Vejrrekorder har afløst hinanden på stribe i 2023.
Nu viser data fra EU's klimatjeneste, Copernicus, at temperaturen på jordkloden i gennemsnit var 1,48 grader højere i forhold til førindustrielt niveau - altså tiden før 1850.
- Med 2023 er vi snublende tæt på de 1,5 grader, som vi med Parisaftalen har sagt, at vi vil undgå, siger Adrian Lema, chef for Nationalt Center for Klimaforskning ved DMI.
Det vil kræve flere år med temperaturer på det niveau, før Parisaftalens ambition officielt er overskredet. Alligevel bekymrer udviklingen forskerne.
- Det er en exceptionelt stor temperaturstigning, siger Jens Hesselbjerg Christensen, professor i klimafysik ved Københavns Universitet.
Temperaturstigninger i det leje var først forventet i næste årti, påpeger Thorsten Mauritsen, professor ved Institut for Meteorologi ved Stockholms Universitet. Han kalder det derfor 'voldsomt' med sidste års udvikling.
El Niño kan aftage i 2024
De kommende måneder kan fortsat byde på nye klimarekorder, siger eksperterne, men opvarmningen kan derefter – måske – aftage en anelse.
Det hænger sammen med det globale vejrfænomen El Niño, som med jævne mellemrum har en opvarmende effekt på jordkloden. El Niño har især sammenhæng med havstrømme i Stillehavet, men har betydning for hele klodens klima.
Vejrfænomet tager som regel fat i løbet af sommeren, vokser i styrke hen mod årsskiftet og begynder derefter at aftage igen. Nogenlunde samme mønster har vist sig sidste år, og det har – ud over menneskeskabte drivhusgasudledninger – været medvirkende til temperaturrekorderne.
- 2023 har været et varmt år, men det ligger faktisk ikke så langt uden for tidligere El Niño-år, når vi tager højde for den global opvarmning, siger Thorsten Mauritsen.
Han henviser til, at temperaturen de seneste årtier har været støt stigende, men taget hop opad i El Niño-år.
At det blev så rekordvarmt, overrasker dog Adrian Lema fra DMI.
- På den ene side følger den globale opvarmning desværre de forventninger, vi har haft, eftersom vi udleder så mange drivhusgasser, som vi gør. På den anden side blev 2023 så meget mere varmt på globalt plan, end vi på forhånd kunne have forventet for det enkelte år.
Faktisk lå den globale gennemsnitstemperatur allerede på et højt niveau, inden klimaforskerne kunne registrere effekterne af El Niño, siger Adrian Lema.
- Der er flere medvirkende årsager, men vi mangler stadig at finde ud af præcis, hvorfor det blev så varmt, som det gjorde, siger Adrian Lema.
Herunder kan du se den gennemsnitlige temperaturstigning globalt siden 1968 - sat i forhold til temperaturen før industrialiseringen.
Sand og svovl
Klimaeksperterne peger på flere faktorer, der kan have øget opvarmningen i 2023.
For godt et år siden gik en undersøisk vulkan, Hunga Tonga–Hunga Haʻapai, i udbrud i Stillehavet. Den sendte store skyer af vanddamp op i atmosfæren, hvor dampen fungerer som en drivhusgas.
Desuden forbød nye miljøkrav, at store fragtskibe kan sende samme mængde svovlforurening ud gennem skorstenen som hidtil. Disse partikler har haft en kølende effekt, og da forureningen svandt ind, medvirkede det paradoksalt nok til øget opvarmning.
I 2023 har der også været mindre sand fra Sahara, der har blæst ud over Atlanterhavet og dermed ikke skygget for solen.
Mindre vind over Atlanterhavet kan desuden have betydet, at de øverste varme lag i havet ikke er blevet blandet op med de lavere kolde lag, hvilket igen øger den globale opvarmning.
Den præcise betydning af alle disse faktorer kender forskerne endnu ikke.
- Der går et stykke tid, før vi har redet ud, hvad der er hvad, fordi det er så komplekst, understreger Jens Hesselbjerg Christensen.
Uanset hvad har disse særlige begivenheder mindre betydning set i forhold til udledningen af drivhusgasser, såsom forbrændingen af olie, kul og gas, siger Adrian Lema.
- Det er små bær på toppen af en lagkage, som er den menneskeskabte udledning af drivhusgasser, siger Adrian Lema.
2024 kan blive varmest de første måneder
Typisk vil der med en El Niño være to kalenderår med kraftigt forhøjede temperaturer.
- Det peger i retning af, at også 2024 bliver et rigtig varmt år, siger Thorsten Mauritsen fra Stockholms Universitet.
Samme melding kommer fra DMI's klimachef:
- Vi har tidligere sagt, at 2024 helt sikkert bliver varmere, siger Adrian Lema.
- Nu er vi mindre sikre, fordi 2023 blev så varmt så hurtigt, som det gjorde. Vores forventning er, at El Niño klinger ud i løbet af foråret. Første halvår bliver rigtig varmt, men hvad der sker derefter er svært at spå om.
Derfor er Adrian Lema usikker på, om 2024 vil blive endnu et rekordvarmt år.
Jens Hesselbjerg Christensen deler hans betragtning. De højere temperaturer i Atlanterhavet og dele af Stillehavet tyder på, at klodens temperatur i hvert fald i de første måneder af 2024 vil være på fortsat rekordhøjt niveau.
Og så er der muligheden for, at noget helt uventet kan ske.
Hvor en undersøisk vulkans vanddampe har en opvarmende effekt, er det modsatte tilfældet for oversøiske vulkanudbrud, der sker over havoverfladen. Det skete i 1991, hvor et vulkanen Pinatubo brød i udbrud i Filipinerne. De aerosoler, den udledte, førte til dalende temperaturer i 1992.
Det kan ske igen, understreger Jens Hesselbjerg Christensen.
- Der kan dukke en kraftig vulkan op, der kan narre os alle sammen.