnitstemperatur, der er 1,5 grader varmere end den før-industrielle tid.
Det er ellers den grænse, som verdens lande i Paris-aftalen har forpligtet sig til at holde sig indenfor.
- Selvfølgelig har jeg sved på panden, lyder det fra DR's klimaanalytiker, Filip Knaack Kirkegaard.
- Det er jo en vigtig målestok, men det er sådan set noget, som de fleste klimaforskere havde forventet ville ske, siger han.
EU's klimatjeneste har vurderet, at det er "tiltagende sandsynligt", at 2024 bliver det varmeste år nogensinde målt.
Sidste år var vi oppe og "kysse" grænsen med en global temperaturstigning på 1,48 grader. Derfor forventer mange eksperter, at 1,5 graders grænsen kan overskrides i år.
'Vi står på et højere trin'
Klimaprofessor Sebastian Mernild, der medlem af FN's klimapanel, har længe kunnet se på data, hvor det bar hen.
Han beskriver de menneskeskabte klimaforandringer som en trappe, hvor vi i 1960'er og 1970'er stod på et meget lavere trin.
- Vi står på et langt højere trin nu, og ovenpå kommer så de naturlige variationer, som gør nogle år eller måneder bliver relativt højere end andre, fortæller han.
Det kan for eksempel være vejrfænomenet El Nino, som har været medvirkende til, at de seneste 13-14 måneder har været ekstremt varme.
- Så det, at vi nu har kurs mod 1,5 grader, og at vi nu forventet kan få et år, som passerer 1,5 grader, er ikke på nogen måde overraskende, siger han.
Årsagen er blandt andet, at verdens lande ikke formået at bremse den globale CO2-udledning, som det blev anbefalet af FN's klimapanel, konkluderer Sebastian Mernild.
- Vi har haft en langsommelighed i det politiske system globalt set med at få reduceret de her drivhusgasser, men måske også med at forstå alvoren i et klimasystem i forandring, som viser ret høje temperaturer regionalt, kraftige nedbørshændelser og ekstreme og mere intense vejrhændelser, siger han.
Forventer grænsen snart overskrides
Den meteorologiske verdensorganisation (WMO) vurderede i juni, at der er 80 procents sandsynlighed for, at mindst ét af de næste fire år vil overskride 1,5 graders grænsen.
Skulle det ske, er det dog ikke ensbetydende med, at Paris-aftalens røde linje endegyldigt er overskredet, forklarer DR's klimaanalytiker.
- Det kræver, at man har omkring et årti, hvor middeltemperaturen er over 1,5 grader, siger han.
- Med den hastighed og retning, vi har nu, er der mange klimaforskere, der forventer, at vi når den grænse i slutningen af det her årti, siger Filip Knaack Kirkegaard.
Der er stor sandsynlighed, for at El Ninos modstykke, La Nina, rammer til november, og det kan i en kort periode lægge en dæmper på temperaturen.
Øget risiko for ekstremt vejr
Konsekvenserne ved at varmere klima kan allerede mærkes. Denne sommer har budt på flere eksempler på ekstremt vejr, fortæller DR's klimaanalytiker.
Der er tørke i Sydeuropa, jordskred i Indien og oversvømmelser i Yemen, som har kostet hundredvis af menneskeliv.
- Sådan nogle katastrofer har der altid været i verdenshistorien, men klimaforandringerne øger risikoen for, at de sker, siger han.
Klimaprofessor Sebastian Mernild kommer med denne konklusion:
- Vi er på vej mod noget, der gradvist bliver varmere og varmere med de her ekstreme konsekvenser til følge.
Hør P1 Morgen, hvor Sebastian Mernild vurderer udviklingen: