Otte-årige Kristoffer Kamper Johansen tager først et tøvende skridt på trampolin - og så et til.
- Se her, mor!, råber han.
På en gård på Lolland bor Kristoffer med sine forældre og sin storesøster. Her rider, løber og leger han - og hopper i trampolin. Og det er på mange måder overraskende for forældrene.
- Kristoffer kom til verden med en prognose, der hed, at hvis han lærte at gå, så ville det være fuldstændig fantastisk, fortæller Kaja Kamper Johansen, mor til Kristoffer.
Kristoffer er født med en hjerneskade, der har givet ham en række skavanker. Han har en spastisk lammelse og har derfor problemer med at bruge den venstre side af kroppen.
Men mange års intens træning har båret frugt, og Kristoffer kan i dag ting, som hans forældre aldrig havde regnet med, at han ville komme til.
- Selvom prognosen var, at han ikke kom til at løbe og ride og cykle, så gør han det alligevel – fordi han har udvist enorm vilje og taget rigtig godt imod træningen, siger Kaja Kamper Johansen.
Derfor har forældrene også været meget positivt overraskede over, at det er lykkedes for deres søn at gå i en almindelige folkeskoleklasse.
Støtten i skolen skåret ned
Her har han haft en ekstra voksen omkring sig som støtte for at hjælpe med det praktiske med at få tøj og sko af og på og til at hjælpe ham med at klare legen og samværet med de andre børn på en måde, så han ikke kommer til skade. Senest har han haft støtte i 20 timer om ugen og endnu tidligere havde han en støtteperson omkring sig 30 timer om ugen.
Men i efteråret sidste år lagde skolen op til, at støtten skulle skæres ned til blot halvanden time i stedet. Og det fik forældrene til at tage Kristoffer helt ud af skolen.
- Støtten er ikke fyldestgørende og derfor ville det være uforsvarligt af os at sende ham i skole, siger hans Kristoffers far, Svenne Kamper Johansen.
Kommune: Eleven trives
Guldborgsund Kommune, hvor familien Kamper Johansen bor, har ikke ønsket at stille op til interview, men skriver i en mail til DR, at alle sager om støtte afgøres efter en faglig gennemgang, og at det i sidste ende er skolelederen, der træffer afgørelsen.
I et brev til Klagenævnet for Specialundervisning, som DR Nyheder har fået aktindsigt i, skriver skolen, at Kristoffer har haft ”succes med at etablere sig strategier for de evt. fysiske mangler hans handicap medførte”, og at han nu kun behøver støtte i idrætsundervisningen.
Skolen har blandt andet indhentet en vurdering fra kommunens pædagogisk-psykologiske center, der vurderer, at Kristoffer kan klare sig med mindre støtte - men at han dog fortsat har brug for at blive hjulpet socialt.
Skolen har jo en vurdering af, at det godt kan lade sig gøre (at Kristoffer klarer sig med mindre støtte, red.). Har I ikke tillid til den?
- Nej, lyder svaret fra både Kaja Kamper Johansen og Svenne Kamper Johansen.
- Set fra vores synspunkt ser det ud som om, at skoleleder kun har valgt at høre på, hvad der siges inde fra skolens egne rammer, siger Svenne Kamper Johansen.
Forældrene har blandt andet indhentet en udtalelse fra en børnelæge på Rigshospitalet, der skriver: "Der er klart behov for støtte til Kristoffer. Dette gælder både indlæringssituationen og relationelle situationer i skolefrikvarterer."
Bange for yderligere hjerneskade
Forældrenes største frygt er, at Kristoffer skal falde og slå sit hoved.
- Han har et stort væskefyldt hulrum i sit hoved, hvilket gør, at der er større risiko for, at han får hjerneblødninger, siger Kaja Kamper Johansen.
Derfor er det deres overbevisning, at der skal være en ekstra voksen omkring deres søn, som kan hjælpe ham med at indgå i lege uden at komme til skade.
- Vi sender et hjerneskadet barn i skole, og vi er ikke interesseret i at få et mere hjerneskadet barn tilbage, siger Kaja Kamper Johansen.
Ikke mulighed for at klage over tilbud under ni timer
Skolen og forældrene er altså grundigt uenige om, hvad Kristoffer har brug for, for at kunne klare en hverdag i en almindelig skoleklasse.
Derfor har Svenne og Kaja Kaja Kamper Johansen klaget over kommunens afgørelse til Klagenævnet for Specialundervisning.
Nævnet finder også, at Kristoffer ikke har brug for mere end ni timers specialundervisning om ugen. Men Klagenævnet skriver også, at de ikke kan tage stilling til, om der bliver givet tilstrækkelig ”personlig assistance, der kan hjælpe barnet til at overvinde praktiske vanskeligheder i forbindelse med skolegangen.”
På dette område er der nemlig ikke adgang til at klage.
Institut for menneskerettigheder: Alle skal kunne klage
Både Danske Handicaporganiationer og Institut for Menneskerettigheder kritiserer, at forældre ikke kan klage over indholdet i et skoletilbud - hvis barnet ikke får specialundervisning i mindst ni timer om ugen.
- Problemet er, at hvis støtten er under ni timer, men ikke er den rigtige støtte, så risikerer man jo, at barnet med handicap slet ikke får den støtte, der skal til, for at gennemføre skolegangen. Og vi ved jo, det er enormt vigtigt at gennemføre skolegangen, siger Thorkild Olesen, formand for Danske Handicaporganisationer.
Institut for Menneskerettigheder lavede sidste år en rapport om børn med handicap, der ikke kommer i skole
Her mener jurist Nikolaj Nielsen også, at forældre bør have mulighed for at klage om sager, hvor barnet skal have under ni timers specialundervisning om ugen også.
- Der er ikke nogen uafhængig instans, der kan gå ind og vurdere om den beslutning skolen har truffet er korrekt. Så alt andet end lige vil det føre til en risiko for forkerte afgørelser, siger Nikolaj Nielsen.
Håber på en løsning efter sommer
Siden støtten til Kristoffer blev skåret ned, har den otte-årige ikke været i skole. Og det savner han.
- Jeg savner mine kammerater. Og at det er en god skole, jeg går i, siger Kristoffer Kamper Johansen.
Kaja Kamper Johansen går for øjeblikket hjemme på orlov og kan passe ham. Men det kan ikke blive ved, og derfor håber forældrene på en løsning efter sommerferien, der gør, at de tør sende deres søn i skole igen.
- Vi tænker, at han skal i skole med den støtte, der nu skal være, siger Kaja Kamper Johansen.