40.000 svenske kroner eller omkring 28.000 kroner får den muslimske kvinde Farah Alhajeh i erstatning af en svensk arbejdsgiver, der afbrød en jobsamtale, da hun ikke ønskede at give en mandlig arbejdsgiver hånden.
Det har en svensk domstol i dag afgjort, efter Diskrimineringsombudsmanden gik ind i sagen på vegne af Farah Alhajeh.
Hendes afslag på at give hånd af religiøse grunde er beskyttet af Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, lyder det i dommen.
Den 24-årige Farah Alhajeh var mødt op til en jobsamtale om et job som telefontolk i den svenske by Uppsala.
I forbindelse med samtalen nægtede hun at give hånd til en mand, som var til stede. I stedet lagde hun en hånd på brystet som en høflig hilsen.
For at undgå konflikter, har Farah Alhajeh dog gjort klart, at hun anvender denne måde at hilse på overfor personer af begge køn, og domstolen har fundet, at arbejdsgiveren ikke har ret til at kræve en særlig måde at hilse på med begrundelse i, at andet kan skabe konflikt på arbejdspladsen.
DR Nyheder beder i et interview Farah Alhajeh forklare, hvordan hun ser dagens dom.
- For at være ærlig så troede jeg og ombudsmanden, at vi ville tabe den her sag. Så da jeg hørte, at vi vandt, begyndte jeg at græde. Jeg var meget chokeret. Det føltes som om, jeg har fået retfærdighed, siger Farah Alhajeh.
Men i et vestligt samfund som Sverige kan du så ikke forestille dig situationer, hvor du ville skulle give hånd i et job som tolk?
- Det var et job, hvor jeg kun skulle snakke over telefonen. Så jeg forstod ikke, hvorfor det her skulle være et problem. Arbejdsgiveren sagde, at det ville være et problem, hvis jeg skulle give hånd til mine kolleger, men hvem gør det, når de kommer på arbejde?, spørger Farah Alhajeh retorisk.
- Det har været hårdt at tro, at jeg ville tabe sagen, fordi jeg ved, at jeg har retten på min side. Men jeg ved, at jeg er muslim og derfor en minoritet, fortsætter Farah Alhajeh.
Men er det ikke ligeledes fordomsfuldt af dig, at du tror det? En domstol i en retsstat skal jo være fair og uafhængig af politiske interesser?
- Der har været andre sager i år, hvor de ikke engang gik videre med sagen. Jeg ved, at de ikke må forskelsbehandle, men det er nemmere for dem at forstå den anden side, at give hånd er noget normalt i Sverige. Og faktisk stemte to af fem dommere imod mig, så det var med snævert flertal, at jeg vandt sagen.
Har du før afvist at give en mand hånden?
- Ja, mange gange. Men jeg havde aldrig fået en reaktion som den, jeg fik af arbejdsgiveren. Han blev helt rød i hovedet. Og sagde med sur stemme: "Okay, så stopper vi her". Jeg kunne mærke tårerne presse sig på, husker Farah Alhajeh.
Hun leder stadig efter job.
Et tungt debatteret emne
Mange vil huske, hvordan vi havde en lignende debat Danmark i forbindelse med tidligere politiker og nu brobygger ved Fyns Politi, Asmaa Abdol-Hamid, der heller ikke ønsker at give hånd til det modsatte køn.
Men det er heller ikke første gang, man diskuterer emnet i Sverige.
Yasri Khan, en tidligere politiker for Miljøpartiet, der trak sig, da han blev kritiseret for ikke at ville give en kvindelig svensk TV4-journalist hånd, men i stedet holdt hånden over hjertet som hilsen.
DR Nyheder anmodede i forbindelse med dagens domstolsafgørelse Yasri Khan om et interview. Han har fremsendt en række citater:
- Det handler i virkeligheden om fordomme, uvidenhed og misforståelse, hvor folk fejlagtigt antager ting om, hvad det egentlig betyder ikke at give hånd til det modsatte køn og i stedet lægge hånden på hjertet, skriver Yasri Khan og fortsætter:
- Vælger du at sige hej ved at give knus, kys eller bukke, gør det dig ikke automatisk til en bedre eller værre medarbejder på en arbejdsplads. Det gør heller ikke et hverken værre eller bedre menneske.
Den svenske statsminister Stefan Löfven (S) sagde i forlængelse af Yasri Khans udtrædelse af politik, at i Sverige hilser man ved at give både mænd og kvinder hånden.
Kahn er nu generalsekretær for interesseorganisationen Svenske muslimer for fred og retfærdighed.
Også Lærervirkaren Fardous El-Sakka valgte at forlade sit job på Kunskapsskolan-skolen i Helsingborg, da hun fik besked om, at det var påkrævet, at hun gav hånd til sine mandlige kolleger. Hendes sag i arbejdsretten, hvor hun krævede mere end 100.000 som kompensation for diskriminering.
Retten fandt dog, at det ikke kunne fastslås, at der var tale om en klar diskrimering.