Fra uger til år: Hjemløse sidder fast på herbergerne

For få boliger forlænger hjemløses ophold på forsorgshjem - de hjemløse risikerer at blive institutionaliserede, advarer organisationer.

Antallet af hjemløse, der opholder sig i mange uger ad gangen på landets forsorgshjem, er stigende. (Foto: © Linda Kastrup, Scanpix)

En enkelt nat bliver hurtigt til uger, som kan blive til måneder lange ophold på landets forsorgshjem.

Sådan er situationen for et stigende antal hjemløse, der opholder sig længere end tidligere på boformer rundt om i landet.

Det viser de seneste tal fra boformsstatistikken over de såkaldte §110-boliger, som blandt andet inkluderer herberger og forsorgshjem.

Hvor det i 2011 drejede sig om 3.502, der tog ophold i mere end en måned og op til et år, er det tal vokset til 3.760 i 2015.

For de hjemløse kan der være konsekvenser ved de mange dage på forsorgshjem, for vejen til egen bolig risikerer at blive endnu længere.

- Der er en risiko for at blive institutionaliseret og miste nogle færdigheder, når der for eksempel bliver serveret mad tre gange om dagen. Men vi arbejder pædagogisk med at træne uafhængigheden, ikke afhængigheden, siger Jakob May, der er formand for Sammenslutningen af Boformer for Hjemløse (SBH).

Efterlyser billige boliger

Han medgiver, at det kan blive en 'sovepude', men understreger samtidig, at for visse borgere er det nødvendigt at blive taget hånd om i så lang tid, for at de kan komme videre.

Den manglende udskiftning af borgere på landets forsorgshjem forklarer han blandt andet ved, at:

- Der mangler billige boliger at sende dem videre til: De almene boliger. Det må vi bare tørt konstatere.

Han er selv leder på Forsorgshjemmet Østervang i Aarhus, og her er omkring 15-18 såkaldte ‘grønne borgere’, som uden særlig hjælp og støtte ville kunne flytte ud og klare sig i egen bolig, vurderer han.

Hvis der altså var en bolig, de havde råd til.

Kritik af manglende forklaringer

Af en analyse fra Socialministeriet fra 2015 fremgår det, at opholdslængder på mere end 120 dage fortsat er stigende, og ministeriet fik sidste år kritik af Rigsrevisionen for ikke at have undersøgt, hvad forklaringerne kan være.

Man kan dog ikke nødvendigvis entydigt konkludere, at det er skidt for hjemløse at opholde sig igennem længere tid på boformerne, siger Jørgen Anker, der er projektchef i Socialt Udviklingscenter i København og tidligere har forsket i hjemløse og implementeringen af hjemløsestrategien.

- Man arbejder med Housing First-strategien for at få folk hurtigt ud i egen bolig. Det er en rigtig god ambition, siger han og fortsætter:

- Men når man har boet på en boform og skal ud i egen bolig, skal man pludselig selv klare alting, som for eksempel hvordan får jeg skabt kontakt i løbet af hverdagen, får etableret relationer og et netværk, og hvordan med indkøb og madlavning og regninger. For nogle kan det være meget svært at skulle ud og skabe en meningsfuld hverdag på egen hånd, siger han.

Plads til forbedring

Der er dog plads til forbedring, når det handler om at få de hjemløse hurtigere ud i egen bolig, mener Preben Brandt, der har stiftet det uafhængige initiativ Projekt Udenfor, der blandt andet arbejder for at forbedre forholdene for de hjemløse.

Han mener, at kommunerne i højere grad ville tage ansvar, hvis der var et økonomisk incitament.

En herbergsplads koster i omegnen af 1.000 kroner i døgnet, hvoraf kommunen, der driver boformen, får refunderet omkring halvdelen af udgiften af staten.

- Hvis kommunen skulle betale hele regningen, ville de måske være motiverede til at få den hjemløse ud af herberget og ind i et hjem. Så ville kommunen nok bruge penge på at få lavet billigere boliger, siger Preben Bandt, der påpeger, at ansvaret for de lange opholdstider også er boformernes.

- Selv om vi taler Housing First, er der en kultur, hvor vi vil sikre os, at den hjemløse er klar. Det bliver en mellemting mellem formynderi og sund fornuft.

Artiklen fortsætter under grafikken

I Kommunernes Landsforening (KL) erkender man, at der er for få billige boliger til rådighed, men afviser, at økonomien spiller en rolle i den sammenhæng.

- Jeg er slet ikke enig i præmissen. Vi har en stor udfordring med at skaffe billige boliger til denne målgruppe - såvel som til andre udsatte borgere, siger formand for KL's Social - og Sundhedsudvalg Thomas Adelskov og forklarer yderligere:

- Det handler om, at antallet af billige boliger er faldende, og at nybyggeri sjældent skaffer os billige boliger, fordi priserne for byggeri og grunde er for høje. Vi har derfor brug for nogle nye redskaber.

DR har i øjeblikket fokus rettet mod det voksende problem med hjemløshed. Både her på dr.dk og på DR1 med programserien '52 dage som hjemløs', der startede i uge 7 og stopper i uge 13.