Gjorde modernisering besværlig: Her er tre grunde til, at Danmark ville begrænse antallet af nyfødte i Grønland

I den første halvdel af 1900-tallet fordobledes befolkningstallet i Grønland, der først var en dansk koloni og senere blev et dansk amt.

Blandt andet på grund af flere tilflyttere, færre dødfødte og et forbedret sundhedsvæsen.

Befolkningstilvæksten steg så hurtigt, at Danmark havde svært ved at følge med, når det gjaldt økonomi og ressourcer til eksempelvis sygehuse og skoler.

Og danske politikere vurderede, at den eksplosive vækst i befolkningen stod i vejen for moderniseringen.

- Fra dansk side har man måske observeret, at der er en sammenhæng mellem velstående lande og lavt fødselstal. Så har man sandsynligvis tænkt, at hvis man sænker fødselstallet, så bliver samfundet mere velstående.

Det siger Peter Bjerregaard, der er professor i arktisk sundhed på Statens Institut for Folkesundhed, i podcasten 'Spiralkampagnen'.

Han arbejdede selv som læge i Grønland i slutningen af 1970'erne og har undersøgt det pludseligt markante fald i fødselstal fra midten af 1960’erne til midten af 1970’erne.

Peter Bjerregaard vurderer, at der ikke kun var et dansk ønske at mindske antallet af børnefødsler.

- De grønlandske myndigheder ville gerne gøre noget ved mængden af teenagemødre og det høje fødselstal. Der var et pres fra familierne og især fra kvinderne, der havde fået mange børn.

Udover ønsket om at modernisere Grønland og begrænse antallet af unge mødre, kan der også have ligget et økonomisk incitament til baggrund for spiralerne.

Det vurderer historiker Søren Rud.

- Befolkningstilvæksten er så voldsom, at de investeringer, man gør, hele tiden halter efter, siger han.

Moderniseringen af Grønland betød nemlig også større udgifter for Danmark.

I en tale fra 1970 - holdt af daværende grønlandsminister A.C. Normann - kommer det frem, at det danske tilskud til Grønland næsten er firedoblet på bare ti år.

- Ministeren gør en form for status i 1970. Og han taler om, at man ikke har forudset den helt ekstreme befolkningstilvækst, siger Søren Rud.

A.C. Normann peger i talen på, at spiralen i slutningen af 1960'erne har bidraget til et markant fald i fødsler, der så godt som halveres mellem 1966 og 1970.

I 1960’erne og 1970'erne så sundhedssystemet i Grønland noget anderledes ud end i dag.

Det fortæller professor i arktisk sundhed på Statens Institut for Folkesundhed Peter Bjerregaard.

- Der var 16-17 stort set helt autonome lægedistrikter dengang, og vi har ikke beskrivelser af, hvad der er foregået i ret mange af de distrikter.

Derfor kan der også have været forskellige måder at håndtere familieplanlægning på i de forskellige distrikter, og oplevelsen med at få spiral kan have varieret blandt kvinderne.

- Der er ikke noget dokumentation for, præcis hvordan det foregik. Der kan havde været nogle læger, der har været mere "energiske" omkring familieplanlægning end andre, vurderer Peter Bjerregaard.

Peter Bjerregaard henviser til en udtalelse fra den danske distriktslæge Jens Misfeldt i 1977, som bruger udtrykket "energisk tilskyndelse" om lægernes rolle.

Det kan ifølge Peter Bjerregaard tolkes på to måder:

- Den gode side af "energisk tilskyndelse" er, at man motiverer og informerer om prævention. Den mindre gode side er, hvis man er overenergisk og pådutter spiraler, siger han.

Peter Bjerregaard vurderer, at selvom alle i princippet har haft et valg om at få en spiral eller ej, betyder det ikke, at det har været sådan i praksis,

- Der er ingen, der formelt set er blevet tvunget til at få lagt en spiral op. Men der er nok heller ikke nogen tvivl om, at nogle læger har været mere energiske i deres måde at overtale kvinderne på, siger han.

Desuden må man ifølge Peter Bjerregaard ikke underkende betydningen af de - for det meste danske - læger, som både piger og kvinder så som en autoritet og derfor ikke kunne sige fra overfor.

OBS: I en tidligere udgave af artiklen stod der i en billedtekst, at Grønland fik selvstyre i 1979. Det rigtige er, at Grønland fik hjemmestyre i 1979 og selvstyre i 2009.