Feber, søløve-agtig hoste, rød og løbende næse, hævede lymfeknuder i halsen.
Det lyder som helt normale symptomer på en influenza eller en forkølelse hos børn.
Men det kan også være de første symptomer på den meget smitsomme mæslingevirus, som er i udbrud i Danmark, efter sundhedsmyndighederne har påvist fem tilfælde af mæslinger det seneste stykke tid.
- Personer, som ikke er immune mod mæslinger, bør være opmærksomme på symptomer på sygdommen i op til 18 dage efter mulig udsættelse for smitte, lyder opfordringen fra Statens Serum Institut.
Er du bange for, at du eller dit barn er smittet, er her en guide til, hvordan du forholder dig.
Sygdommen er så godt som udryddet i Danmark, men der bliver registreret enkelte tilfælde hvert år som de fem for tiden, og den kan i sjældne tilfælde give alvorlige komplikationer som mellemørebetændelse, diarré og i yderste tilfælde hjernehindebetændelse og blodplademangel.
Smitter gennem luften
Mæslinger er en infektion med et virus, der hedder morbillivirus, der sætter sig i snot og svælg. Det er en af de mest smitsomme virus, der findes.
Virussen smitter ved små dråber gennem luft og ved direkte kontakt med virusholdigt sekret som snot og spyt. Virussen er aktiv i dråberne i op til to timer, efter at de har forladt kroppen.
Først bliver slimhinderne i luftvejene inficeret, og virussen spreder sig efterfølgende til lymfekirtler, hud og mundslimhinde.
Patienter med mæslinger kan smitte, fra de første forkølelseslignede symptomer viser sig, og indtil efter fire dage efter fremkomst af udslæt.
Inkubationstiden på sygdommen - altså tiden fra, at en person er blevet smittet, til de første symptomer viser sig - er omkring 14 dage. Og de første symptomer vil altså vise sig som forkølelses-lignende symptomer.
Hold øje med udslæt
Men der er ingen grund til at gå i panik over de første symptomer, forklarer DR's sundhedskorrespondent, Peter Qvortrup Geisling.
- Tag en dyb indånding. Med al sandsynlighed har det intet med mæslinger at gøre, siger han.
Heller ikke læger vil nødvendigvis løfte øjenbrynene synderligt højt, hvis et barn med den slags symptomer kommer ind på en klinik eller en børnemodtagelse.
Det er nemlig først, når virussens karakteristiske udslæt dukker op, at det kan konstateres, at der er mæslinger.
- Hvis man sidder med et barn på Vesterbro, der skranter lidt, så skal man først være bekymret, hvis udslættet dukker op. Der skal man selvfølgelig søge læge med det samme, siger Peter Qvortrup Geisling.
Udslættet vil typisk komme frem, når der er gået tre til fire dage med de forkølelses-lignende symptomer.
- Det starter småt bag ørerne, og så vil det brede sig ned over kroppen og til benene. Det bliver større, og farven bliver mere højrød.
Søg læge og bliv hjemme
Fordi virussen smitter så nemt, skal smittede børn holdes hjemme for at sikre, at andre ikke bliver udsat for smitten.
Styrelsen for Patientsikkerhed opfordrer forældre, der er bekymrede for, at deres barn er sygt med mæslinger, skal ringe til 1813 eller egen læge i stedet for at møde op på klinikken.
- Det er vigtigt at undgå at sidde i et venteværelse på grund af smittefaren. Det er også vigtigt at holde barnet hjemme fra daginstitution eller skole, indtil mistanken om mæslinger er afkræftet, lyder opfordringen fra styrelsen.
Hvis barnet har fået konstateret mæslinger, skal det også holdes hjemme.
- Efter en uges tid, hvor udslættet er væk, er børnene raske igen, og børnene må komme i institution igen, siger Peter Qvortrup Geisling.
Genovervej vaccinationen
Selvom mæslinger er yderst smitsomt, er det ganske sjældent, at der bliver registreret tilfælde af sygdommen i Danmark.
Langt de fleste er nemlig vaccineret mod sygdommen med MFR-vaccinen, der siden 1987 er blevet tilbudt som en del af det danske børnevaccinationsprogram og gives første gang, når et barn er 15 måneder.
De fleste børn vil op til de 15 måneder alligevel være beskyttet mod sygdommen, hvis moren har dannet antistoffer efter en vaccine, eller fordi hun har haft sygdommen.
- Det er også derfor man ikke vaccinerer tidligere, siger Peter Qvortrup Geisling.
Nogle forældre fravælger dog vaccinen, men det er ikke nødvendigvis en god idé at forsøge at beskytte sine børn mod bivirkningerne fra en vaccine, siger Peter Qvortrup Geisling.
- Når man står i krydset mellem vaccination og sygdom, så skal man vælge vaccinen. Bivirkningerne ved vaccinen er meget, meget mindre end risikoen ved sygdom.
Gratis vaccine til voksne
Mæslinger betegnes ofte som en børnesygdom, men voksne kan også rammes, hvis de ikke er vaccineret.
Og de er i langt større fare for at udvikle mere alvorlige komplikationer ved sygdommen såsom mellemørebetændelse, diaré og i yderste tilfælde hjernehindebetændelse og blodplademangel.
Ifølge Sundhedsstyrelsen er der relativt mange voksne, der ikke er vaccineret mod mæslinger.
For at holde sygdommen nede i Danmark, har Sundhedsstyrelsen valgt at tilbyde vaccinen gratis til voksne fra den 1. april 2018.