Folketinget fik forkerte oplysninger fra Bagmandspolitiet i brændstofsag

Bagmandspolitiet blev advaret om flere mistænkelige betalinger til Dan-Bunkering end hidtil kendt.

SØIK - også kendt som Bagmandspolitiet - holder til på Kampmannsgade på Vesterbro i København.

Sagen om virksomheden Dan-Bunkerings mulige brud på EU's forbud mod at levere jetbrændstof til brug i Syrien fortsætter med at vokse.

Bagmandspolitiet - også kaldet SØIK - har fået indberetninger om mistænkelige transaktioner til Dan-Bunkering for et markant større beløb, end SØIK hidtil har oplyst i de redegørelser, som justitsminister Nick Hækkerup har oversendt til Folketinget om myndighedernes håndtering af sagen.

Det fremgår af en "supplerende redegørelse", som Rigsadvokaten har sendt til justitsministeren for tre dage siden, og som ministeren nu har sendt videre til Folketinget.

Folketinget har altså i de tidligere redegørelser fået urigtige oplysninger om sagens omfang.

- Jeg finder det dybt utilfredstillende, at myndighederne ikke har været i stand til at redegøre for håndteringen af sagen, og at vi nu har modtaget tre redegørelser om det samme faktum og forløb. Det understreger endnu en gang det uskønne og utilfredsstillende forløb i denne sag, skriver Nick Hækkerup i en mail til DR.

Kirsten Dyrman, der er fungerende chef i SØIK, beklager forløbet.

- Vi er selvfølgelig utroligt ærgerlige over, at det er sket, og det kan ikke beklages nok. De oplysninger, som anklagemyndigheden bliver bedt om at oplyse til justitsministeren og Folketinget, skal selvfølgelig være korrekte, siger hun i et interview med DR.

Mistænkelige transaktioner for 394 millioner

I de to tidligere redegørelser om sagen fra 4. juli 2019 og 14. august 2019 oplyste SØIK, at de sidste år modtog en indberetning fra Danske Bank om overførsler af 342 millioner kroner til Dan-Bunkering fra det russiske selskab Maritime.

Men den indberetning, som Danske Bank har sendt til SØIK, omtaler mistænkelige overførsler til Dan-Bunkering for et væsentligt større beløb - nemlig 394 millioner kroner. Og der er tale om transaktioner med ikke ét men to russiske selskaber, både Maritime og Sovfracht. Det fremgår af den berigtigelse, som justitsminister Nick Hækkerup har oversendt til Folketingets Retsudvalg.

Sovfracht og Maritime er ifølge de russiske myndigheder én og samme virksomhed og har haft ansvar for at forsyne de russiske kampfly i Syrien med jetbrændstof.

Som DR tidligere har afsløret, er Dan-Bunkering – ifølge amerikanske retsdokumenter og fortrolige oplysninger hos myndighederne – blevet betalt af de russiske selskaber for at levere jetbrændstof til russiske tankskibe, der har sejlet det videre til Syrien. Det er sket i en periode, hvor russiske kampfly bombede massivt til fordel for Syriens præsident Bashar al-Assad.

Det er fire en halv måned siden, SØIK første gang blev bedt om at redegøre for deres håndtering af sagen. Men først nu har SØIK altså opdaget, at de i deres to tidligere redegørelser om forløbet har givet urigtige oplysninger om, hvad der stod i den indberetning, de selv havde modtaget.

Det skete ”under gennemgang af sagens akter," fremgår det af den berigtigelse, som justitsminister Nick Hækkerup har oversendt til Folketingets Retsudvalg for at korrigere de to tidligere redegørelser.

Indberetninger om flere russiske selskaber

Danske Bank sendte ikke kun en indberetning til SØIK om Dan-Bunkering, men også en til Erhvervsstyrelsen. Indberetningen til Erhvervsstyrelsen omhandler et beløb på 342 millioner.

Men den indberetning, SØIK selv fik fra banken, har altså oplysninger om flere transaktioner og om overførsler fra to russiske selskaber, ikke kun ét. I alt fortæller banken de to myndigheder om 51 mistænkelige transaktioner for samlet 423 millioner kroner.

