Det er dyrt at være fattig. Sådan lyder et gammelt dansk mundheld, og et kig på udviklingen på det danske boligmarked afslører, at der kan være noget om snakken.
For selvom en husejer næppe kan kaldes fattig, så der der stor forskel på, hvor meget henholdsvis dyre og billige huse i Danmark er steget i prise siden 1992. Det viser en nye analyse, som DR's Undersøgende Databaseredaktion har foretaget på baggrund af tal fra Boligsiden.dk.
Generelt er huse i den dyreste tredjedel steget mere end huse i den billigste tredjedel, men der er stor forskel på, hvor i landet man kigger. For mens de billigste boliger i nogen kommuner omkring hovedstaden er steget kraftigt siden 1992, så er der andre områder, hvor det er blevet markant billigere at anskaffe sig et hus i den billigste tredjedel, viser analysen.
I kortet over artiklen kan du se, hvordan det er gået gennemsnitsprisen for et hus i den dyreste og billigste tredjedel i din kommune. Farveskalaen indikerer, hvordan husmarkedet har udviklet sig i sammenligning med andre kommuner.
Sådan har vi gjort
Tallene i analysen bunder i tal for alle handler med parcelhuse i 1992 og 2015. Tallene stammer fra boligsiden.dk og er fordelt på landets 98 kommuner med undtagelse af Bornholm.
DR's Undersøgende Databaseredaktion har i hver enkelt kommune inddelt alle handler i henholdsvis 1992 og 2015 i tre grupper: Den billigste tredjedel, den midterste tredjedel og den dyreste tredjedel. Herefter er gennemsnitsprisen for et hus i den dyreste og den billigste tredjedel udregnet.
For priserne i 1992 er der taget højde for den almindelige prisudvikling i samfundet, så priserne er sammenlignelige med 2015-priser. Herefter er der set på, hvor meget et hus i den billigste og dyreste tredjedel er steget eller faldet i hver enkelt kommune.