De seneste mange måneder har skoleelever og andre unge fra hele verden fredag efter fredag skolestrejket for klimaet.
Nu har over 4.000 fremtrædende internationale klimaforskere og andre videnskabsfolk opfordret akademikere verden over til at bakke op om de mange børn og unges klimaprotester.
Det sker i et brev udgivet via det videnskabelige tidsskrift Science. Og det skaber både glæde og håb blandt de mange unge.
- Forskernes opbakning betyder helt vildt meget. Der er jo krise. Det er seriøst det her, siger 18-årige Rikke Damgaard Nielsen, som går på Roskilde Gymnasium.
Denne fredag er Rikke Damgaard Nielsen ikke i skole. Som så mange andre fredage har hun skiftet skolebøgerne ud med kampråb, bannere og et krav om klima-handling fra politikerne, som en del af bevægelsen FridaysForFuture. Inspireret af de unge kalder forskerne sig "Scientists For Future" i deres appel.
- Siden jeg var barn, har jeg hørt om klimakrisen og skræmmende forskningsresultater. Det gør mig helt vildt bange. Jeg skal måske være her i 80 år mere, men det bliver ret svært, hvis der ikke findes en klode, jeg kan være på, siger Rikke Damgaard Nielsen.
Foruden forskere fra Europa og USA er der underskrifter fra blandt andet Kina, Brasilien, Indien, Rusland og Sydafrika med i appellen.
Rikke Damgaard Nielsen håber på, at forskernes og de unges fælles stemme kan føre til mere politisk handling.
- Jeg er efterhånden så desperat, at jeg bliver glad for selv den mindste politiske medvilje, siger hun og fortæller, at hun til dagens strejke snakkede med en veninde, som var virkelig ærgerlig over at gå glip af matematik.
- Det er så håbløst. Vi er nødt til at strejke, indtil vi oplever fremgang, siger gymnasieeleven.
'Vi har lyttet til forskerne'
27-årige Sussi Lillelund fra Den Grønne Studenterbevægelse, som har stået bag koordineringen af en række klimastrejker, er enig med Rikke Damgaard om, at opbakningen fra de mange forskere er vigtigt.
- Det betyder rigtig, rigtig meget, at forskerne anerkender os. Men det gør de jo, fordi det er deres forskning, vi har lyttet til, siger Sussi Lillelund og understreger, at de unge netop er bekymrede, fordi de har hørt forskere tale om behovet for at gøre noget ved klimaforandringerne i årtier uden at se tilsvarende handling fra politikerne.
- I modsætning til politikerne har de unge lyttet til og reageret på det, som forskerne længe har sagt, siger hun.
Hun håber, at de 4.000 underskrifter kan medvirke til, at de unges "klimaoprør" får mere videnskabelig tyngde.
- Vi har fået kritik for "bare" at være unge, studerende og frivillige, som ikke vidste, hvad vi snakkede om, da vi jo netop ikke er forskere, siger Sussi Lillelund og tilføjer:
- Når der så kommer de her videnskabelige autoriteter ind og bakker os op, skaber det en fin symbiose mellem deres forskningsresultater og vores appetit på at gøre en forskel.
Forsker: 'De unges stemme er vigtig'
En af de danske forskere, som har skrevet under på den internationale appel, er Stefan Gaarsmand Jacobsen fra Institut for Kommunikation og Humanistisk Videnskab ved Roskilde Universitet.
- Jeg har skrevet under, fordi det er vigtigt at understrege, at de unge har en pointe. De har ret, når de kræver handling og et stærkere politisk klimamål, siger han og tilføjer:
- Man kunne have haft en blidere overgang, hvis man var startet med den grønne omstilling i 90'erne. Dengang kendte man allerede til konsekvenserne, siger Stefan Gaarsmand Jacobsen.
Han mener, at de unges tilstedeværelse på gaderne gør en forskel for den politiske vilje til at handle.
- Anerkendelsen går begge veje. Det betyder også meget for forskerne, at se de unge gå på gaden. Det er her og nu, at støtten skal tilkendegives. Der er ikke et øjeblik at spilde, siger han.