Dan-Bunkering med hovedsæde i Middelfart bliver i øjeblikket efterforsket for at have solgt og leveret jetbrændstof til de to selskaber, som er brugt til bombetogter i Syrien.

Og med det nye beløb vokser sagens omfang nu med 81 millioner kroner.

- Det, at beløbet nu viser sig at være større (end hidtil oplyst af SØIK, red.), efterlader et indtryk af, at man ikke har haft styr på basale ting. Det er bekymrende, selvom det nok ikke har gjort fra eller til i den elendige sagsbehandling, der er sket, siger SF's retsordfører Karina Lorentzen.

Rigsadvokat: SØIK burde have tjekket oplysninger

I et brev til justitsminister Nick Hækkerup kalder rigsadvokat Jan Reckendorff det en "særdeles beklagelig fejl", at SØIK i to redegørelser oversendt til Folketinget har givet forkerte oplysninger om den indberetning, de modtog i sagen.

- SØIK burde have sikret sig, at oplysningerne var korrekte, fastslår Jan Reckendorff i brevet.

På et fortroligt møde i Justitsministeriet tirsdag orienterede Nick Hækkerup ifølge DR’s oplysninger Folketingets Retsudvalg om, at der var givet urigtige oplysninger. Umiddelbart efter sendte ministeren et brev til Folketinget, hvor han berigtigede oplysningerne fra de tidligere redegørelser.

Ifølge Dansk Folkepartis retsordfører Peter Skaarup viser berigtigelsen, at politiets håndtering af sagen har været en "rodebutik".

- Det er under al kritik, at vi får forkerte oplysninger i Retsudvalget – især når vi nu har haft samråd om sagen. Det er jo ikke første gang, der gives skæve eller forkerte oplysninger i den her sag. Nu må det slutte. Hvis vi ikke kan regne med, at vi får rigtige oplysninger, så hører alt jo op, siger han.

Statsadvokat: Sagen er på rette spor

Fungerende chef for SØIK Kirsten Dyrman oplyser, at man satte en intern undersøgelse i gang, da SØIK "for nylig" opdagede, der var givet forkerte oplysninger i redegørelserne.

Kan vi nu regne med, at oplysningerne, der nu er fremme, er korrekte?

- Jeg har fuld tillid til, at sagen nu er på skinner. Der er sat et hold af erfarne efterforskere på sagen, og det er min overbevisning, at sagen nu er på rette spor, siger hun.

Både SF og Dansk Folkeparti er positive over for, at justitsminister Nick Hækkerup nu følger sagen tæt og har lovet at give Retsudvalget løbende opdateringer.

- Jeg har fornyet tiltro til, at der nu kan komme styr på og tryk på efterforskningen, siger Karina Lorentzen, der har stillet ministeren en række opfølgende spørgsmål i sagen.

Det samme har Peter Skaarup, som også har indkaldt Nick Hækkerup til et nyt samråd om myndighedernes håndtering af efterforskningen.

- Det er en sag, som vi i Dansk Folkeparti vil følge helt til dørs, fordi det handler om Danmarks omdømme, og hvorvidt en dansk virksomhed har gjort et folkedrab muligt. Det kan vi ikke have siddende på os, at Danmark ikke tager alvorligt, siger retsordføreren.

Dan-Bunkering afviser sanktionsbrud

DR har bedt Dan-Bunkering om at forholde sig til de nye oplysninger, der viser, at der er indberettet mistænkelige transaktioner til Dan-Bunkering for et større beløb og fra flere russiske selskaber, end det hidtil har været fremme.

Det ønsker virksomheden ikke.

Virksomhedens advokat skriver til DR, at Dan-Bunkering ”finder det mest naturligt at fortsætte dialogen om denne sag direkte med myndighederne” og ønsker ikke at kommentere på spørgsmål, der rejses af medierne.

- Hertil kommer, at Dan-Bunkering ikke kan udtale sig om konkrete kundeforhold. Jeg kan dog oplyse, at det fastholdes, at Dan-Bunkering ikke har handlet i strid med gældende sanktioner, lyder det i en mail til DR.

Dan-Bunkering er ikke sigtet eller tiltalt for brud på EU’s sanktioner. Otte erfarne efterforskere i SØIK arbejder nu intensivt på sagen, oplyste justitsministeren på et samråd i august.