Alle nybagte mødre og fædre skal have ret til to døgns ophold på fødestedet efter fødslen, og der skal laves en national sundhedsplan, så der gøres op med de store regionale forskelle for fødende.
Idéen var dog allerede en del af Socialdemokratiets sundhedsudspil fra 2018, men det virker altså til, at det først får luft under vingerne nu. Sundhedsministeren kommer dog ikke ind på, om der skal tilføres flere penge til området.
Udmeldingen kommer efter, at medierne længe har belyst det store pres på landets fødegange - særligt i Region Hovedstaden.
- Man kan ikke lade det være op til den enkelte fødende eller den enkelte travle jordemoder at løse det her problem. Det er et samfundsproblem, som strukturelt er gået skævt, og de advarsler, der har været undervejs, har man ikke lyttet til. Derfor skal vi have nationale rettigheder, siger Magnus Heunicke til Femina.
'Det er de sidste tyve år, man har reageret for sent'
Presset for at få ændret forholdende steg yderligere, da et borgerforslag om rettigheder til fødende nåede 36.000 underskrifter på under en uge.
Bag forslaget stod blandt andet Mie Ryborg-Larsen, der er medlem af organisationen Forældre og Fødsel. Hun glæder sig over, at det nu ser ud til, at man er ved at vende skuden på landets fødselsafdelinger.
- Det er rigtig godt, og det er virkelig på tide, siger hun til DR Nyheder.
De her forhold er jo blevet dækket længe. Har Magnus Heunicke reageret for sent?
- Ja, men det er jo ikke bare ham. Det er de sidste tyve år, man har reageret for sent. Der er løbende blevet skåret mere og mere ind til benet, når det gælder de nære ting som omsorg.
Mie Ryborg-Larsen fra Forældre og Fødsel peger også på, at det er altafgørende, at der også stilles skarpt på, hvad de to lovede dage på fødestedet skal indeholde.
- Jeg har selv været indlagt i to døgn efter min fødsel. Det var en seng, et måltid mad og en masse ventetid på sygeplejersker og jordemødre, der ikke havde tid til at vejlede.
- De to døgn kan ikke bruges til noget, hvis man ikke samtidig opnormerer og hæver kvaliteten på de to døgn. Mange kan også komme tidligere hjem, hvis de får opfølgende hjemmebesøg, siger Mie Ryborg-Larsen.
Marie blev sendt hjem efter fire timer
En af de kvinder, der har oplevet konsekvenserne ved de pressede fødegange er Marie Christine Nielsen. Hun blev sendt hjem fra Rigshospitalet fire timer efter, hun havde født sønnen Emil.
- Vi kunne godt mærke, at der var en hel del punkter, vi skulle løbes igennem ret effektivt, så vi kunne sendes hjem fire timer efter. Og jeg følte mig faktisk usikker på opgaven, da vi blev sendt hjem, fortæller hun.
Den tidlige og ufrivillige exit endte med skabe problemer for den nybagte familie.
- Det betød, at vi fik lidt mindre end to gange fem minutters ammevejledning, og det betød, at vi de næste to uger måtte komme ind på Rigshospitalet næsten hveranden dag for at få en ammevejledning. Det var jo enormt stressende som nybagte forældre.
- Jeg tror, at det har påvirket min amning ret meget, at jeg blev sendt hjem så tidligt. Emil kunne nok sagtens mærke, at jeg var så stresset.
Derfor er hun meget glad for udsigten til en længere indlæggelse i hele landet.
- Det er megagodt og megavigtigt - og på tide. For mig ville det have betydet, at jeg kunne være blevet klædt meget bedre på til opgaven, siger Marie Christine Nielsen.
Glæde hos jordemødrene
Det er ikke kun nybagte forældre, der har råbt op omkring forholdene. Over 1.300 danske jordemødre har også skrevet under på et opråb om forholdene på fødegangene.
Derfor glæder kredsformand for Jordemoderforeningen Birgit Plough Jensen sig også over beskeden fra Magnus Heunicke.
- Det er rigtig positivt at sikre fødende rettigheder, og at sikre at de kan træffe trygge valg, siger hun.
Særligt udmeldingen om, at fødselsforberedelserne skal sikres en høj og ens kvalitet landet over glæder hende.
- Fødselsforberedelserne er der, hvor vi opbygger tryghed, så det er godt, at der kommer fokus der, siger Birgit Plough Jensen.
Ifølge Femina vil ministeren indkalde alle relevante parter til et rundbordsmøde i marts.
Her vil man blandt andet også undersøge en mulig ret til at føde på det hospital, som den gravide er tilknyttet.
DR Nyheder har selv forsøgt at få en kommentar fra Magnus Heunicke, men meldingen fra Sundhedsministeriet er, at ministeren ikke har yderligere kommentarer i dag.