Frank Erichsen er bedre kendt som Bonderøven, der i årevis har givet danskerne gode råd om bæredygtighed og selvforsyning.
Men der er et problem med drikkevandet fra gårdens private boring.
-Der er desværre målt 85 milligram nitrat per liter vand, og det er jo et godt stykke over grænseværdien på 50 milligram, siger Frank Erichsen.
Kommunens påbud vil koste dyrt
Frank Erichsens gård ligger i et intensivt dyrket landbrugsområde i en lille landsby i Norddjurs kommune. Undergrunden i kommunen er kalkholdig og generelt dårligt beskyttet, og nitrat fra landbrugets gødning har lettere ved at sive ned i grundvandet i kalkholdig undergrund end det har i lerholdig undergrund.
Det giver problemer med nitrat i især private boringer, der ofte ikke er så dybe som de almene vandværkers boringer. Nu har Norddjurs Kommune udstedt et påbud om, at Frank Erichsen skal tilslutte sig det almene vandværk.
-Det kommer alt i alt til at koste os over 100.000 kroner, og man får ikke noget synligt for de mange penge, så det vil vi helst ikke. Vi vil gerne være så selvforsynende som muligt og have vores egen brønd, siger Frank Erichsen.
Afslag på nitratfilter
Frank Erichsens brønd er blot syv-otte meter dyb, og gennem årene er den ifølge ham blevet sikret efter alle kunstens regler.
-Jeg har sammen med en brøndborer fyldt selve brønden uden om boringsrøret op og har sikret den efter alle forskrifter. Alligevel er indholdet af nitrat i vandet ikke faldet, selv om der kun et stenkast herfra ligger en anden gård med privat boring. Den har kun 40 milligram nitrat per liter vand, lyder det fra Frank Erichsen.
Han har fået afslag fra Norddjurs Kommune til at sætte et nitratfilter på boringen. Et sådant filter ville løse problemet og fjerne nitraten fra drikkevandet.
-Kommunen er rigid i sin tolkning af reglerne, og det passer ikke særligt godt med målet om, at flere skal bosætte sig i det åbne land, siger Frank Erichsen, der nu med assistance fra Dansk Brøndejerforening har anket kommunens afslag til Natur- og Miljøklagenævnet.
Kommunen står fast på sit afslag vedrørende nitratfilter.
-Sundhedsstyrelsen anbefaler, at det så vidt muligt undgås at sætte filtre på drikkevandsboringer, fordi drikkevandsforsyningen i Danmark baseres på, at grundvandet er rent, siger biolog Peter Thastum fra Norddjurs Kommune.
Han peger også på en betydelig risiko for, at der kan vokse bakterier i et nitratfilter.
-Et sådant filter skal vedligeholdes og renses rigtigt, og bliver det ikke det, så er der risiko for bakterievækst i vandet. Og hvis der er en ting, vi absolut ikke ønsker i vores drikkevand, så er det bakterier, siger Peter Thastum.
Det argument forstår Frank Erichsen ikke.
-Jeg har søgt om at sætte et nitratfilter på inklusiv en vedligeholdelsesaftale, hvor der jævnligt kommer nogen udefra og renser filteret, siger han.
Hver sjette har for meget nitrat i Norddjurs Kommune
Norddjurs Kommune har betydelige problemer med nitrat i drikkevandet fra private boringer. Der er cirka 850 aktive private boringer i kommunen, og 145 af dem – eller godt en sjettedel – har for meget nitrat i drikkevandet (over 50 milligram per liter).
Desuden har 65 ejendomme mellem 40 og 50 milligram nitrat per liter, så der skal ikke meget ekstra gødning til, før også de kommer over grænseværdien.
-Der er så mange, der har for meget nitrat i drikkevandet, at vi er nødt til at prioritere vores sagsbehandling og blandt andet udstede påbud der, hvor der er mest nitrat og der, hvor der er børn i familien, siger biolog Peter Thastum fra Norddjurs Kommune.
Bekymret for efterregning
Regeringens nye landbrugspakke giver landmændene ret til at hælde 20 procent mere nitratholdig gødning ud over planterne. I går meldte regeringen ud, at den vil efterkomme De Konservatives ønske om at få en tillægsaftale, der vil reducere kvælstofforureningen, og selve landbrugspakken indeholder også en række tiltag såsom efterafgrøder, der skal kompensere for den øgede nitratforurening.
Men en del af nitraten siver ned i jorden eller udvaskes til overfladevandet, for 60 procent af landbrugets forbrug af kvælstof tabes til miljøet.
De private boringer i blandt andet Norddjurs Kommune vil nu efter alt at dømme blive belastet med endnu mere nitrat, og selv om Frank Erichsen driver sit landbrug økologisk, så ligger hans gård i et intensivt dyrket landbrugsområde, hvor der bliver spredt masser af gylle.
-Det er ikke sikkert, at den ekstra gødning vil medføre mere nitrat i netop min boring, for alt afhængig af jordbunds- og afstrømningsforhold kan der gå mange år, før nitraten når derned. Men jeg er da bekymret for, om den nye landbrugspakke vil give os en efterregning på den lange bane, siger Frank Erichsen.
Norddjurs Kommune: Mere nitrat i boringer kan næppe undgås
Da det kan være dyrt at komme på et alment vandværk, skal Norddjurs Kommune være sikker, inden den udsteder påbud til private brøndejere med for meget nitrat i drikkevandet. Det betyder, at der er en pukkel af ejendomme med nitratproblemer.
Og biolog Peter Thastum fra Norddjurs Kommune medgiver, at landbrugspakken på relativt kort sigt kan ramme de private brøndejere.
-Disse private brønde er i forvejen følsomme overfor nitrat, fordi de ofte ikke er ret dybe. Det er blandt andet derfor, at vi her i Norddjurs har for meget nitrat i hver sjette boring. Det kan næppe undgås, at 20 procent mere gødning på markerne vil medføre, at de private brøndejere på sigt får endnu større problemer, siger Peter Thastum.
https://www.facebook.com/DRNyheder/posts/1158773694173153