Forkortelsen for farlige fluorstoffer, PFAS, er kommet på rigtig mange danskeres læber de seneste år.
Først begyndte man at registrere for høje værdier af PFAS i grundvandet flere steder. Så opdagede man høje koncentrationer af PFAS i enkelte kvægbestande. Så kunne man registrere forhøjede PFAS-værdier i flere danske haver og på statsejede arealer, og denne uge kom turen så til æggene.
I starten af ugen blev der fundet PFAS-stoffer i æggeblommer på økologiske æg. Efter alt at dømme, fordi det fiskemel, hønsene er blevet fodret med, har indeholdt PFAS.
Og for at komme de store problemer med stofferne til livs, har forskere fra DTU nu sat gang i et forskningsprojekt, hvor de ved hjælp af bioteknologi lærer bakterier at spise og nedbryde PFAS.
Bakterie skal effektiviseres af forskningen
For faktisk kan svaret på PFAS-problemerne muligvis findes i en lille bakterie, der allerede er overalt omkring os.
Bag det lidet mundrette navn "pseudomonas putida" gemmer sig ifølge forskerholdet fra DTU naturens svar på, hvordan vi nedbryder stofferne.
De mangler bare lige et solidt skub fra forskningen, fortæller manden bag forskningsprojektet Pablo Iván Nikel, der er seniorforsker fra Novo Nordisk Foundation Center for Biosustainability ved DTU.
- Bakterien er i forvejen overalt - i vores jord og vores vand. Og evolutionen har lært bakterien at bruge forurenende stoffer, fordi de har været eksponeret for dem.
- Men processen er ikke effektiv nok.
'Mindst fem år' før det kan bruges
Derfor vil forskerne ved at klippe i bakteriens DNA-streng forsøge at gøre den langt mere effektiv til at nedbryde PFAS-stofferne.
- Vi udbygger det, og modificerer genomet til for eksempel at suge PFAS op fra forurenet vand og samle det inde i bakterien. Så fjerner vi det, og så får vi bakterien til at lave noget andet ud af det, siger Pablo Iván Nikel.
Tilbage står så "the million dollar question". Hvornår kan vi slippe bakterien ud af testmiljøet og servere vores vandløb og marker som buffet for den?
- Baseret på vores research vil jeg sige tidligst fem år, siger Pablo Iván Nikel.
Forskningsprojektet er på så tidligt et stadie, så det er endnu ikke peer reviewed. Den er altså ikke blevet læst og bedømt af andre forskere inden for samme felt.
Det er et gennembrud - hvis det lykkes
Rikke Markfoged er seniorprojektleder på Teknologisk Institut, og arbejder der med blandt andet nedbrydningen af PFAS. Hvis DTU-projektet ender med at kunne anvendes, vil det være et stort skridt i den rigtige retning, siger hun.
- Hvis vi kan lykkes med at få en bakterie til at destruere PFAS, så er det et gennembrud, fordi bakterier gør det så meget billigere, end hvad man kan gøre med teknologi.
Lige nu er meget forskning nemlig målrettet mod at varmenedbryde PFAS. Og det er en dyr løsning.
- Der bliver forsket rigtig meget i det her. Og der foregår mange studier om varmenedbrydning af PFAS. Det er dyrt, fordi det kræver 1.200-1.400 grader at nedbryde PFAS.
En afgørende udfordring
Men alle projekter om nedbrydning af PFAS står overfor den samme udfordring, forklarer Rikke Markfoged.
Når du nedbryder et PFAS-stof, risikerer du nemlig bare at nedbryde det til et andet, og så er man lige vidt.
- Det, jeg håber, at forskerne er opmærksomme på, er, at måle på den samlede mængde af PFAS, så det ikke er en nedbrydning fra en type PFAS til en anden, men at det er en ægte destruktion af PFAS.
- Det bliver helt afgørende for, om det er en teknologi, der kommer til at flyve.
Og så er der lige det med tidshorisonten på projektet fra DTU.
- Jeg ville nok tænke, at ti år var mere realistisk. Når man starter på forskningsniveau, er der altid et stykke tid til det kommer op på fuld skala, siger Rikke Markfoged.