Møder man op med et brækket ben på en skadestue, er det nemt nok at få lægehjælp.
Det er straks noget helt andet, hvis man har en psykisk lidelse og skal have hjælp af sundhedsvæsenet.
Det slår Sundhedsstyrelsen fast i en ny rapport, der konkluderer, at der er alt for lidt fokus på psykiske sygdomme i det danske sundhedsvæsen.
- Patienter med psykiske lidelser bliver stigmatiseret. Vi synes også, at der er nogle udfordringer i at skabe sammenhæng for patienterne, siger Janet Samuel, enhedschef ved Sundhedsstyrelsen, og fortsætter.
- Og ikke mindst er der den udfordring, at der stadig ikke er den ligestilling mellem psykiatri og somatik (fysiske, red.), som der har været snakket om i så mange år.
Rapporten kommer på et tidspunkt, hvor antallet af psykiatriske patienter nærmest er eksploderet. Og det er især de unge, der søger mere hjælp i psykiatrien.
Fordobling af børn og unge i psykiatrien
Antallet af indlæggelser af børn og unge er steget med 42 procent i perioden fra 2010 til 2016.
Og tallet er endnu højere, hvis man ser på antallet af børn og unge, der får hjælp til psykiske lidelser, uden at de er indlagt. Det tal er nemlig steget med cirka 50 procent - fra 121.000 ambulante besøg til 193.000 i 2016.
Men tilbuddene til børn og unge i psykiatrien er ikke tilfredsttilende, og mange unge ender med at blive indlagt igen kort efter udskrivelsen, konkluderer rapporten.
Og det psykiatriske system er slet ikke gearet til at tage sig af de mange patienter, og personalet på afdelingerne er alt for pressede.
Sådan lyder budskabet fra landsforeningen Sind, der har kontakt til mange af de unge, der går med lidelser som depression, angst, spiseforstyrrelser eller selvmordstanker.
- Mest af alt står du med en følelse af, at du ikke er velkommen og bare er endnu et navn eller nummer i systemet, som bare skal videre, siger Theodor Gjerding, landsformand for Sinds ungdomsafdeling.
Hjælpen er heller ikke god nok, når de unge kommer ud af det psykiatriske system, tilføjer han.
- Så er der bare ikke den hjælp, der skal til for at samle de her personer op og ligesom integrere dem i samfundet, så de også fungerer og har det godt efterfølgende.
- Det skal vi gøre bedre
Hos Sundhedsstyrelsen er man af samme opfattelse, nemlig at de mange flere indlæggelser og ambulante besøg betyder, at der er brug for flere hænder på de psykiatriske afdelinger.
- Der skal være flere speciallæger og specialsygeplejersker omkring patienterne, siger Janet Samuel.
Sundhedsminister Ellen Trane Nørdby (V) erkender, at politikerne i alt for lang tid har underprioriteret de psykiske sygdomme i forhold til de fysiske sygdomme.
- Jeg tror, man må sige, at psykiatrien altid har haft sådan en lillebrorrolle, hvor det somatiske område er kommet først. Og det skal vi have ændret på, siger Ellen Trane Nørby.
Sundhedsstyrelsens rapport peger på en række anbefalinger, der skal forbedre forholdene i psykiatrien. Og Ellen Trane Nørby vil især gøre noget, så børn og unge kan få hurtigere og bedre hjælp, når regeringen kommer med en ny handlingsplan for psykiatrien i efteråret.
- Så problemer med angst, depression, spiseforstyrrelser og selvskadende adfærd ikke får lov at gro sig så fast, som de gør i dag og på den måde tager hele år af unges liv. Det skal vi gøre bedre, siger hun.