- Vi mødtes på en gravplads i noget, der hedder Grødby på Bornholm, hvor Lars gravede i en meget dyb grav fra romersk jernalder.
Sådan beskriver Anne Nørgaard Jørgensen fra Brønshøj sit første møde med den mand, hun senere blev gift med.
- Vi skiltes så også ved en grav.
Det er et halvt år siden Anne Nørgaard Jørgensens mand døde af en svulst i hjernen. I 14 måneder var han alvorligt syg og fik sværere og sværere ved at tale. Men hans sidste ønske fik han alligevel gjort klar for sin hustru:
- Da han så sagde, at han ville begraves fra en kirke, så måtte jeg lige synke et øjeblik, fortæller Anne og viser, hvordan hun fik en klump i halsen, hvor efter hun fortsætter:
- Så for søren. Hvordan får jeg det kringlet?
Ikke medlem af folkekirken
Anne Jørgensens mand havde i flere år været meldt ud af folkekirken, og hun har aldrig været medlem.
- Min far mente religion var roden til alt ondt, og at det var noget pjat alt det der med kirken, forklarer Anne Nørgaard Jørgensen.
- Derfor har jeg nok haft et lidt negativt syn på det at være kristen.
I kraft af deres arbejde som arkæologer, var de begge meget fascineret af kirkerne som den danske kulturarv, de er. Og kirkerne indgik også i hendes mands forskningsområder.
- Vi har betragtet kirken som et naturligt sted at gå hen, når man gik tur. Eller vi har været inde i en kirke og studere den, som vi har studeret andet.
Men personligt har de aldrig rigtig fået talt om, om det var det rigtige at være udmeldte. Derfor havde de heller ikke tænkt så meget over, at de dermed ikke havde ret til at få en kirkelige begravelse eller bisættelse.
Vidste ikke det var så vigtigt
For at efterkomme sin mands ønske om en kirkelig begravelse tog Anne Nørgaard Jørgensen kontakt til præsten i Brønshøj kirke.
Det er helt op til præsten at vurdere, om han eller hun ønsker at forestå en begravelses- eller bisættelsesceremoni i kirken for et menneske, der ikke er medlem af folkekirken. Og da de ikke var medlemmer, foreslog præsten at komme ud og tale med hendes mand, der på det tidspunkt var kommet på hospice.
- Jeg mener, at når man har meldt sig ud, så har man jo ret tydeligt tilkendegivet, at man ikke ønsker at blive begravet i en kirken, siger sognepræst i Brønshøj, Peter Nejsum.
Men i dette tilfælde nåede han at møde Anne Nørgaard Jørgensens mand. For Peter Nejsum handler det ikke om medlemsskabet men om personen, der er udmeldt, reelt ønsker en kirkelig begravelse.
- Det krævede egentlig ikke så stor overtalelse for han gav tydeligt tilkende, at det ville han gerne, fortæller Peter Nejsum.
Det er først set i bakspejlet, at Anne Nørgaard Jørgensen kan se, hvor vigtigt det var, at begravelsen blev fra en kirke med kirkelige ritualer. Hun blev overrasket over at præsten faktisk sagde ja til at begrave hendes mand i kirken.
Skal ikke-medlemmer have en kirkelig begravelse?
I DR-rundspørgen er der stor splittelse blandt de 942 folkekirkepræster, der har svaret. Halvdelen mener generelt ikke, det er præstens opgave at sørge for at forestå en begravelses- eller bisættelsesceremoni for mennesker, der ikke er medlem af folkekirken.
Mennesker, som Anne Nørgaard Jørgensen og hendes nu afdøde mand.
Hvorfor skal I have lov til at gøre brug af folkekirkens tjenester, når I ikke bidrager til den?
- Ja det kan man godt sige. Det var ikke sådan noget, jeg lige havde tænkt på. Jeg synes, vi er forsikret mod alting. Både rør, svamp, skader og bilen. Men jeg havde altså ikke lige tænkt det her igennem på den måde.
Men er det ikke fair nok, at der er forskel på medlemmer af folkekirken og ikke medlemmer. At der ikke er den samme ret til de kirkelige ydelser?
Jo selvfølgelig. Altså, man skal da på en eller anden måde støtte. Men nu var det ikke lige noget jeg havde tænkt over, og det var heller ikke et issue i vores liv, om vi var medlem eller ikke medlem af folkekirken. Men jeg kan godt se nu, bagefter, at det skal man selvfølgelig genoverveje, siger Anne Nørgaard Jørgensen.
Hun åbner op for, at det måske kræver, at man finder en anden model, hvor man kan støtte kirken, og dermed også gøre brug af ydelserne.
Overvejer medlemsskab: Vil gerne selv begraves fra en kirke
Det er nu et halvt år siden Anne Nørgaard Jørgensens mand døde. Mindst en gang om ugen går hun op til sin mands grav på kirkegården i Brønshøj.
Når hun mindes begravelsen er hun glad for det endte med en kirkelig afsked, og ikke fra et kapel uden præst, som hun synes kan være en kedelig oplevelse.
Mange af de venner og kollegaer, der kom til bisættelsen var ikke medlemmer af folkekirken:
- Folk spurgte: "Lars, var da ikke medlem af Folkekirken?" Nej, sagde jeg så, men der er plads i vores kirke til det.
Særligt en kommentar husker Anne Nørgaard Jørgensen. Da en af hendes venner slagfærdig sagde:
- Det er fandeme den bedste begravelse, jeg har været med til!, fortæller hun med et undskyldende grin.
Hun overvejer nu selv at melde sig ind i folkekirken. Ikke fordi hun er blevet troende. Der skyldes andre grunde. Hun vil blandt andet gerne selv have en kirkelig begravelse.
- Det har haft en uventet og meget stor sidegevinst. Nemlig at det har være lægende for os pårørende at have det her ritual i kirken.