Hvordan kommer de i skole? Hvor sover de om natten? Hvorfor er der mange, der tror, flygtninge er onde?
Det er nogle af de spørgsmål, DR Ultra modtager fra deres 7-12 årige brugere.
Flygtningesituationen fylder meget; både i tv, radio og ikke mindst på nettet. Derfor har DR Ultra valgt at sætte spot på problematikken for deres helt unge mediebrugere.
Eksperter svarer på spørgsmål
Man har blandt andet kunnet stille spørgsmål om flygtninge på Instagram, og torsdag inviterede Ultra Nyt to flygtningeeksperter i studiet for at svare på børnenes spørgsmål om flygtninge.
Det var Anne Sophie Dybdal, psykolog hos Red Barnet, og Sine Plambech, ekspert i flygtninge. Du kan se hele chatten med dem, hvor de svarer på de mange indsendte spørgsmål, i YouTube-videoen øverst her på siden.
Og hvordan kommer de så i skole? Det kan du få svaret på cirka syv et halvt minut inde i YouTube-videoen.
Du kan også se DR Ultras nyhedsudsendelse om flygtninge i videoen nederst her på siden.
På søndag går DR, TV2 og 12 nødhjælpsorganisationer sammen om at samle ind til flygtningene i og omkring Syrien. Det sker i udsendelsen Hjælp Nu, der bliver sendt kl. 20-23.
http://mu.net.dr.dk/admin/ProgramCard/Get/urn:dr:mu:programcard:55ef70346187a40790a59772