#MeToo har ikke bare ramt skuespillere og musikere verden over.
En omfattende gennemgang af sager fra de danske retssale og nævn over de seneste godt 30 år viser, at kvinder på helt almindelige arbejdspladser som bagerier, frisørsaloner, kontorer og butikker har haft oplevelser med uønsket seksuelle undertoner eller deciderede overgreb.
Eksempelvis en sag fra Tvisthedsnævnet tilbage i 2006, der behandler sager om elever og praktikanter. Her fortalte en kvindelig frisørelev om, hvordan hun tabte sig, fik mareridt og til sidst måtte opsøge psykologhjælp, fordi hun følte sig krænket på sit praktiksted.
På arbejdspladsen blev der talt meget om sex og fortalt sjofle vittigheder. Selv var hun blandt andet blevet kaldt for ”fars lille lebbepige” og "fars lille suttetøs". Nærmest dagligt havde hendes mandlige frisørmester vist pornografiske billeder på computeren, og en enkelt gang blev hun bedt om at åbne en postpakke, hvori der var en stor dildo.
Frisøreleven følte sig udsat for såvel verbal som non-verbal seksuel chikane, hvilket hun dog ikke fik medhold i, da sagen kom op i Tvisthedsnævnet. I nævnets afgørelse bliver der lagt vægt på, at eleven selv har bidraget til den friske tone. Nævnet finder ikke, at brugen af ordet "suttetøs” kan betragtes som en krænkelse.
Sagen er langt fra den eneste sexchikane-sag, der bliver afvist med en henvisning til, at der er en frisk tone på arbejdspladsen.
#MeToo: Hvor går grænsen?
Grænserne mellem frisk tone og krænkende adfærd diskuteres livligt i medierne og på de sociale medier i både indland og udland for tiden. Under hashtagget MeToo har en række kendte kvinder stået frem med anklager mod mænd i både politik og kulturlivet. Anklager om, at chefen har udnyttet sin position til at krænke kvinderne seksuelt.
Også i Danmark har Metoo sat spot på konkrete sager om krænkelser hos blandt andet filmselskabet Zentropa, i Journalistforbundet, blandt klassiske sangerinder og i modeverdenen.
Men sexchikane er langt fra et nyt fænomen, der er forbeholdt kultur og medieverdenen. For første gang har et stort forskningsprojekt samlet afgørelserne af samtlige sager om sexchikane fra de danske domstole og instanser om sexchikane.
Forskerne finder, at sexchikanesagerne rammer kvinder i alle brancher. Den grundige gennemgang af sagerne viser også, at Peter Aalbæk fra Zentropa langt fra er alene om en seksualiseret og bramfri tone over for elever.
Det rejser samtidigt spørgsmål om, hvor grænsen er mellem det usagte og det sagte. Om hvornår noget går fra at være en frisk omgangstone til at være en krænkelse, og om hvornår og hvorvidt, man selv har pligt til at sige fra.
Krænkelser eller frisk tone?
Må chefen bage en penis i linsedej til en ansat? Eller skal en kvindelig politibetjent acceptere at kollegerne ser porno i arbejdstiden? Begge er eksempler fra rigtige sager, der blev afvist med en frisk omgangstone, som begrundelse.
Forskerne fra Statskundskab på Aalborg Universitet konkluderer, at i perioden fra 1989-2016 er det godt halvdelen af de sager, der når domstolene, der afvises. Og i godt hver tredje af afgørelserne frifindes chefen for sexchikane, fordi dommerne vurderer at krænkelsen ”hører med” til den fri eller familiær omgangstone på arbejdspladsen.
- Der er tale om en arbejdsplads med en mandlig dominans og et meget bramfrit sprog og et frisprog også vedrørende seksuelle emner, lyder en begrundelse fra Københavns Byret i en dom om sexchikane, hvor kvinden altså ikke får medhold, fordi hun ikke i tilstrækkelig grad selv har sagt fra overfor den eksisterende kultur på arbejdspladsen.
Men at snakke om fri omgangstone er det rene vrøvl, mener advokat Peter Breum. Han har været advokat på en stor del af de danske sager om sexchikane på arbejdspladser.
- I de gamle DSB-tog var der en regel om, at hvis én havde det for koldt i kupéen, så skulle vinduerne lukkes. På samme måde skal man tænke om omgangstonen, siger han og tilføjer:
- Hele princippet i Ligebehandlingsloven er, at alle skal have lige adgang til arbejdsmarkedet. Hvis der er en omgangstone, der holder nogen ude, så har man ikke levet op til ligebehandlingsloven principper.
Omfanget er større end sager
Forskerne har fundet frem til knap 100 afgørelser på tværs af civilretlige domstole, Tvistlighedsnævnet, Ligebehandlingsnævnet og faglig voldgift fra 1989 og frem til i dag. Heraf er 71 sager ført ved de civile domstole – og blandt dem har 42 fået medhold.
Men noget tyder på, at det reelle omfang af især kvinder, der oplever seksuelt krænkende opførsel på arbejdspladserne rundt om i Danmark, er noget større.
Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø foretager hvert andet år en undersøgelse blandt et stort, repræsentativt udsnit af lønmodtagere. Ifølge undersøgelsen fra 2016 udgør andelen af kvinder på arbejdsmarkedet, der har været udsat for sexchikane seks procent, mens der blandt kvinder i alderen 18-24 år, er 11 procent, som inden for de seneste 12 måneder har oplevet sexchikane på arbejdspladsen.
