De næste måneder skal i alt 58 personer fra politiet og flere ministerier i forhør i Tibet-kommissionen.
Men hvilke forklaringer bliver særligt interessante at følge - og hvorfor?
Johan Reimann, daværende politidirektør i Københavns Politi:
Johan Reimann var politidirektør frem til 2013 og dermed øverst ansvarlig for Københavns Politi under det kinesiske statsbesøg i 2012. Siden besøget er Københavns Politi kommet med en række forkerte oplysninger om håndteringen af besøget. Det er både Folketinget, pressen og offentligheden, der har fået forkerte informationer. Det er kommet frem, at der i politiet lå en direkte ordre om, at den kinesiske kortege skulle skærmes fra demonstranter. Det er uvist, hvor højt oppe i Københavns Politi man kendte til denne ordre, og om Johan Reimann har kendt til den.
Thorkild Fogde, nuværende politidirektør i Københavns Politi:
Thorkilde Fogde blev først politidirektør i 2013 og er dermed ikke ansvarlig for planlægningen af det kinesiske besøg i 2012. Han er alligevel interessant i Tibet-kommissionen, fordi der også i 2013 og 2014 var problemer for flere aktivister med at demonstrere under officielle besøg fra Kina. Thorkild Fogde er også interessant, fordi han måske kan svare på, hvordan man i 2015 pludselig i Københavns Politi bliver opmærksomme på en operationsbefaling tilbage fra 2012. I denne operationsbefaling står der sort på hvidt, at betjente skal fjerne demonstranter og objekter.
Morten Bødskov (S), daværende justitsminister
Som justitsminister har Morten Bødskov givet forkerte oplysninger til Folketinget om Tibet-sagen - på baggrund af oplysninger fra Københavns Politi. Selv har han gentagne gange forklaret, at han ikke kendte til ordren hos politiet. Det bliver interessant at høre Morten Bødskov forklare, hvordan man håndterede sagen øverst i Justitsministeriet.
Villy Søvndal (SF), daværende udenrigsminister
Også Villy Søvndal, som var udenrigsminister under 2012-besøget, har fortalt, at han ikke kendte til ordren om at fjerne demonstranter. Når han alligevel er interessant, skyldes det, at det er Udenrigsministeriet, der planlægger statsbesøg og officielle besøg fra udlandet. Det er altså ansatte under Villy Søvndal, der forud for besøgene blandt andet er mødtes med Politiets Efterretningstjeneste, politiet og ambassadører for at aftale detaljer omkring besøgene. Dokumenter fra Udenrigsministeriet har vist, at Kina gennem længere tid forsøgte at lægge et vis pres på Danmark. Her lod man blandt andet ansatte fra Udenrigsministeriet vide, at man i Kina ikke ville 'tabe ansigt', og at kineserne ikke ville se 'fornærmende' optræden af Tibet-aktivister.
Claus Grube, daværende departementchef i Udenrigsministeriet
Som øverste embedsmand i Udenrigsministeriet var Claus Grube helt central i planlægningen af besøgene fra Kina. Dokumenter fra Udenrigsministeriet har vist, at de kinesiske myndigheder gjorde Claus Grube opmærksom på, at det var vigtigt for dem at undgå forstyrrelser under besøget. Hertil skulle Claus Grube ifølge dokumenter, som Radio24Syv har set, have svaret, at han selv havde sørget for at tale med blandt andet politiet og Justitsministeriet om at få de “fornødne sikkerhedsarrrangementer” på plads. Claus Grubes forklaring kan altså formentlig gøre os klogere på, om man fra Udenrigsministeriets side kom med henstillinger til politiet om at skærme den kinesiske præsident for demonstranter.
Claus Hjelm Olsen, vicepolitiinspektør
Den eneste af de 58 personer, der skal i forhør, hvor der er afsat en hel dag. Han var ansvarlig for den operative indsats under 2012-besøget og har blandt andet haft til opgave at briefe de betjente, der var på gaden under præsident Hu Jintaos besøg. Hans forklaring bliver interessant af flere grunde; hvad sagde man til betjentene på briefingen? Hvordan talte man efterfølgende om episoderne i Københavns Politi? Snakkede man internt om den operationsbefaling, som første dukkede op flere år senere? Ledte man i Københavns Politi efter lydoptagelser fra dagen?
