De omstridte og hemmelighedsfulde pengeindsamlingsklubber er blevet et mere udbredt fænomen i det politiske landskab i Danmark.
Men hvad er det, politikerne og erhvervsfolkene får ud af klubberne?
Ifølge en af forfatterne til en ny bog "Skjulte Penge", Carl Emil Arnfred, er der en gevinst at hente for både politikerne og erhvervslivet.
- Det er en win-win situation. Politikerne får nogle penge til at føre valgkamp for, og samtidig opbygger de et netværk med nogle erhvervfolk, der har en politisk interesse. For erhvervsfolkene kan det være med til at opbygge en politisk økonomisk relation og en mere direkte kanal til de travle toppolitikere, siger han.
Sammen med journalist på Berlingske Chris Kjær Jessen har han undersøgt lobbyismen i dansk politik.
Bogen kigger på forholdet mellem politikerne og erhvervslivet og afslører en række hemmelighedsfulde klubber. Klubber der genererer tusindvis af kroner til partier og formår at omgå reglerne på området, der blandt siger, at donationer over 20.000 kroner skal oplyses til myndighederne.
Eksempelvis afsløres det, at finansminister Claus Hjort Frederiksens (V) valgkampagne har modtaget et sekscifret beløb fra erhvervsklubben Liberalt Erhvervsforum, hvis medlemmer er hemmelige, uden at opgive det til myndighederne, hvilket er i strid med partistøtteloven.
Om erhvervsfolket reelt får indflydelse via pengedonationerne og i så fald hvor meget, er, ifølge Carl Emil Arnfred, svært at sige. Men flere af de kilder, der medvirker i den nye bog, giver udtryk for, at en donation skaber en større adgang til den politiske arena.
Det er heller ikke til at sige, hvor mange klubber, der findes, fordi der er så meget hemmelighedskræmmeri. Men Carl Emil Arnfred fortæller, at de i researchen til bogen er stødt på mindst ti klubber, der er hængt direkte op på en række folketingskandidater.
- Vores forventning er, at der sagtens kan være flere klubber, fordi det ikke er noget, politikerne skilter med, siger han.
Spredt sig til de røde partier
I mange år var erhvervsklubber en tendens, man så hos de blå partier. Den Liberale Erhvervsklub var en af de første, der så dagens lys, som en reaktion på den såkaldte 20.000 kroners regel, der blev indført tilbage i 1995. Dengang hed klubben 'Klub 20.000'.
Formålet var, at Venstre ønskede at generere flere penge til partiet. Inspirationen til klubben var hentet fra USA, hvor man har stor erfaring med de såkaldte PAC’s – Political Action Commitees – eller Super PAC’s, hvor økonomiske donorer går sammen i pengeindsamlingsforeninger for at rejse penge til partier og politiske enkeltkandidater.
Men de lukkede pengeklubber er i dag ikke kun at finde hos Venstre og De Konservative. Carl Emil Arnfred og Chris Kjær Jessen er også faldet over klubber hos Socialdemokraterne og De Radikale i deres research.
- Der er flere politikere fra den anden blok, der har kigget med lange øjne mod blå blok og oprettet lignende klubber, siger Carl Emil Arnfred.
Ud over partiernes centrale erhvervsklubber er der oprettet en række lokale klubber, der genererer penge til profilerede folketingsmedlemmers og ministres valgkampe.
En af de første politikere, der oprettede en personlig klub, var, ifølge Carl Emil Arnfred, nuværende justitsminister Søren Pind (V). Under arbejdet med bogen forsøgte de to journalister at komme nærmere klubben, men den er i særdeleshed lukket for omverdenen, og ingen af de venstrepolitikere i København, som de opsøgte, ville udtale sig om den.
Klubben har i adskillige år samlet penge ind til både Søren Pind og venstremanden Martin Geertsen og har skiftet navn flere gange.
FAKTA:
- •
Giver en bidragsyder 19.999 kroner til hver af et partis lokalafdelinger, skal det ifølge reglerne slet ikke offentliggøres.
- •
Ud over enkelte private er der også de såkaldte ”erhvervsklubber som Den Liberale Erhvervsklub, hvor forretningsfolk viderekanaliserer større beløb end 20.00 kroner.
- •
Partierne kan også modtage støtte mere indirekte, ved at eksempelvis fagforeninger eller arbejdsgiverforeninger kører selvstændige kampagner, der retter sig mod en bestemt type politik.
- •
I partiregnskabet hos de landsdækkende partier skal der være oplysninger om, hvad de enkelte partier modtager i private tilskud.
- •
I lovgivningen er det ikke et generelt krav for offentliggørelse af private tilskud til lokale og regionale lokallister.
- •
Støtten skal anvendes til politisk arbejde, men definitionen er bred og omfatter ”enhver aktivitet, der tager sigte på at fremme valg her i landet af en eller flere kandidater eller fremme bestemt resultat af folkeafstemning. Herunder at udbrede politiske synspunkter, at etablere og drive organisation og at samarbejde med andre organisationer o. lign.”
- •
Der stilles ikke krav om, at det politiske arbejde udføres af partiet selv.
- •
Overtrædelse af reglerne om partistøtte kan give bøde og i værste fald op til fire måneders ubetinget fængsel.
- •
Brud på reglerne om partistøtte har en forældelsesfrist på to år.
Kilde: Ritzau, DR og Social- og indenrigsministeriet