Klimastrejker, årlige COP-møder og opråb fra forskere.
Det er alt sammen med til at øge presset på politikerne og skabe fokus på den grønne omstilling, men den helt store forskel ser vi først, når der er politisk vilje til forandring.
Sådan lyder budskabet fra flere forskere og klimaaktivister.
En af dem er Jens Mattias Clausen, som er klimapolitisk leder hos Greenpeace.
- Hvis der virkelig skal ske en forskel, er det korte svar politisk vilje, siger han og tilføjer:
- Den gode nyhed er, at vi har teknologien og kender løsningen. Nu mangler vi bare, at politikerne prioriterer det og gør noget, siger han og tilføjer, at vi udleder samme mængde CO2 i dag som i 2015, da regeringen overtog.
- Der bliver talt rigtig meget, men det er varm luft, desværre. Politikerne kappes om at være grønne i deres retorik. Men vi mangler handling.
Tusindevis af unge klimastrejker
De seneste mange måneder har skoleelever og andre unge fra hele verden fredag efter fredag skolestrejket for klimaet under bevægelsen ’Fridays for future’ startet af den svenske teenager Greta Thunberg.
Sidst der var kaldt til international strejke i sidste måned, deltog elever fra mere end 2000 byer og mindst 100 lande verden over.
Og netop de unges opråb, er også noget, der gør en forskel, mener Jens Mattias Clausen.
- Der er kommet mere fokus på den grønne omstilling. Og det er netop, fordi de går på gaden. Det er det, der skal til, siger han.
Han bliver bakket op af Stefan Gaarsmand Jacobsen fra Institut for Kommunikation og Humanistisk Videnskab ved Roskilde Universitet.
'Der snakkes og snakkes, men der handles ikke'
Stefan Gaarsmand Jacobsen er en af de 4000 forskere fra hele verden, som i denne uge udgav en samlet appel, hvor de bakker op om de unges klimakamp.
Han er sikker på, det gør en forskel, når en hel generation stopper op og kræver handling.
- Forskerne har slået fast igen og igen, at der skal ske ændringer. Men der mangler respekt for omstillingshastigheden.
Stefan Gaarsmand Jacobsen er også træt af, at der "snakkes og snakkes, men ikke bliver handlet"
- Vi har ladet det køre i så lang tid, og mens vi venter, vokser problemet.
- Der har været en masse åbninger, hvor det var oplagt at handle, men som er blevet lukket igen - både herhjemme, men også på EU-plan. Der er virkelig god grund til at råbe vagt i gevær, siger Stefan Gaarsmand Jacobsen.
Hvor er de kortsigtede mål?
Både Jens Mattias Clausen og Stefan Gaarsmand Jacobsen savner kortsigtede mål.
- Vi skal have konkrete løfter, som vi kan holde politikerne op imod. Det kunne være en klimalov, der sikrer de kortsigtede mål, siger Jens Mattias Clausen.
- Selv hvis vi når deres (Regeringens, red.) 2050 mål, har vi brugt vores CO2 budget. Det svarer til, at du bruger hele din løn den første dag. De fyrer al vores CO2 af nu.
De nævner begge to transportsektoren og landbruget som områder, hvor der stadig mangler mål og handling.
Det kan betale sig at være klima-duks
Når snakken falder på klimamål og høje ambitioner, er et argument, der går igen, at det ikke nytter noget, hvis ikke Kina og USA er med på klima-vognen.
Men det argument køber hverken Jens Mattias Clausen eller Stefan Gaarsmand Jacobsen.
- Det er nærmest skrevet ind i Paris-aftale, at vi skal konkurrere om at presse hinanden til at nå målet, siger Stefan Gaarsmand Jacobsen og understreger, at det betaler sig at være "klima-duks", da det giver international respekt, når et land kan fremvise gode resultater.