Folkekirkepræst afslår at begrave ikke-medlemmer: Ikke plads til gratister

Sven Ulrik Terp er en af de præster, der siger et rungende nej til at stå for enden af kisten, når afdøde ikke er medlem af folkekirken.

Den 71-årige sognepræst Sven Ulrik Terp sammenligner folkekirken med en fodboldklub eller en fagforening: Ydelser, som for eksempel det at få en begravelses-ceremoni, er kun for medlemmer, mener han.

Sognepræst Sven Ulrik Terp stiller altid det samme spørgsmål, når en bedemand ringer til ham, fordi en person er afgået ved døden.

- Så er det første, jeg spørger om: ”Er vedkommende medlem af folkekirken”. Og hvis de siger nej, så siger jeg: ”Ved du hvad, så skal du nok finde en anden”, forklarer han.

Imod begravelse af ikke-medlemmer

Ligesom knap halvdelen af præsterne i en ny DR-rundspørge mener Sven Ulrik Terp ikke, det er i orden, at præster i folkekirken forestår begravelses- eller bisættelsesceremonier for afdøde, der ikke er medlem af folkekirken.

Selv gør den konstituerede sognepræst i Jyderup og Holmstrup sogne på Sjælland kun ganske få undtagelser.

- Jeg er ret fast i kødet på det punkt. Jeg mener ikke, der er plads til gratister. Jo, børn og folk med mentale handicaps selvfølgelig, siger han.

- Men når det handler om voksne mennesker, der frivilligt og ved deres fornufts fulde brug har meldt sig ud af en forening - så har de altså meldt sig ud.

Tager sig af dem, der betaler

Sven Ulrik Terp er oprindeligt udlært tømrer. Han har været aktiv i fagbevægelsen og igennem næsten tre årtier arbejdet som lærer, inden han for snart tre år siden blev uddannet præst.

Han mener, at erfaringerne fra arbejdsmarkedet har været med til at farve hans holdning til begravelser af ikke-medlemmer. Særligt har han ikke meget til overs for, hvis folk har meldt sig ud af folkekirken for at undgå kirkeskat og spare penge.

- Jeg er ikke sat til at være præst for tage mig af dem, der ikke vil støtte fællesskabet, dem der ikke vil være med til at betale alle de her smukke ting, siger han, idet han slår ud med armene på kirkegården foran Jyderup Kirke, hvor DR møder ham.

Som at melde sig ud af en fodboldklub

Når en person i Sven Ulrik Terps sogn melder sig ud af folkekirken, kvitterer kirkekontoret med et stykke papir, der lister konsekvenserne ved udmeldelsen op.

Blandt andet bliver det understreget, at den danske folkekirke er ”en medlemskirke”, og at man ikke kan forvente at blive begravet fra kirken eller med medvirken af en præst.

- Jeg opfatter det som en forbrugeroplysning. Når jeg melder mig ud af en fodboldklub, vil jeg heller ikke blive inviteret til generalforsamlingen. Her gør vi opmærksom på, at melder du dig ud, så får det de her konsekvenser, og det synes jeg er fair nok, siger han.

Mangel på respekt at begrave udmeldte

Der findes ikke landsdækkende opgørelser over, hvor mange ikke-medlemmer der årligt bliver begravet eller bisat af en præst i folkekirken.

Men ud af 942 folkekirkepræster, som har besvaret DRs rundspørge, svarer fire ud af fem, at de i løbet af deres karriere har begravet eller bisat personer, der ikke var medlem. Flere angiver ønsker fra de pårørende som en af de tungtvejende årsager.

En af dem er Jan Grønborg, der er sognepræst i Vipperød - klik på videoen og hør, hvorfor han siger ja.

Sven Ulrik Terp mener ikke, at man som præst skal sige ja til at forestå en begravelse af et ikke-medlem, bare fordi de pårørende ønsker det.

- Så kan det godt være, at der er nogle af mine sognebørn, der vil være lidt bitre på mig. Men sådan er det.

En udmeldelse af folkekirken skal nemlig tages som et klart signal om, at afdøde ikke ønskede at have noget med kirken at gøre, mener han. Heller ikke efter vedkommende er død.

- Det er klart, at man er i sorg, når ens kære dør. Men her er der altså et menneske, som har taget stilling til, at det ikke vil kirken. Så respekter det dog!

Frygter, at folkekirken graver sin egen grav

Sven Ulrik Terp plejer at henvise til en kollega, hvis han bliver kontaktet af efterladte, der ønsker en kirkelig begravelse for en person, der bevidst har meldt sig ud af folkekirken.

Men han er bange for, at det vil undergrave folkekirkens fundament, hvis for mange af hans præste-kolleger siger ja til at afholde begravelsesceremonier for ikke-medlemmer. I sidste ende vil det få flere danskere til at skippe både medlemskab og kirkeskat, frygter han.

- Så vil folk hurtigt sige:"Vi behøver da ikke melde os ind, for vi bliver jo begravet alligevel - vi finder nok en præst, der gør det." Hvis det bliver almindeligt, så er der ikke nogen folkekirke på et tidspunkt.