Forsvarer: Usikkert om syrienkriger kan sendes til Tyrkiet

En 25-årig danskfødt syrienkriger har i dag mistet sit danske statsborgerskab i historisk afgørelse.

Forsvareren for syrienkrigeren Enes Ciftci, Michael Juul Eriksen, overvejer nu, om sagen skal videre til Menneskerettighedsdomstolen. (Foto: © NILS MEILVANG, Scanpix)

Det er langt fra sikkert, at den danskfødte syrienkriger Enes Ciftci kan udvises til Tyrkiet, selvom Højesteret i dag har frataget ham det danske statsborgerskab og udvist ham fra Danmark for altid.

Det siger hans forsvarer, Michael Juul Eriksen.

- Jeg tror ikke, det er muligt rent faktisk at sende ham til Tyrkiet, selvom han er udvist, siger forsvarer Michael Juul Eriksen.

Dommen fra Højesteret er historisk, fordi det er første gang, at en danskfødt person får frataget sit statsborgerskab som følge af kriminalitet.

Enes Ciftci har indtil nu haft dobbelt statsborgerskab. Han har altså både været statsborger i Danmark, hvor han er født og opvokset, og i Tyrkiet, hvor hans forældre stammer fra.

Michael Juul Eriksen bekræfter, at sagen er speciel.

- Det er den første sag, hvor det sker for en person, som er født og opvokset her i Danmark, siger han.

Enes Ciftci er både ved Østre Landsret og Højesteret idømt seks års fængsel, udvisning og fratagelse af statsborgerskabet, fordi han i 2013 og 2015 lod sig hverve til terrororganisationen Islamisk Stat (IS), forsøgte at støtte IS økonomisk og roste det terrorangreb, Omar El-Hussein begik i København i 2015.

Overvejer Menneskerettighedsdomstolen

Ifølge forsvareren skal myndighederne nu starte med vurdere, om syrienkrigeren kan udvises til Tyrkiet.

- Der er en række sager for tiden, hvor man ikke sender folk til Tyrkiet, fordi tyrkerne ikke overholder menneskerettighederne på en række punkter, lyder det fra Michael Juul Eriksen.

Forsvareren havde håbet, at straffen på seks år ville være faldet ud lavere i Højesteret, ligesom han havde håbet, at han ikke skulle have frataget sit statsborgerskab.

Derfor vil Michael Juul Eriksen og hans klient, Enes Ciftci, nu overveje, om de skal gå videre med sagen.

- Muligheden for os er at køre videre til den europæiske menneskerettighedsdomstol, siger han.

Samtidig regner forsvareren ikke med, at den får direkte konsekvenser for de andre sager, som i øjeblikket kører mod syrienkrigere, der dobbelt statsborgerskab.

- Det er også en meget konkret vurdering, som Højesteret laver af den her sag. Derfor tror jeg ikke, at man kan udlede noget ud af det, i forhold til hvordan andre sager skal løses, siger Michael Juul Eriksen.

Tålt ophold i Danmark?

I én tidligere sag ved Højesteret har en anden person, Said Mansour - 'Boghandleren fra Brønshøj' - fået frataget sit danske statsborgerskab og blevet udvist på grund af kriminalitet.

Dommen faldt i 2016 mod Said Mansour, der først kom til Danmark som voksen.

Dengang var forventningen, at Said Mansour ikke kunne udvises til Marokko, fordi udlændinge ikke kan udsendes til hjemlandet, hvis de risikerer dødsstraf, tortur eller anden umenneskelig behandling.

Det fik flere partier til at kræve, at regeringen skulle gøre mere for at få en aftale i stand med de marokkanske myndigheder, så Said Mansour ikke skulle sidde på tålt ophold i Danmark.

Folk der sidder på tålt ophold kan ikke udvises af Danmark, selvom de ikke har ret til at være i Danmark.