Mediernes dækning af en svensk og dansk politibetjents Facebook-opslag om, at indvandrere fylder meget i politiets døgnrapporter, var forleden til debat i TV2 News’ mediemagasin Presselogen. Og her kritiserede redaktør på onlinemediet Zetland, Lea Korsgaard, de danske mediers dækning af debatten. Ifølge hende er der nemlig tal, der tegner et andet billede end det, de to betjente tegner:
- Kriminalitet begået af indvandrere og efterkommere er faldet drastisk de seneste 15 år – faktisk med 50 procent, lød det fra redaktøren.
Påstanden bygger dog på 11 år gamle tal og dækker kun nogle former for kriminalitet, fortæller DR2-programmet Detektor. Ser man på den nyeste udvikling for alle former for kriminalitet, er der tale om en stigning.
Nyeste tal viser ikke halvering
Faldet på 50 procent, som Lea Korsgaard nævner, stammer fra en rapport udgivet af Rockwool Fonden i 2011, hvor man har undersøgt udviklingen i overtrædelser af straffeloven fra 1990 til 2006.
I rapporten står der ganske rigtigt, at andelen af ikke-vestlige mandlige indvandrere og efterkommere i alderen 15-45 år, der begår kriminalitet, er faldet med 50 procent. Men perioden dækker altså ikke de seneste 11 år, og desuden dækker den kun dømte efter straffeloven.
Detektor har bedt Danmarks Statistik lave en opgørelse over udviklingen fra 2000 til 2016 og samtidig medregne andre former for kriminalitet blandt 15-79-årige. Og gør man det, er andelen ikke faldet med 50 procent men derimod steget med otte procent. Ser man kun på andelen, der er dømt efter straffeloven, er der sket et fald på 40 procent.
Eksperter: Straffeloven er mest retvisende
Det er mest retvisende at tage udgangspunkt i tallene for overtrædelser af straffeloven, fortæller de eksperter, Detektor har talt med. Grænsen for, hvornår andre former for kriminalitet tælles med i statistikken, varierer nemlig for andre typer af kriminalitet:
- Fordelen ved straffelovsovertrædelser er, at de altid registreres. Ved særlove og færdselsloven tæller man kun en overtrædelse med, hvis den udløser en bøde over et vist niveau, forklarer seniorforsker ved Rockwool Fonden Lars Højsgaard Andersen og forsætter:
- Bødesatserne ændrer sig jo over tid, så det, man risikerer, er, at lige pludselig er der en type af gerning, som før udløste en bøde under registreringsniveauet, som nu udløser en bøde over niveauet, så der nu kommer en masse andre data med ind.
Derfor kigger forskerne på straffeloven, når de beskriver en udvikling i andelen over tid.
Flere dømte mens kriminaliteten falder
Det er dog ikke kun perioden og typen af kriminalitet, der har betydning for, om udviklingen i kriminaliteten er faldende eller stigende. De tal, Lea Korsgaard refererer til, ser på udviklingen i andelen af ikke-vestlige mandlige indvandrere og efterkommere i alderen 15-45 år, der begår kriminalitet. Ser man i stedet på antallet af dømte efter straffeloven, tegner der sig faktisk en stigning i antallet af dømte indvandrere og efterkommere på 11 procent.
Man kan dog ikke sige, at det ene tal er mere korrekt end det andet, fortæller Lars Højsgaard Andersen:
- Om man skal bruge andele eller antal, det afhænger af, hvilket spørgsmål man gerne vil besvare. Hvis man gerne vil sammenligne kriminalitetstrykket blandt etniske danskere og personer af anden etnisk baggrund end dansk, så skal man kigge på andele for at kunne sammenligne de to grupper. Hvis man gerne vil se på, hvad det betyder, at der kommer mennesker til vores land, og altså hvad det betyder for mængden af kriminalitet, så skal man kigge på antallet, siger han.
Zetland erkender fejl
Detektor har interviewet Lea Korsgaard, der erkender, at hun skulle have været mere præcis om, at hun brugte gamle tal og talte om en specifik gruppe.
- Det er en tanketorsk, siger chefredaktøren og uddyber:
- Det jeg skulle have sagt var, at hvis vi kigger på udviklingen i andelen blandt mandlige ikke-vestlige indvandrere og efterkommere i alderen 15-45 år, der er dømt efter straffeloven år fra 1990 til 2006, så var der et fald på 50 procent.
Se mere om faktatjekket i Detektor på dr.dk/tv