Flere og flere unge danske mænd møder op til session, som i dag kaldes Forsvarets Dag, med en lægeerklæring om psykiske lidelser.
Sidste år blev 48 procent af de indkaldte værnepligtige kasseret, hvilket er rekord, skriver Berlingske.
Psykiske lidelser er den hyppigste årsag, og uanset om man går ind for militærtjeneste eller ej, så tjener sessionerne et andet vigtigt formål, mener Svend Aage Madsen, som er forskningsleder på Rigshospitalet og formand for Forum for Mænds Sundhed:
- For år tilbage opdagede vi problemet med overvægt, og nu ser vi, at væksten i psykiske problemer har bidt sig fast, forklarer han til DR Nyheder.
Flere unge mænd bliver diagnosticeret
Mere end hver femte kassering skyldes adhd, depression eller angst, mens kun hver ottende sker på baggrund af bevægelsesmuligheder som knæproblemer, oplyser Forsvarsministeriets Personalestyrelse.
- Det overrasker mig, at så mange unge mænd har fået de diagnoser, selv om der sker en øget diagnosticering i de her år, fortæller Svend Aage Madsen, som peger på økonomisk tilskud som en årsag:
- Hvis man skal have nogle tilbud i det offentlige, så er sådan en diagnose åbenbart meget nødvendig i kommunale og andre sammenhænge.
Det billede genkender Bolette Friderichsen, som er praktiserende læge og ordfører for uddannelse og rekruttering i Dansk Selskab for Almen Medicin:
- Vores normalitetsbegreb bliver strammere og strammere, og der bliver flere og flere, der ikke kan sidde stille og opføre sig, som man skal. Mange har brug for noget andet end inklusionsklassen, men uden nødvendigvis at opfylde kravene til en specifik diagnose. Men får man det, kan skolelæreren og barnet få noget ekstra hjælp, forklarer hun.
Især ufaglært gruppe bukker under
En anden forklaring på de mange diagnoser kan være ændringer i arbejdsmarkedet, som kan være svært ved at indfinde sig i, mener Svend Aage Madsen.
- Der er især problemer for en stor gruppe ufaglærte unge mænd i forhold til, hvordan samfundet, arbejdsmarkedet og uddannelsessystemet udvikler sig. Det er vigtigt, at vi som samfund får øje på den store gruppe og giver dem nogle nye tilbud, som passer til dem.
Bolette Friderichsen er enig i, at udsatte grupper kan være en forklaring på tendensen.
- Der er både flere, der har problemer, og der er også blevet mere opmærksomhed på det. Og både mænd og kvinder har disse problemer, understreger hun og efterlyser muligheden for at henvise unge til vederlagsfri psykologbehandling.
I 2017 var der 4.214 værnepligtige i Hæren, Søværnet og Flyvevåbnet, hvoraf kvinder der udnytter værneretten udgjorde 17 procent, ifølge Forsvarsministeriets Personalestyrelse.