Danske arbejdspladser er langt bagud, når det gælder om at forebygge seksuel chikane.
Mens #metoo-bølgen i vores nabolande har fået mange brancher og virksomheder til at indføre retningslinjer for seksuel chikane - eller give de eksisterende et eftersyn - så er det ikke sket i samme omfang herhjemme, lyder det fra flere eksperter.
- Det er et klart problem, sige Anette Borchorst, der er professor og arbejdsmarkedsforsker ved Aalborg Universitet.
- Der er selvfølgelig nogle steder, hvor man har politikker på området. Men det langt fra overalt, og absolut ikke sat i system, siger hun.
Og kønsforsker fra Roskilde Universitet Christian Groes er enig.
- #Metoo har fået rimelig stor bevågenhed og har haft sine konsekvenser, men der har ikke være samme organisering som i andre lande, hvor man har samlet budskabet op og gjort det til politik ved at lave retningslinjer på arbejdspladser eller gøre det nemmere for ofre at melde det og blive taget alvorligt, siger han.
- Det bliver diskuteret, men der er stadig modstand fra rigtig mange arbejdsgivere og arbejdsgiverforeninger.
Arbejdstilsynet har ingen muskler
Anette Borchorst udgav i efteråret sammen med en kollega den første samlede analyse af seksuel chikane på de danske arbejdspladser.
I forbindelse med arbejdet forsøgte de at kortlægge om de danske arbejdspladser havde retningslinjer til at tage hånd om og forebygge seksuel chikane, men det måtte de opgive. Blandt andet fordi ingen danske myndigheder holder rigtig øje med området.
- Danmark har haft meget lidt fokus på forebyggelse, fordi vi på et tidspunkt har besluttet, at problemet ikke var ret stort, siger hun og henviser til nationale arbejdsmiljøsanalyser, der når frem til, at sexchikane er et begrænset problem i Danmark.
En konklusion, som ifølge professoren ikke holder, fordi spørgsmålene i undersøgelserne er formuleret på en måde, så få kvinder indberetter de hændelser, de har været ude for.
Anette Borchorst peger også på, at det er et problem, at Arbejdstilsynet har begrænsede muligheder for at gribe ind, fordi seksuel chikane ligger under den del af det psykiske arbejdsmiljø, hvor de ikke har mulighed for at gribe ind.
I Arbejdstilsynet bekræfter man, at man ikke har et overblik over, hvordan arbejdspladserne gør i forhold til seksuel chikane, og hvor stort problemet er. Blandt andet fordi sexchikanepolitik ikke er en del af den lovgivning, de holder sig til. Derfor er det heller ikke et område, der får særlig stor fokus i deres daglige arbejde.
Sexchikanen skal være grov og gentagende
Arbejdstilsynet holder sig til en vejledning, der definerer sexchikane som grove og gentagende handlinger af seksuel karakter.
Den vejledning bliver ifølge Anette Borchorst også brugt af mange arbejdspladser, og fordi sexchikane ifølge den skal være af grov karakter og samtidig være foregået over flere gange, falder mange sager udenfor.
I ligebehandlingsloven står det ellers klart, at sexchikane er forbudt også selv om den ikke er grov og gentagende.
- Loven giver egentlig en god beskyttelse, men den kommer bare sjældent i spil, siger Anette Borchorst, der også nævner det som et problem, at det sjældent bliver oplyst, at der ifølge loven også er delt bevisbyrde for seksuel chikane.
Det betyder, at det ikke kun er offeret, der skal bevise, at sexchikanen har fundet sted, men også arbejdsgiveren, der skal bevise, at der ikke er sket noget.
- I de her sager står ord altid mod ord, så den her regel er vigtig. Men det nytter ingenting, at den er der, hvis den sjældent kommer i spil, siger Anette Borchorst.
Ligestillingsminister Karen Ellemann-Jensen har sagt, at hun næste år vil arrangere en høring om seksuel chikane på arbejdspladsen og her vil inddrage arbejdsmarkedets parter. Ligesom hun er i dialog med Dansk Arbejdsgiverforening om, hvordan de kan få virksomhederne til at øge deres fokus på området.
I aftenen sætter 21 Søndag fokus på #Metoo. Se programmet på DR TV klokken 21.