Han har vidnet i en retssag, som Tibet-aktivisterne anlagde mod Københavns Politi og har her sagt, at der ikke var givet nogen overordnet instruks om at skærme præsidenten for synet af demonstranterne.
Henrik Oryé, politikommissær
En anden af de politifolk, der har forklaret sig i retten. Hans forklaring bliver interessant, fordi han blandt andet har fortalt, at 'kinesiske sikkerhedsfolk ville have, at der ikke var tibetanske flag til stede, men politiet sagde, at det måtte man gerne have i Danmark'. Han forventes dermed at kunne fortælle om det kinesiske pres på politiet, men også om danske myndigheder lagde et pres på politiet og hvordan. Herudover kan han fortælle, om/hvordan man i Københavns Politi talte om netop dette pres.
Mogens Lauridsen, ledende politiinspektør Særligt interessant politichef i Tibet-kommissionen, fordi han løbende gav interview om sagen til pressen. Mogens Lauridsen har blandt andet fortalt, at det ikke var for at skærme den daværende kinesiske præsident for synet af Tibet-flag, at politiet fjernede Tibet-aktivister, men for at beskytte demonstranterne mod præsidentens kinesiske sikkerhedsfolk, som gik bevæbnede rundt på ruten.
- Det er jo sådan, når man har statsledere på besøg fra store nationer, så har de et antal af deres egne sikkerhedsfolk med. Så ud over at sikre turen gennem byen er det jo også vores job at sikre, at der ikke sker noget, som af sikkerhedsfolkene kan opfattes som en fjendtlig handling, forklarede politiinspektøren til Jyllands-Posten i 2015.
Senere kom det så frem, at der lå en direkte ordre i politiet om at skærme præsidenten.
Jens Paaske, sikkerhedskoordinator i PET
Ved store offentlige begivenheder i Danmark og officielle besøg fra udlandet er Politiets Efterretningstjeneste med til møder, hvor sikkerheden bliver drøftet. Som sikkerhedskoordinator i PET var Jens Paaske blandt andet med til møder med Kongehuset, Udenrigsministeriet og Dansk Industri, hvor man planlagde besøg fra Kina. Radio24Syv har omtalt et notat fra Politiets Efterretningstjeneste, skrevet af Jens Paaske, som viser, at de kinesiske gæster skulle ”pleases” af de danske værter, og at intet under besøget måtte gå galt. Jens Passkes forklaring bliver interessant, fordi den kan gøre os klogere på, hvordan man opfattede og behandlede ønskerne fra Kina.
Anne Berg Mansfeld-Giese, kontorchef i Justitsministeriet
Mens daværende justitsminister Morten Bødskov fastholder, at han ikke kendte til politiets ordre i sagen og efterfølgende forsøg på røgslør i sagen, forsøgte en kontorchef i Justitsministeriet at interessere sig for sagen i forbindelse med en række svar, der skulle oversendes til Folketinget. Anne Berg Mansfeld-Giese er interessant, fordi hun ifølge Radio24Syv gennem mail til to chefer forsøgte at råbe vagt i gevær. Hun mente i 2013, at politiet skulle komme med en indrømmelse i sagen.
Jens Christian Bülow, afdelingschef i Justitsministeriet og Carsten Madsen, kontorchef
Det to chefer, som fik mail fra Anne Berg Mansfeld-Giese. Det er uvist, hvad Jens Christian Bülow og Carsten Madsen svarede og gjorde ved betænkelighederne fra Anne Berg Mansfeld-Giese. Jens Christian Bülow og Carstens Madsens forklaringer bliver interessante, fordi de kan give et indblik i, hvordan man i Justitsministeriet arbejdede med to helt forskellige opfattelser af sagen; den, som politiet kom med, og den, der stod i medierne.