Han har tidligere snublet over ordene, tøvet og sagt ting, som har gjort ham uheldigt bemærket.
Det er ikke nogen hemmelighed, at kronprinsen til tider har haft svært ved at formulere sig, når han skal tale.
En udfordring, som kronprinsen også selv indrømmer at have i sin hyldesttale til dronningen under regentens 50-års jubilæum i 2022.
Her nævner han blandt andet, at dronningen "mestrer ordet. Jeg mangler det af og til”.
Du kan se mere af kronprins Frederiks tale til dronningen her:
Men inden længe skal kronprins Frederik altså bære traditionen videre med at tale til danskerne i store og små forsamlinger.
- Nu er han jo ”uskyldig”, men i det øjeblik han er majestæt, er der en række formkrav, som han skal opfylde. Det har han tidligere snublet i, fortæller Jesper Troels Jensen, der er retoriker og formand for foreningen Danske Taler.
Så snart kronprinsen overtager tronen den 14. januar, kommer der i nogle sammenhænge til at være forventninger til ham om, hvordan han skal agere i forskellige situationer.
Det kan for eksempel være, når man har et statsoverhoved på besøg fra et andet land, forklarer Jesper Troels Jensen.
- Der skal præsidenten eksempelvis tiltales på en bestemt måde. Så er der også det indholdsmæssige. Altså, hvad må han sige på vegne af Danmark. Det er Stats- og Udenrigsministeriet, der holder snor i det.
Specielt det sidste har dronning Margrethe et særligt talent for, når hun skriver taler.
- Nu har jeg læst adskillige statsministres biografier, og selvom de ikke direkte fortæller, hvad de har talt med dronningen om, er det tydeligt, at de ikke plejer at rette i hendes taler. Det er, fordi dronningen er klar over, hvilken protokol og indholdskrav der gælder, siger Jesper Troels Jensen.
'At være skarp er ikke det vigtigste'
Selv om kronprins Frederik ikke altid har ordet i sin magt, er det vigtigste heller ikke, at hans fremtidige taler skal være sprogligt skarpe, fortæller Jesper Troels Jensen.
- Det vigtigste er, at han har noget på hjerte. Der skal være blåt blod i talerne. Ellers er de ikke gode nok. Og efter den 14. januar er det altså ham, der leverer det blå blod.
For at holde taler bliver en stor del af hverdagen for Danmarks nye konge.
- Han kommer til at holde taler flere gange om ugen alle mulige steder. Så han er nødt til at engagere sig i talerne. Det er jeg også sikker på, at han vil gøre, så det bliver ham og ikke en kopi af dronningen, vi får.
Derfor handler det for kronprinsen også om at ramme den perfekte balance i samarbejde med taleskrivere, så hans personlighed stadig skinner igennem talerne i rollen som konge, forklarer retorikeren.
- Det dur heller ikke med taler, som man aldrig selv har skrevet. Hvis man skal føle et engagement, skal kongen og taleskriveren mødes og have en samtale om det. For han kan ikke i talerne være konge hver anden gang og hver anden gang være sig selv. Han er nødt til at få de to ting til at smelte sammen.
Dronningen har viden, Frederik har folkeligheden
Jesper Troels Jensen understreger dog, at den fremtidige konge har et helt særligt es i ærmet, som han kan bruge i sine fremtidige taler.
- Han har en indlevelsesevne, som han er meget bedre til end dronningen. Derfor kan kongehuset stadig bevare sin troværdighed, da troværdigheden både handler om viden, indlevelsesevne og moral.
- Så det kan godt være, at kongehuset taber noget på kong Frederik på grund af dronningens enorme viden, men de vinder på indlevelsesevnen, siger Jesper Troels Jensen.
Også historiker Cecilie Nielsen understreger, at det er netop indlevelsesevnen og folkeligheden, som kronprinsen i fremtiden vinder indpas hos danskerne.
- Hvis der er noget, som kronprinsen har et stort talent for, så er det det folkelige.
Noget, som han har fra sin morfar, fortæller hun.
- Han minder utrolig meget om sin morfar Frederik 9., som også går under navnet "sømandskongen".
Alligevel er der områder, som kronprinsen skal arbejde på, hvis han retorisk skal være konge for hele Danmark, mener Jesper Troels Jensen.
- Han har nogle styrker, når det gælder sport og motion, men han er også nødt til at sætte mere ind på kultur og kirke, siger han.