Varmeregningen for over 200.000 husstande - særligt i landsbyerne - vil om få år i snit stige omkring 4.800 kroner om året.
Det forudser Dansk Fjernvarme på vegne af en lang række små kraftvarmeværker, som står overfor økonomiske udfordringer når kalenderåret skifter til 2019.
Her bortfalder et offentligt tilskud, det såkaldte grundbeløb, på omkring 2,5 mia. kroner, som værkerne i dag får for at stå til rådighed og levere el til et marked, hvor elprisen er lav.
- Når man taber penge på el, så er der kun varmekunderne til at betale det tab, når tilskuddet er væk i 2019, siger Kim Behnke, vicedirektør i Dansk Fjernvarme.
Bud på løsning præsenteret i går
I går lancerede regeringen sin strategi for forsyningssektøren, og effekten af den kan ifølge energi-, forsynings- og klimaminister Lars Chr. Lilleholt (V) være med til løse problemet.
- Den prisstigning, der her er udsigt til, er alt for høj.
- Regeringen har med det her udspil taget en række initiativer, som modvirker den her stigning i varmeprisen, siger Lars Chr. Lilleholt.
Konkret forventer regeringen, at forsyningsplanen kan udløse en besparelse i 2025 på 2.800 kroner om året i en gennemsnitlig families samlede energiregnskab.
Det skal blandt andet ske ved at indføre et prisloft på udgifterne hos kraftvarmeværkerne.
Dumper planen
Kim Behnke stiller spørgsmålstegn ved, om kunderne hos de små fjernvarmekunder overhovedet vil kunne mærke effekten og opleve besparelser på 2.800 kroner.
- Det er et stort gennemsnitstal, som bygger på en lang række forudsætninger om, at der skal ske store omstillinger af sektoren, siger han.
- Det er fugle på taget, siger han.
Brian Vad Mathiesen, professor i energiplanlægning ved Aalborg Universitet, er enig. De 200.000 husstande vil ikke opleve, at energiregningen bliver mindre.
- Forsyningsplanen og prisloftet vil ikke være med til at ændre på situationen for den her gruppe af fjernvarmekunder, siger han.
Han forklarer, at det for mange af værkerne slet ikke er muligt at installere nye effektive teknologier, som forsyningsplanen lægger op til - og som skal gøre varmen billigere.
Seks år for sent
Skulle det mod Kim Behnkes forventning vise sig, at de 200.000 husstande får billigere varmeregninger på grund af ministerens plan, vil det under alle omstændigheder være alt for sent, mener vicedirektøren.
- Den bliver effektiviseret, seks år efter at en stor varmeregning allerede er havnet hos et stort antal danskere, siger han.
- Der er brug for noget, der virker nu, så dem, der bor ude i de samfund, hvor man har små kraftvarmeværker, igen kan sove roligt om natten.
Beregningerne fra Dansk Fjernvarme foretaget af tænketanken Grøn Energi, som DR Nyheder har fået indblik i, viser, at der er store lokale forskelle på de forventede prisstigninger.
For omkring 1.400 husstande kan varmeregningen stige med over 10.000 kroner om året, og størstedelen af de berørte fjernvarmekunder bor i områder i Jylland, hvor prisen på varme i dag er højere end landsgennemsnittet på 14.179 kroner om året.
Fjern en lille bitte formulering
Allerede i 2004 blev det besluttet at fjerne tilskuddet til de små værker, og både politikere og værkerne har altså haft 12 år til at forsøge at undgå prisstigningerne.
Kraftvarmeværkerne mener, at de nuværende regler spænder ben for, at de kan installere bedre løsninger som solvarme, biomasseanlæg eller eldrevne varmepumper, der kan køre på vindkraft og klare det billigere end i dag.
De små værker er med varmeforsyningsloven bundet til at producere både el og varme, og for et flertal af dem, skal det foregå med naturgas, der er høje afgifter på.
- Det allerbedste, der kan ske, er, at den lille bitte formulering i varmeforsyningsloven bliver ophævet, siger Kim Behnke
På samme måde peger Brian Vad Mathiesen på, at politikerne bør åbne op for at de små kraftvarmeværker kan bruge andre brændsler end naturgas og nedsætter afgiften på varme for kraftvarmeværkerne.
- Jeg efterlyser, at man ser på de faktiske forhold, siger Brian Vad Mathiesen, og spiller ligesom Dansk Fjernvarme bolden tilbage til politikerne.
Behov for yderligere tiltag
Den griber energi-, forsynings- og klimaminister Lars Chr. Lilleholt.
- Vi kan bare ikke lade de her mennesker i stikken. Der er behov for at tage yderligere initiativer.
- Jeg vil derfor indbyde folketingets partier, som står bag energiaftalen, til en snak, så de også kommer til tage medansvar for at få fundet en løsning, så vi ikke kommer til at opleve prisstigninger i den her størrelsesorden.
DR Nyheder har talt med energiordførerne hos flertallet af partierne bag energiaftalen, som fortæller, at de er klar til se på kravene til de små kraftvarmeværker og blot afventer en invitation fra ministeren.
https://www.facebook.com/DRNyheder/posts/1276678159049372