Ifølge professor Anette Borchorst, der er den ene af forfatterne bag den nye omfattende undersøgelse af sexchikane fra Aalborg Universitet, handler det om, at på nogle arbejdspladser har omgangstonen udviklet sig over mange år, hvor der måske ikke var kvinder ansat.
- Men i dag er der jo næsten 50 procent kvinder på arbejdsmarkedet. Hvis vi skal fastholde kvinder på alle arbejdspladser, så bliver man simpelthen nødt til at pille ved det, der er en grov kultur. Den eneste måde er at sige, at det er et ledelsesansvar, at der en ordentlig kultur, hvor man klart tager afstand fra seksuel chikane.
Fri omgangstone er det rene vrøvl
Ifølge advokat Peter Breum, så har der været en påpasselighed ved domstolene, da man ikke har villet kriminalisere ytringer.
- Der burde man i stedet have sagt, i henhold til den brede definition af seksuelle krænkelser i Ligebehandlingsloven, at ytringerne er en krænkelse, men måske ikke grove nok til, at ofret kan få godtgørelse, siger han.
Når dommerne har været påpasselige med at dømme folk for seksuelle krænkelser, så er det fordi, der udover selve straffen også medfølger moralsk fordømmelse, mener Peter Breum.
- I nogle tilfælde tænker dommerne nok, at straffen – inklusiv den moralske fordømmelse – vil være for hård. I hvert fald når det kommer til de mindre krænkelser, siger Peter Breum.
Formand for HK Service Hovedstaden, René Knudsen, mener ikke, at omgangstone bør spille ind, når sager vurderes ved domstolene.
- Det er ofte unge og nye medarbejdere, som bliver udsat for denne her form for chikane. Det betyder, at de nødvendigvis ikke har et indgående kendskab til, hvordan tonen er på arbejdspladsen. Derfor bør der være en minimums-norm om, at man ikke bliver udsat for seksuel chikane, siger han.
Når det kommer til at bestemme, hvordan tonen skal være på en arbejdsplads, så er det ifølge René Knudsen arbejdsgivernes ansvar.
- Desværre er det sådan, at domstolene giver arbejdsgiverne lov til at lave forskellige niveauer for, hvad der er tilladt i forskellige brancher. Det mener vi er et kæmpe problem, siger han.
Isbjerg under havet
Ifølge professor Anette Borchorst svarer de seks procent kvinder på arbejdsmarkedet, der ifølge undersøgelsen fra NFA har oplevet chikane, til at cirka 80.000 danske kvinder om året oplever krænkende seksualiseret adfærd på arbejdspladsen.
- Det er rigtig mange kvinder, men jeg tror faktisk, at tallet fra den nationale undersøgelse er for lavt. Hvis vi ser på undersøgelser fra en række fagforeninger, er deres tal meget højere, siger hun og tilføjer:
- Der er et isbjerg under havet.
Når antallet af sager om sexchikane, der når til diverse retsinstanser i Danmark, er så få, skyldes det blandt andet ifølge den nye undersøgelse, at det ofte er forbundet med meget skyld og skam forbundet med sexchikane for kvinderne.
- At vi kun ser to sager årligt for tiden handler om, at det er hårdt at gå igennem en sag, og chancen for at vinde er under 50 procent i dag. Og godtgørelser er meget små – knap 25.000 kr. Men det er også få kvinder, der fortæller om det. Krænkelserne er meget individualiserede – det foregår mellem to mennesker, forklarer Anette Borchorst og tilføjer:
- I sagerne kan man også se, at kvinderne selv går og overvejer, om de smilede for sødt og om de spillede lidt med – det er forbundet med så meget skyld og skam. Man står meget alene med det.
Peter Breum har som advokat haft mange af de krænkede kvinder på tæt hold. Han fortæller, at der er mange elementer, der gør, at kvinderne ikke står frem.
- En ting er, at mange af kvinderne føler skyld. De føler ikke, at de fik sagt ordentlig fra overfor krænkeren. Noget andet er, at mange ikke vil latterliggøres bagefter. Et tredje element er, at mange mødes med mistro, når de fortæller om krænkelsen i hjemmet; Hvorfor har du også en nedringet trøje på, på arbejde og sådan noget. Hvis man skal kæmpe med det alle steder, så giver mange op. Så vil de hellere sige, at det var meget ubehageligt, siger han.
Skyld og skam
At skyldfølelse kan medføre, at krænkede kvinder ikke tager sagen op, er kønsforsker ved Roskilde Universitet Christain Groes enig i.
- Mange kvinder finder, at de føler sig tilsmudset, hvis det er blevet krænket. Mange er også bange for at få smudset sit rygte til, og vælger derfor ikke at stå frem. Det sker ikke på samme måde for mænd, forklarer Christian Groes.
Når en stor del af de sager, der har været ved de danske domstole ender med, at kvinderne ikke får medhold blandt andet på grund af en ”fri omgangstone”, kan det ifølge kønsforsker på RUC Christian Groes, kan det skyldes, at retssystemet har haft en såkaldt kønslig bias.
- Det tyder på, at retssystemet ikke har været gearet til, at krænkelseserfaringer er vidt forskellige, om man er mand eller kvinde, siger han, og tilføjer:
- Kvinder bliver ramt hårdere end mænd, når man udsættes for krænkende adfærd. Kvinderne oplever ofte mere skam, og man ser dem være i tvivl, om de selv er skyld i det.
Det er altså forskel på den måde, som kønnene udsættes for skam og stigma, når de fortæller om en krænkelse. Og det lader som om, at domstolene ikke altid tager højde for det, siger Christian Groes.