Natten mellem den 20. og 21. oktober blev skelsættende for Lone Dietz, da store dele af det sydlige Danmark blev ramt af stormflod.
For i takt med at vandet blev presset ind i Lillebælt, steg vandet i hendes sommerhus ved Diernæs Strandby i Haderslev Kommune, så der inden for husets fire vægge stod vand i en højde på 125 centimenter.
- Det var forfærdeligt. Jeg kunne bare se, at det hele var ødelagt, og man går i chok, fortæller Lone Dietz.
I første omgang fik hun tilsagn om erstatning og genhusning, da der ikke var tvivl om, at stormfloden havde ødelagt og oversvømmet hendes hus. I tre måneder gik hun derfor og ventede på, at genopbygningen af huset kunne gå i gang.
Men så fik hun afvist skaden af sit forsikringsselskab.
- Lige pludselig fik jeg bare en mail, hvor der står ’afvist’. Og så er alt trukket tilbage, og det samme med min genhusning, fortæller Lone Dietz.
- Det var skrækkeligt at miste hele min tilværelse en gang til. Alt, hvad jeg ejer og har, er væk.
På det tidspunkt var huset allerede blevet pillet halvt fra hinanden, og der var sat affugter op for at stoppe yderligere skade. Men i dag står gulvet stadig med råt beton, og der er kommet skimmelsvamp.
Derfor kom det også som en overraskelse, da beskeden om, at hun alligevel ikke var berettiget til erstatning, kom dumpende ind i mailboksen.
- Det er jo ligesom, at benene forsvinder fuldstændig under en, når man ved, hvordan her ser ud. Det er jo fuldstændig ubeboeligt.
Et spørgsmål om et dige
Det er spørgsmålet om et dige, som betyder, at Lone Dietz fik afslag. Hendes hus ligger nemlig på den forkerte side af et dige, og derfor dækker stormflodsordningen ikke.
Det vidste Lone Dietz dog ikke, før skaden blev afvist.
- Kystdirektoratet har ikke haft optegnet diger her, da jeg købte sommerhuset. Ejendomsmægleren oplyste det ikke, og kommunen oplyste det ikke. Der er ingen, der oplyser det, for der har ikke været noget dige. Der er ikke noget dige, så hvordan skulle man vide det?
Derfor mener hun heller ikke, at hun kunne have gjort noget for at forsikre sig mod stormfloden.
- Da jeg bestiller forsikringen til sommerhuset, siger jeg, at jeg skal have så meget forsikring på det her hus, som overhovedet muligt, for jeg kan ikke lave noget selv.
Flytter snart i campingvogn
Med ét blev Lone Dietz' fremtidsudsigter altså ændret, da stormfloden ramte.
Hendes plan var nemlig, at sommerhuset i fremtiden skulle blive til hendes helårsbolig.
Men som situationen er nu, må hun skyde en hvid pil efter det.
Vurderingen lyder, at det vil koste lidt mere end to millioner kroner at sætte huset i stand. Penge, som Lone Dietz ikke kan skaffe. Hun er førtidspensionist og betaler stadig af på huslånet.
I stedet flytter hun snart ind i den campingvogn, som nu står i indkørslen, mens hendes sommerhus på ubestemt tid står skadet tilbage efter ødelæggelserne fra stormfloden for et halvt år siden.
- Jeg ved ikke, hvad der skal ske med mit liv fremadrettet. Jeg kan ikke se mig selv i campingvognen herude, og jeg får jo aldrig penge til at bygge det her op igen.
Tilbage har hun de gode minder, for når hun er ved huset i dag, bliver hun i stedet fyldt med triste tanker.
- Jeg lever fra dag til dag. Mit sociale liv, det hele bliver ødelagt, og jeg føler ikke rigtig noget. Jeg render hele tiden rundt med en klump i maven, fortæller Lone Dietz.
- Det var jo her jeg skulle leve, når jeg blev ældre. Der er ikke nogen fremtid. Fremtiden er væk.