Naja pludrer og fægter lidt med sine små arme.
Hun ligger på en dyne på familiens spisebord og bliver aet på hovedet af sin mor, Louise Byrialsen.
Udenpå ser den tre uger gamle pige sund og rask ud, men Louise Byrialsen kan godt blive bekymret for, om datteren også er det indvendigt.
- Jeg er virkelig ked af det, siger den 36-årige mor til to.
- Jeg er virkelig presset over, hvad det her kan komme til at betyde for hende på sigt.
190 borgere har spist forgiftet kød
Louise Byrialsen er en af de cirka 190 børn og voksne fra Korsør, der har spist kød fra kvæg, der har vist sig at være forgiftede med fluorstoffet PFOS.
I foråret slog Danmarks Tekniske Universitet, DTU, fast, at der var en 'væsentlig sundhedsmæssig risiko' forbundet med at spise kødet.
Kødet tilhørte Korsør Kogræsserforening, som primært består af folk fra lokalområdet. Medlemmerne passede selv de fritgående køer, indtil de hvert år blev slagteklare og havnede som culottestege, t-bone-steaks og andre kødudskæringer i medlemmernes frysere.
Louise Byrialsen, der bor på Amager med sin mand, deres seksårige søn og nyfødte datter, har fået kødet gennem sine forældre.
Forældrene bor i Korsør og er medlemmer af foreningen, og de seneste tre år har familien fra Amager hvert år fået det halve af den kvarte ko, som forældrene fik gennem deres medlemskab.
Der har altså ligget cirka en ottendedel kalv i fryseren på Amager.
De omkring 190 personer, der har modtaget kødet, har fået taget en række prøver på Holbæk Sygehus. Prøverne skal blandt andet vise, om de ligesom køerne bærer på store mængder PFOS.
Borgerne får først svar på deres PFOS-prøver i midten af august, men to har fået hastebehandlet deres sager. Det drejer sig om Louise Byrialsen og Cecilie Roland, som DR også har været i kontakt med.
De var begge højgravide, da det kom frem, at det kalvekød, de har spist i flere år, var forgiftet.
Både Louise Byrialsen og Cecilie Roland fortæller, at lægerne fra Holbæk Sygehus har fortalt dem, at de har 'moderat forhøjede' mængder PFOS i sig.
Helt konkret har lægerne målt Cecilie Roland til at have 77 ng/ml PFOS i blodet. Louise Byrialsens tal ligger på 46 ng PFOS/ml.
Det typiske niveau for en person i dag er mellem 2 og 10 ng/ml.
Og det bekymrer Louise Byrialsen.
- Nu, hvor vores datter er kommet ud, kan jeg mærke, jeg bruger meget krudt på at tænke over, hvad pokker det har haft konsekvenser for hende, siger hun.
- Hun ser jo sund og rask ud, men er hun også det indvendigt? Uvisheden er helt vildt ubehagelig, tilføjer hun.
PFOS kan skade fostrets udvikling
Det er godt, der bliver holdt særligt øje med de to kvinders PFOS-niveauer, mener Eva Cecilie Bonefeld-Jørgensen, der er professor og centerleder ved Institut for Folkesundhed på Aarhus Universitet.
Det kan nemlig skade fostrets udvikling at blive udsat for høje mængder PFOS, fortæller hun.
- Det er bevist, at det for eksempel kan påvirke fostrets vækst, og hvis væksten af fosteret bliver hæmmet, så kan det også påvirke barnets videre sundhed, siger hun.
Hun understreger dog, at det er alt for tidligt at sige, om de to kvinders børn vil blive påvirket af de mængder PFOS, de har været eksponeret for.
- Det er ikke sikkert, det vil ske, men det kan ske, og derfor er det god ide at have en ekstra opmærksomhed på.
Også Philippe Grandjean, der er professor i miljømedicin ved Syddansk Universitet, fortæller, at PFOS og graviditet er en dårlig kombination.
Han forklarer, at det er veldokumenteret, at kvinder under deres graviditet overfører dele af den mængde PFOS, de har i sig, til barnet.
Og det er kritisk, blandt andet fordi PFOS kan påvirke immunsystemet, uddyber han.
- Vi ved, at spædbarnsalderen er den mest sårbare i forhold til PFOS. Som spædbarn skal ens forskellige kropsfunktioner lære at fungere. Det gælder blandt andet immunsystemet, som skal finde ud af, hvordan det skal reagere på for eksempel skadelige smittestoffer, siger professoren.
Han tilføjer, at han selv har været med til at lave undersøgelser, der viser, at høje mængder PFOS kan betyde, at børnevaccinationsprogrammet ikke virker ligeså godt på børn.
- Vi kan se, at jo mere PFOS og andre fluorstoffer, børnene har i kroppen, jo dårligere bliver de til at danne antistoffer mod de sygdomme, vi vaccinerer dem mod.
Et maveonde
En af risiciene ved store mængder PFOS i blodet hos gravide er som nævnt, at det kan føre til, at de får mindre børn.
Louise Byrialsens datter havde dog en normal vægt ved fødslen. Og indtil videre ser datteren som nævnt sund og rask ud.
Men for et par dage siden var hun plaget af et maveonde, som gjorde, at familien måtte forbi Børnemodtagelsen på Hvidovre Hospital.
Ifølge Louise Byrialsen var lægens vurdering, at Naja nok var blevet ramt af et virus, som hendes immunforsvar ikke havde været i stand til at bekæmpe.
- Det kan jo være helt naturligt for babyer på tre uger, at deres immunforsvar ikke er så godt endnu, det er jeg helt med på, men i vores tilfælde kan det jo også skyldes noget andet.
- Den der usikkerhed med, er det nu PFOS'en eller noget andet - mere almindeligt - der skyld i det, synes jeg, er svær, fortæller hun.
Ammer ikke
Det var først efter årtusindskiftet, at vi begyndte at udfase brugen af PFOS.
Det giftige stof fandtes tidligere i brandskum, men er også i en lang række andre ting som mademballage, plejeprodukter og den imprægnering, vi bruger til tøj og sko.
Ifølge Louise Byrialsen har lægerne på Holbæk Sygehus fortalt hende, at den portion PFOS, hun har i blodet, svarer nogenlunde til, hvad en del mennesker havde for 30 år siden.
Men den besked beroliger hende ikke så meget.
- Jeg har aldrig været tilhænger af det her med at sige; 'Mine forældre har altid røget indenfor, og jeg fejler ikke noget.' Bundlinjen er jo, at vi er blevet klogere, hvad det her stof angår, og at der er en grund til, at man udfaser det, siger hun.
På grund af den mængde PFOS, hun har i sig, har lægerne anbefalet, at hun kun ammer i fire måneder, fortæller hun.
Hendes modermælk indeholder nemlig sandsynligvis PFOS, som vil blive givet videre til datteren, når hun drikker mælken.
Men Louise Byrialsen ammer slet ikke. Det er der flere grunde til, men frygten for at overføre endnu mere fluorstof til sin nyfødte datter er en af hovedårsagerne.
- Hvis jeg ammede, tror jeg, jeg ville græde snot hver gang. Bare tænke; 'Nu giver jeg gift direkte i hende.' Det ville jeg slet ikke kunne bære.
Ikke meget at stille op
Professor Eva Cecilie Bonefeld-Jørgensen kan godt forstå, at Louise Byrialsen og Cecilie Roland med en PFOS-mængde i blodet på henholdsvis 46 og 77 ng/ml er blevet bedt om at holde igen med amningen.
Hun betegner begge kvinders PFOS-niveau som 'højt.'
Philippe Grandjean afviser at forholde sig konkret til de to kvinders tal, men han fortæller, at han helst ser, at gravides PFOS-niveau er så tæt på nul som muligt.
Det handler mest af alt om at beskytte børnene, men også om, at når vi først har fået det giftige stof ind i kroppen, er det meget vanskeligt at slippe af med igen.
Gravide skiller sig af med noget af stoffet, fordi de overfører det til deres børn under graviditeten og amningen, men ellers er der ikke mange muligheder for at komme af med det.
- Vi har ikke nogen muligheder for at sige, at hvis I bare tager de her hvide tabletter tre gange dagligt, så hjælper det. Der findes ikke noget middel, siger han.
- Derfor er det også en rigtig grim situation, de her familier er kommet i ganske uforvarende, tilføjer han.
Over 160 steder skal undersøges
De kalve, Louise Byrialsen og hendes familie har spist, er efter alt at dømme er blevet inficerede med PFOS, fordi de har græsset på enge, som ligger tæt på brandskolen i Korsør.
Under øvelser er der tidligere blevet brugt brandskum med PFOS i, og Fødevarestyrelsens prøver viser, at det giftige stof med stor sandsynlighed har spredt sig fra brandskolen til et vandløb og græsset på de enge, hvor køerne gik.
Det blev forbudt at bruge brandskum med PFOS i 2011, og faktisk stoppede man allerede i 2001 med at bruge brandskummet i Korsør.
Men ligesom fluorstofferne er meget svære at nedbryde i vores kroppe, er de det også i naturen. Derfor forsvinder de ikke nødvendigvis af sig selv, de steder hvor de er blevet brugt.
Miljøminister Lea Wermelin (S) har nu bedt landets kommuner og regioner om at undersøge, om der kan være sager ala den fra Korsør andre steder i landet.
Sidste uge kom det frem, at der indtil videre er udpeget over 160 områder, som skal undersøges nærmere for, om der gemmer sig PFOS der.
'Jeg føler ikke, jeg kan hjælpe mine børn'
På Amager sidder Louise Byrialsen tilbage med en følelse af bitterhed og afmagt.
Primært fordi Miljøstyrelsen allerede i 2014 anbefalede alle kommuner at undersøge lokale forureninger med PFOS. Men først i december 2020 oplyste Slagelse Kommune, at der nu var fundet store mængder PFOS i spildevandet ved rensenlægget i Korsør.
- Jeg ved godt, at ingen har gjort det her med vilje, men jeg kan ikke lade være med at være bitter og indebrændt, og så oplever jeg faktisk bare resignation, siger Louise Byrialsen.
- Jeg er vant til at handle på ting, og nu sidder jeg med en følelse af ikke at kunne hjælpe mig selv og mine børn. Jeg kan ikke gøre noget. Vi sidder bare og venter og håber med alt, hvad vi har, at vi ikke bliver syge af det her, siger hun.
Hun fortæller, at hun intet har udsætte på lægerne fra Holbæk Sygehus. De har forsøgt at besvare alle familiens spørgsmål, men hun savner en samlet plan for, hvad der skal ske fremover:
- Jeg savner virkelig, at en myndighed sætter sig for bordenden og får koordineret den her indsats. For eksempel vil jeg gerne have undersøgt, om min datter, men også min søn, som også har spist kødet, har opnået en effekt af børnevaccinationsprogrammet, siger hun.
Lige nu venter Louise Byrialsens forældre og mand på at få svar på deres prøver. Det får de som nævnt i midten af august.
Region Sjælland fortæller, at alle borgere, der måtte vise sig at have forhøjede mængder PFOS i blodet, vil blive tilbudt en samtale med en læge.
Ledende overlæge på Arbejds-og Socialmedicinsk afdeling på Holbæk Sygehus, Ann Lyngberg, har derudover fortalt til Jyllands-Posten, at man har fundet et middel, som måske kan gøre, at borgerne får fluorstoffet hurtigere ud af kroppen.
Lægerne er ved at se på muligheden for at lave et forsøg, hvor de personer, der måtte have høje PFOS-niveauer, bliver tilbudt lægemidlet.