Antallet af grønlandske kvinder, der vil stævne staten i den såkaldte spiralsag, er mere end fordoblet de seneste måneder.
Det fortæller forsvarsadvokat Mads Pramming, der repræsenterer kvinderne.
Han fortæller, at han er i kontakt med 143 kvinder, som vil kræve erstatning fra den danske stat. I oktober stod 67 kvinder bag erstatningskravet på 300.000 kroner til hver enkelt.
Kvinderne vil have erstatning, fordi de ifølge dem er en del af den gruppe af grønlandske kvinder, der fik sat spiral op uden deres eller deres forældres samtykke. Flere af kvinderne var under 18 år. Det foregik særligt i 1960'erne og 1970'erne, og formålet var at begrænse befolkningstilvæksten i Grønland.
Konkret vil de med stævningen, som endnu ikke er færdiggjort og indgivet, kræve erstatning for krænkelser af deres menneskerettigheder - blandt andet retten til familieliv.
For de kvinder vil det betyde rigtig meget at få anerkendt den krænkelse, de har været udsat for, fortæller Naja Lyberth, som fik sat en spiral som 14-årig op uden at give samtykke til det.
- Mange af kvinderne har omfattende skader fysisk og mentalt, siger hun.
Hun var den første til at stå frem og fortælle sin historie. Det gjorde hun i DR-podcasten 'Spiralkampagnen'. Sidenhen har Naja Lyberth oprettet en støttegruppe for kvinderne.
'Det er nu, vi skal handle'
Den grønlandske regering, Naalakkersuisut, og den danske regering satte for halvandet år siden gang i en uvildig undersøgelse af spiralsagen. Udredningen forventes at være færdig næste år, men kvinderne vil ikke vente på den.
- Udredningen udreder ikke, om vi har været udsat for menneskerettighedsbrud. Den udreder heller ikke, om vi har ret til erstatning, siger Naja Lyberth.
- De ældste af os er over 80 år. Vi skal ikke vente i to år mere. Det er nu, vi skal handle, mens vi har ressourcer og kræfter.
Heller ikke forsvarsadvokat Mads Pramming ser nogen grund til at vente.
- Undersøgelsen undersøger jo noget andet end det, sagen her handler om, siger han med henvisning til, at der er tale om en historisk udredning, der ikke skal konkludere på, om kvindernes menneskerettigheder blev krænket.
Staten har afvist at tilkende kvinderne erstatning med henvisning til, at man afventer undersøgelsen, fortæller Mads Pramming. Derfor skal sagen nu gå rettens vej.
Mads Pramming har også repræsenteret "Godhavnsdrengene" og "de grønlandske eksperimentbørn", der blev taget fra deres forældre og sendt til Danmark. I begge tilfælde endte erstatningskrav mod staten med et forlig, før sagerne kom i retten.
Er en retssag i virkeligheden en måde at få regeringen til truget i forhold til et forlig om en erstatning?
- Nej, det synes jeg ikke, man kan sige. En retssag er en måde at få retfærdighed på, hvis man har været udsat for et menneskeretligt overgreb som barn, der har ødelagt ens liv, siger Mads Pramming.
Hør om Naja Lyberth og de andre kvinder, der fik sat en spiral op uden samtykke, i podcastserien Spiralkampagnen her: