Juristerne, politiformanden og demonstranten: Derfor er Tibet-sagen vigtig

Under et kinesisk statsbesøg i 2012 greb politiet ind over for nogle demonstranter, der stod med det tibetanske flag.

Det samme skete under to andre kinesiske besøg i 2013 og i 2014.

Men hvem gav politibetjente ordre til at gribe ind og tage flag fra fredelige Tibet-aktivister?

Var det en politisk beslutning? En ordre oppefra? Eller var det betjentene selv?

Det skal den såkaldte Tibet-kommission forsøge at finde svar på, når kommissionen i dag går i gang med den første af 22 afhøringsdage i sagen.

I alt skal 58 personer afhøres - heriblandt fem tidligere ministre, en rigspolitichef, to politidirektører og to forhenværende PET-chefer.

Men hvorfor er sagen så vigtig?

Det er den, fordi den er principiel og meget alvorlig, lyder det fra fire forskellige eksperter og centrale aktører i sagen, som DR Nyheder har talt med.

Her fortæller de hvorfor:

- Kan blive en af de mest alvorlige sager i nyere tid

Hvis politibetjentene har fået ordre oppefra til at tage tibetanske flag fra demonstranter og sørge for, at den kinesiske kortege ikke kunne se flagene, kan det ende med at blive en af de mest alvorlige sager i nyere tid.

Sådan lyder det fra Jens Elo Rytter, der er juraprofessor ved Københavns Universitet.

- Potentielt set kan det komme fra ministerhold. Altså helt oppe fra regeringsniveau. I yderste tilfælde, siger han.

- Så er det en af de største og mest alvorlige sager i nyere tid, vurderer han.

Han understreger, at der også er mulighed for, at ordren er kommet oppefra internt hos politiet eller på departementchefsniveau.

Det første kinesiske besøg fandt sted i sommeren 2012. Og det var et vigtigt besøg for erhvervslivet i Danmark, der havde kontrakter for 20 milliarder på spil.

- Hvis det viser sig at være en mere velovervejet kalkule i forhold til at sikre sig, at vi holdt os på god fod med kineserne og på den måde altså var villige til at ofre ytrings- og forsamlingsfriheden, så kan den her sag få meget store konsekvenser, siger han og tilføjer:

- Både for de implicerede personer, men også for hele vores opfattelse af, hvordan vores samfund egentlig fungerer.

- Et indgreb i ytringsfriheden er meget alvorligt

På Institut for Menneskerettigheder hæfter direktør Jonas Christoffersen sig ved, at retten til at ytre sig - og blandt andet demonstrere fredeligt med flag i hånden - er en grundsten i vores demokratiske retsstat.

- Det er vigtigt, at det danske retssystem tager det alvorligt, når der bliver begået indgreb i borgernes ytringsfrihed og forsamlingsfrihed, som det tilsyneladende er sket i denne sag, siger han og understreger, at det er ligeså vigtigt at få undersøgt, om der er blevet dækket over det indgreb.

- Vi lever jo i en demokratisk retsstat, hvor politiets fremmeste opgave ikke er at begrænse borgernes ytringsfrihed, men at understøtte borgerne forsamlings- og ytringsfrihed. Så politiets opgave er jo både at beskytte den udenlandske gæst og borgernes ytrings- og forsamlingsfrihed, siger han.

- Det handler om principper

Ifølge Støttekomiteen for Tibet har politiet forhindret i alt 11 personer i at vise det tibetanske flag under de kinesiske statsbesøg i 2012, 2013 og 2014.

- Der er ikke sket noget med mig, fordi en venlig betjent siger til mig, at jeg ikke må holde mit flag op. Men det er princippet i det, siger Anders Højmark, der fortæller, at han selv blev bortvist af politiet under statsbesøget i 2012.

- Det er væsentligt, om Danmark giver efter for urimelige kinesiske krav, eller om vi står fast på principperne. Det er afgørende, at danske regeringer i fremtiden også står fast på menneskerettigheder og folkeret, siger han.

- Sagen har lært mig, at menneskerettigheder er noget, vi skal kæmpe for hele tiden. Det er ikke noget, der kommer af sig selv. Hvis vi havde bøjet af, var den her sag aldrig kommet frem, siger han.

- Også vigtigt for politibetjente at få en afklaring

Hos Politiforbundet oplever formand Claus Oxfeldt, at sagen har fyldt meget gennem de seneste fem år.

- Jeg oplever, at man er nervøs for, hvor det her lander. Om den bliver fedtet af på nogle politifolk, når det måske kan være oplevelsen, at den skulle sidde et helt andet sted.

Derfor mener han, at det er vigtigt snart at få en afklaring.

- Så vi ved, om det skal have konsekvenser for nogen politifolk, og så vi kan komme videre.

- Jeg har oprigtigt ondt af de stakkels kolleger, som ikke oplever, det er helt fair, fordi man bare har passet sit arbejde. Det skaber frustrationer, og mange tænker over, hvad kan det her fører med sig, siger Claus Oxfeldt.

Kommissionen skal aflevere en endelig redegørelse i slutningen af 2017.

Forstå Tibet-sagen på to minutter. Klik på play og se videoen.

Det her er kommissionens opgave: