Igen i går voksede skandalesagen om fejlagtige teledata, som politi og anklagemyndighed bruger i efterforskningen og behandlingen af landets alvorlige straffesager.
Nu skal en ekstern undersøgelse finde hoved og hale i mængden af fejl i politiets it-system, og samtidig bliver politiet bedt om at være ekstra påpasselige, når de fremover bruger teleoplysninger i efterforskningen.
Det må de nemlig gerne stadig, selvom de ikke for tiden må bruge teleoplysninger ved domstolene.
Samtidig har Rigspolitiet løftet sløret for en række konkrete fejl, der har været i de teledata, de har modtaget direkte fra landets teleselskaber, og som har indgået i både efterforskning og straffesager.
Vi har her samlet en liste med de fejl, som politiet har opdaget.
Telefoner på to master på samme tid
Politiet har oplevet, at udenlandske telefoner, der befinder sig i Danmark, har været registreret samtidig på to master med meget stor indbyrdes afstand.
Noget lignende har man set i en sag, hvor der faldt dom i Østre Landsret den 3. juni i år.
Her var en tiltaltes telefon ifølge DR Nyheders oplysninger på få sekunder hoppet på master i både København og Frederikshavn.
Altså et spring på 230 kilometer inden for et så kort tidsinterval, at det ikke var fysisk muligt at flytte sig så hurtigt.
Om telefonnummeret i denne sag var udenlandsk, har DR ikke kunnet få at vide.
Teleoplysningerne blev ikke lagt til grund i dommen mod den tiltalte og havde derfor ingen afgørende betydning.
Politiet har desuden oplevet, at udenlandske numre fremgik som danske telefonnumre, når de fik oplysninger fra teleselskaberne.
Det har Rigspolitiet oplyst i går.
Data om nye samtaletjenester manglede
I juli kom det frem, at politiet i en periode ikke havde kunnet få fat i oplysninger fra enkelte teleselskaber, når der var tale om telefonopkald over trådløst netværk eller opkald over 4G-netværket (LTE).
Det er en ny teknologi, som gør det muligt at foretage almindelige telefonopkald over det trådløse netværk eller 4G-netværket i stedet for at bruge det normale mobilsignal til at foretage og modtage opkald.
Fejlen betød, at politiet ikke fik udleveret rådata om samtalerne fra teleselskaberne, når de bad om det.
Samtidig er indgående opkald i andre tilfælde ifølge politiet fremgået som udgående opkald, har Rigspolitiet berettet i går.
Det er uvist, i hvilket perioder fejlene har været gældende.
Ukorrekte masteoplysninger
Allerede i 2015 forklarer Rigspolitiet i en besvarelse til Folketingets Retsudvalg, at politiet har opdaget fejl vedrørende data om telefonmasters placering, som de har modtaget fra teleselskaberne.
I besvarelsen fremgår det, at politiet i flere tilfælde har konstateret, at teleudbydernes mastelister ikke har været korrekte og løbende ajourført, og at der derfor har været fejl i teleudbydernes historiske fortegnelser over telemasternes placeringer.
Det kan for eksempel være, fordi et teleselskab har sat midlertidige master op på grund af reparationer af eksisterende master, eller fordi der er festival i et område, som derfor behøver ekstra master, da der er flere folk samlet på et sted.
Hvor blev en sms sendt fra?
Ifølge Rigspolitiet har der i nogle tilfælde også været problemer med sms'er.
- Det er kommet frem, at sms'er i nogle tilfælde kan fremstå som værende afsendt af en bestemt telefon, selvom de reelt er afsendt via internettet eller en app, har Rigspolitiet i går skrevet til Justitsministeriet.
Det betyder, at det for politiet har kunnet se ud som om, at en telefon befandt sig i København, da en sms blev sendt, selvom sms'en måske var sendt fra Sønderborg via en app.
DR Nyheder har også hørt eksempler på, at politiet har oplevet lignende problemer med viderestillede telefoner - altså når "telefon A" viderestilles til "telefon B", som måske befinder sig et andet sted i landet.
Og så er der faktisk endnu flere fejl...
Udover de fejl, vi har nævnt ovenfor, så er der også internt hos politiet sket flere fejl i behandlingen af teleoplysninger.
Hele teleskandalen begyndte nemlig at rulle, fordi politiet opdagede, at deres it-system fejlagtigt havde glemt en række oplysninger i en konverteringsproces, som gør data letlæseligt for betjentene.
Politiet har derfor i en række sager arbejdet med mangelfuldt efterforskningsmateriale. Det er endnu uvist, i hvor mange sager der har manglet data.
Samtidig har it-systemet også i flere korte perioder haft en fejl, som har betydet, at it-systemet har forskubbet telefonmasters placering med op til 220 meter fra mastens egentlige placering.
Derfor er der lige nu sat en stopper for at kunne bruge teledata fra politiet som beviser i straffesager eller ved varetægtsfængslinger.
Om sagen er slut med det, vides ikke.
Nu skal der laves en ekstern undersøgelse af de mange fejl, og samtidig venter justitsminister Nick Hækkerup (S) på en redegørelse over hele forløbet fra rigspolitichefen og rigsadvokaten.
Den skal ligge klar i slutningen af september.