Efter stormfloden i oktober sidste år blev kommuner rundt i landet efterladt med milliondyre skader på alt fra veje til dæmninger.
Derfor fik de ramte kommuner en økonomisk håndsrækning af staten på 125 millioner kroner, der skulle hjælpe dem med at betale for genopretningen af skaderne. Det er den såkaldte stormflodspulje, der blev sat af på finansloven i år. Men størstedelen af de penge går kommunerne glip af.
For selvom de har søgt om mere end puljens størrelse, så er der stadig cirka 83 millioner kroner tilbage, der aldrig er kommet ud som stormflodshjælp til kommunerne. Det oplyser miljøministeriet.
De resterende millioner ender nu i stedet i en pulje til kystsikring. Det har Folketingets finansudvalg besluttet.
Men det har den socialdemokratiske borgmester på Ærø, Peter Hansted, ikke meget til overs for:
- Det er jo meget ærgerligt for os og specielt mindre kommuner, at nogle af de penge ikke bliver brugt til det, de egentlig var tænkt til, fordi vi har rigeligt behov for dem.
Puljen for kystsikring er jo tiltænkt jer kystvendte kommuner. Kan den ene pulje så ikke være lige så god som den anden?
- Man plejer at sige, at penge er ens, men det mener jeg faktisk ikke i det her tilfælde. Stormflodspuljens midler og de cirka 83 millioner, der var tilovers, burde efter min mening være fordelt mellem de kommuner, som var berørt af selve stormfloden.
Den fynske ø-kommune har fået cirka 5,8 millioner kroner fra stormflodspuljen. Men den samlede regning til stormflodsskaderne løber op i cirka 23 millioner kroner ifølge borgmesteren. Penge, der er kommet fra kommunekassen og har betydet, at kommunen kommer til at have en million kroner mindre til velfærd hvert år de næste 25 år, fortæller han.
"Vanskelige vilkår"
Kommunerne har maksimalt kunnet få dækket op til 25 procent af deres udgifter, så selvom de drømmer om at få de millioner, der er tilbage, så sker det ikke.
Og netop puljens størrelse har flere borgmestre rundt i landet tidligere kritiseret. Ligesom de har kaldt den ubrugelig på grund af kriterierne for at få del i hjælpen.
Blandt dem er den socialdemokratiske borgmester Sønderborg, Erik Lauritzen, der deler sin kollegas frustration over, at de resterende penge nu ender i en anden pulje:
- Jeg er drønskuffet. Ellers kunne man jo have sagt på forhånd, at det må I selv klare, kære kommune. Men når man aktivt går ud og siger, at det skal vi nok hjælpe jer med, så føler jeg mig lidt bondefanget.
I Sønderborg har kommunen fået 15 millioner kroner fra stormflodspuljen. Men fordi den sønderjyske kommune står tilbage med en samlet regning på omkring 80 millioner kroner, bliver skaderne lavet på bekostning af blandt andet reparation af huller i vejene, fortæller borgmesteren.
Kommunernes eget ansvar
Ifølge Socialdemokratiets miljøordfører, Thomas Monberg, skyldes det resterende beløb også kriteriet om, at kommunerne maksimalt har kunnet få dækket op til 25 procent af deres udgifter. Men han ser det ikke som et problem:
- Verden rammer jo ikke alle kommuner ens. Men det er da et legitimt ønske, at kommunerne gerne ville have haft et større tilskud.
Kommunerne har jo faktisk søgt for mere end de 125 millioner kroner, og størstedelen af pengene kommer ikke ud til kommunerne. Hvorfor har I ikke lyttet til kritikken og ændret på det?
- Meningen med stormflodspuljen var at hjælpe kommunerne i gang med det her. Det var jo ikke meningen, at det skulle dække halvdelen eller alle udgifter til skader. Det ansvar har kommunerne også selv.
De resterende millioner fra stormflodspuljen bliver fra næste år flyttet til kystpuljen, som kommunerne kan søge om støtte fra til kystsikringsprojekter, der skal forebygge skader under stormfloder.