Hash-mistænkte løsladt efter mistanke om embedsmisbrug

En anklagers mulige fejl i sag fra landsret betyder, at fire personer er blevet løsladt.

Købenahvns Politi i dag løsladt fire seks personer i en sag om organiseret hashsalg på Christiania (Foto: © Martin Sylvest, Scanpix)

Københavns Politi har løsladt fire personer i en sag om organiseret hashsalg på Christiania.

Det oplyser advokaturchef Kathrine Krejbjerg fra København Politi til DR Nyheder.

Dt sker efter afsløringen af en anklagers mulige embedsmisbrug i en ankesag i Østre Landsret.

Der er ikke tale om en af de seks sager, der allerede er afgjort i byretten i det store kompleks kaldet "Nordlys", men i en syvende sag, som bygger på en del af det samme bevismateriale.

Sagen er udsat på ubestemt tid, og derfor er de fire personer blevet løsladt. Den omhandler seks personer, men kun de fire har været væretægtsfængslet.

I sagen fra Landsretten blev en anklager fra Statsadvokaten i København fjernet fra sagen i mandags.

Det skete, da det kom frem, at hun tilsyneladende havde instrueret politividner i, hvad de skulle sige i retten. Desuden havde hun vildledt både retten og forsvarerne om omfanget af sin kontakt til vidnerne.

Korrigeret: Fra seks løsladte til fire.

/ritzau/