Hvis børn med særlige behov som et fysisk handicap eller autisme ikke får den rigtige hjælp til at klare sig i en almindelig klasse, kan de ende med at mistrives eller slet ikke komme i skole.
Derfor bør deres forældre have bedre muligheder for at klage, hvis deres barn får et tilbud om støtte i skolen, som de ikke kan acceptere.
Det mener Danske Handicaporganisationer.
- Man kan have brug for en second opinion, hvis skolen ikke ved nok om inklusion af mennesker med handicap, siger formand Thorkild Olesen.
Forældre har allerede nu mulighed for at klage til Klagenævnet for Specialundervisning, hvis de ikke mener, at deres barn får det rette skoletilbud. Men her behandler man kun klager over tilbud til børn, der får over ni timers specialundervisning om ugen.
Det betyder, at for mange børn med handicap og behov ikke får den rigtige støtte, siger Thorkild Olesen.
- Problemet er, at hvis støtten er under ni timer, men ikke er den rigtige støtte, så risikerer man jo at barnet med handicap slet kan gennemføre skolegangen, siger Thorkild Olesen, formand for Danske Handicaporganisationer.
I de sager, hvor forældrene kan klage, ender det ofte med, at kommunens afgørelse bliver ændret. Sidste år skete det i hvert tredje tilfælde.
Institut: Problem for retssikkerheden
Institut for Menneskerettigheder mener, at det er et problem for børnenes og forældrenes retssikkerhed, at de ikke har mulighed for at klage til en anden myndighed end den kommune, der har truffet afgørelsen.
- Der er ikke nogen uafhængig instans, der kan gå ind og vurdere, om den beslutning, skolen har truffet, er korrekt. Så alt andet lige vil det føre til en risiko for forkerte afgørelser, siger Nikolaj Nielsen, der er jurist i Institut for Menneskerettigheder.
Nikolaj Nielsen peger på, at der mangler en måde at løse konflikter, der opstår, når forældre og skole ikke kan blive enige om, hvad barnet har brug for.
- Det er ikke svært at finde eksempler på sager, hvor det er gået helt i hårdknude. Og så er der ikke nogen til at afgøre det, og det ender med, at barnet bliver taberen og står uden noget tilbud, siger han.
Ministerium: Klager egner sig ikke til behandling af nævn
Der findes ikke noget samlet tal for, hvor mange forældre til børn med særlige behov, der ikke har mulighed for at klage.
Men DR Nyheder har været i kontakt med en række foreninger, der fortæller, at de løbende møder forældre, der ikke mener, at deres barn får den rigtige støtte, men som ikke kan klage. Det er blandt andet Epilepsiforeningen, Spastikerforeningen, Dansk Blindesamfund og Autismeforeningen.
Det har ikke være muligt at få en kommentar fra undervisningsminister Merete Riisager (LA) til kritikken.
Men Undervisningsministeriet skriver i en mail, at børn med behov for mindre end ni timers specialundervisning om ugen skal have den fornødne støtte til at gennemføre skolegangen ved hjælp af for eksempel differentieret undervisning og to-lærerordninger. Derudover kan kommunen give personlig assistance til elever, der har brug for det, for at kunne deltage i undervisningen.
Ministeriet skriver også, klager over den form for støtte ikke egner sig til at blive behandlet af Klagenævnet for Specialundervisning.