En altødelæggende komet har kurs direkte mod Jorden, og der er brug for øjeblikkelig handling, hvis menneskeheden skal reddes.
Men til stor frustration for eksperterne er der ingen, der vil lytte til deres dystre forudsigelser. Bare lad være med at kigge op, lyder det.
Den nye Netflix-film 'Don't Look Up' lægger ikke skjul på at være en kommentar til klimakrisen og -debatten, og selvom det er en karikeret komedie, gemmer den måske på en vis portion sandhed.
Hovedrolleindehaveren Leonardo DiCaprio kalder filmen 'en analogi over vores evne til ikke at lytte til videnskabelig sandhed', og i et indlæg i den britiske avis The Guardian skriver den amerikanske klimaforsker Peter Kalmus, at filmen 'afspejler det vanvid, han møder hver dag' i forsøget på at gøre opmærksom på klimakrisen.
Anders Blok, der er lektor i klimasociologi ved Københavns Universitet, har også set filmen, men han synes i højere grad, den afspejler debatten i USA end herhjemme.
- Filmen er bygget op omkring en karikeret version af klimadebatten i USA, hvor positionerne er så skarpt skåret, at der kun er plads til en klimabekymret og klimabenægtende position, siger han.
- Som billede på en stærk polariseret, politiseret og nogle gange videnskabsfjendsk amerikansk debat er filmen både meget humoristisk og præcis.
Der er dog også flere punkter, hvor filmen ikke helt kan sammenlignes med virkeligheden, mener han.
Den totale fornægtelse
I filmen, der havde premiere på Netflix i Danmark juleaftensdag, opdager den ph.d.-studerende astronom Kate Dibiasky (Jennifer Lawrence) tilfældigvis en ny komet.
Hendes vejleder, astronomiprofessor Randall Mindy (Leonardo DiCaprio), regner kometens bane ud og ser, at den med 99,7 procents sikkerhed vil ramme Jorden og udrydde alt menneskeliv, hvis ikke den bliver stoppet i tide.
Forskerne regner ud, at verden har præcis seks måneder og 14 dage til at afværge katastrofen, men problemet er, at ingen vil lytte til deres klokkeklare og videnskabelige advarsel.
Ifølge Anders Blok er den fornægtelse af den forestående katastrofe det punkt, hvor sammenligningen med klimadebatten er allertyndest i filmen.
- Det er en grov forsimpling af klimaforandringernes psykologi og sociologi. Et sted som Danmark er det ikke skepsissen og benægtelsen, der blokerer for stærkere samfundsmæssig handling, men alle de måder, hvorpå klimaforandringerne er viklet ind i aspekter af økonomi, hverdagsliv og global politik, siger han.
- I filmen er det den totale benægtelse, der bliver gjort grin med. Det kan man også se tendenser til i amerikansk kontekst, men det er ikke helt der, vores diskussion er i Danmark.
Den kurs, vi er på, er ikke ambitiøs nok
Selvom filmen er noget karikeret og meget amerikansk, så kan Anders Blok alligevel genkende nogle af de frustrationer, man kan stå i som klimaforsker, når man forsøger at råbe omverden op.
- Det kan være nok så frustrerende som forsker at opleve, at der er et gab imellem, hvor alvorligt problemet er, og det modsvar der kommer.
- Den oplevelse kan jeg godt genkende, og jeg mener også den er forskningsmæssigt korrekt. Der bliver simpelthen gjort for lidt i forhold til grøn omstilling, siger han.
Han mener, at der herhjemme er en bred anerkendelse af problemerne med klimaforandringer, men det går bare for langsomt med at løse dem.
- Det er en anden type af træghed, vi står med og møder i den grønne omstilling, og det kan være frustrerende nok i sig selv. Den kurs, vi er på, er ikke ambitiøs nok, men træghed er noget andet end total benægtelse.
En katastrofe i slowmotion
Det sidste punkt, hvorpå filmen ifølge Anders Blok adskiller sig fra virkeligheden, er på hastigheden af den forestående katastrofe.
I filmen har verdenssamfundet seks en halv måned til at reagere, og ellers står de overfor den totale udslettelse.
- Den fornemmelse af akuthed, som filmen dramatiserer, indtræder ikke på samme måde med klimaforandringerne, siger han.
- Mange forskere, jeg selv inklusiv, vil mene, at klimaforandringerne er en katastrofe og bør behandles som sådan, men det er en katastrofe i slowmotion.
Anders Blok var dog ganske godt underholdt af 'Don't Look Up' ikke mindst fordi den peger på nogle sandheder, som alt andet lige er mere udtalte i USA end i Europa.
- Jeg morede mig over filmen, netop fordi at satiren var så tydelig og har nogle holdepunkter især i forhold til amerikanske debatter, siger han.
'Don't Look Up' er instrueret af Adam Mackay og kan ses på Netflix.