Boligsøgende indvandrere får tilbudt lejligheder i landdistrikter. Flygtninge med opholdstilladelse flytter ind i parcelhuskvarterer. Og personer på integrationsydelse bliver afvist til boliger i ghetto-områder.
Mindst 38 kommuner fordeler aktivt borgere med anden etnisk baggrund end dansk på tværs af kommunens boligområder.
Det svarer kommunerne i en rundspørge lavet af DR Nyheder til samtlige kommuner i landet. 56 ud af 98 kommuner har svaret.
Håb om bedre integration
Det er hovedsageligt flygtninge med opholdstilladelse, kommunerne aktivt fordeler, fordi de er forpligtede til at finde boliger til de flygtninge, de får anvist.
Og mangel på egnede boliger tvinger ifølge Kommunernes Landsforening (KL) kommunerne til at tage alle ledige boliger i brug.
Artiklen fortsætter under grafikken.
Men ønsket om bedre integration er også grund til, at nogle kommuner aktivt spreder forskellige nationaliteter.
Det forklarer Birger Mortensen, der er chefkonsulent i Center for Vækst og Beskæftigelse i KL.
- Vi kan konstatere, at der mange steder er rigtig gode erfaringer med at sprede lidt mere, siger han og peger på, at det særligt gælder små lokalsamfund, der støtter op, når der kommer flygtninge til byen.
- Det betyder jo noget at falde godt til, at få nogle naboer og få et netværk, siger han.
I rundspørgen svarer Jammerbugt, Lemvig, Nordfyn, Randers, Skive og Varde Kommuner, at de placerer flygtninge i mindre landsbyer.
Vil undgå parallelsamfund
Ved at sprede de nye indbyggere med anden etnisk baggrund end dansk undgår kommunerne en større koncentration af flygtninge med opholdstilladelse, typisk i de store byer, siger Birger Mortensen:
- Der er en lang historisk erfaring for, at koncentrationen af udsatte grupper og herunder også flygtninge og indvandrere i bestemte boligområder har givet nogle problemer og skabt parallelsamfund.
Antallet af postnumre-områder, hvor der bor mere end 20 procent indvandrere og efterkommere, er fordoblet over de seneste 10 år. Det viser tal fra Danmarks Statistik.
FAKTA Indvandrere og flygtninge i kommuner
- •
Kommuner og boligselskaber kan indgå aftaler, så folk i f.eks. job eller uddannelse kommer foran i boligkøen til almennyttige boliger. Men i udvælgelsen af lejere må der ifølge loven ikke ske diskrimination over for bestemte grupper som f.eks. indvandrere og efterkommere begrundet i race, hudfarve, afstamning eller national eller etnisk oprindelse eller lignende.
- •
Flygtninge boligplaceres i en kommune i forbindelse med, at de får opholdstilladelse.
- •
Nye flygtninge fordeles til landets kommuner efter et kvotesystem.
- •
Snarest muligt, efter at ansvaret for en flygtning er overgået til en kommune, skal den anvise en bolig til flygtningen. Det må ikke være et område på ghettolisten.
- •
Hvis en kommune ikke har en ledig permanent bolig at anvise, skal der anvises et midlertidigt opholdssted, indtil det er muligt at anvise en permanent bolig.
- •
Der er ikke fastsat krav til, hvor længe en flygtning kan være midlertidigt indkvarteret.
- •
Kommunerne har til opgave at gennemføre et treårigt integrationsforløb for hver enkelt flygtning. Først derefter kan flygtninge frit flytte til en anden kommune, uden at blive trukket i integrationsydelsen.
- •
Kilde: Retsinformation, Udlændinge- Integrations- og Boligministeriet og dengodemodtagelse.dk