Alverdens borgere skal have fri adgang til de europæiske lande, EU skal have en udenrigsminister, der kan bruge en EU-hær efter forgodtbefindende, Danmark skal tvinges til at afskaffe sine forbehold og de små lande skal ikke længere være en del af Europa-Kommissionen.
Alt det påstår Dansk Folkepartis gruppeformand i Europa-Parlamentet, Anders Vistisen, at der står i en såkaldt egenbetænkning om EU’s fremtid, der er blevet vedtaget i Europa-Parlamentet. Men efter at have gravet i egenbetænkningen, kan DR2-programmet Detektor fortælle, at en række af de ting, Anders Vistisen siger, ikke står i rapporten.
I stedet er det tolkninger af teksten, mener Dorte Sindbjerg Martinsen, der er professor ved Center for Europæiske Studier.
- De forskellige påstande er overordnet set en del af egenbetænkningen. Men den yderligere fortolkning af, at udenrigsministeren kan forvalte sin egen hær efter forgodtbefindende, at der skal være åbne grænser, at de små medlemslande ikke længere skal være medlemmer af Kommissionen. Det er ikke formuleret i egenbetænkningen, siger hun til Detektor.
Europa-Kommission skal være mindre
-For det første, så skal de små lande ikke længere være repræsenterede. Kommissionen skal være mindre, der skal kun være plads til de store.
Sådan lyder det i Anders Vistisens video på Facebook.
Detektor har sammen med en række eksperter nærlæst egenbetænkningen. Og her står der ganske rigtigt, at Europa-Parlamentet ønsker en mindre Europa-Kommission. Men der står ikke, hvordan den skal gøres mindre, eller hvilke lande der ikke længere skal være med.
Selvom det ikke står i egenbetænkningen, føler Anders Vistisens sig overbevist om, at det er mest sandsynligt, at de små lande ryger ud.
-Det er meget mere sandsynligt, at det er Frankrig og Tyskland, der har en fast kommissær, end det er Estland og Malta. Hvis man får en mindre Kommission, så er det de små lande, der lider, siger Anders Vistisen.
Human asylpolitik, men ikke åbne grænser
Flygtningekrisen fylder meget i debatten om EU. Og en anden af Anders Vistisens påstande omhandler netop de mange flygtninge, der kommer til Europa. I videoen siger han, at Europa-Parlamentet har vedtaget at der skal være ”åbne grænser, så alverdens borgere kan komme ind.”
I egenbetænkningen står der, at Parlamentet vil arbejde for et fælles asylsystem og gerne ser en mere human migrationspolitik. Men der står ikke noget om, at de ydre grænser skal være åbne, så alverdens borgere frit kan komme ind i Europa. Der står faktisk nævnt, at Parlamentet gerne ser en europæisk grænse- og kystvagt.
Men på trods af dette mener Anders Vistisen, at der er tale om åbne grænser.
-Jeg mener, at vidtåbne grænser er, når man modtager over en million flygtninge om året, og hvis Europa-Parlamentets officielle politik for fælles migrationssystemer bliver vedtaget, så vil det tal snarere være doblet eller tredoblet, siger han.
Hær kan ikke bruges efter forgodtbefindende
En anden af påstandene handler om, at EU skal udnævne en udenrigsminister, som skal have sin egen hær. Og ifølge Anders Vistisen skal udenrigsministeren kunne sende hæren ud efter forgodtbefindende.
Men igen mangler der dokumentation for påstanden i egenbetænkningen. Her står der nemlig intet sted, at udenrigsministeren kan sende hæren ud efter forgodtbefindende. Der står dog, at Parlamentet gerne vil have en udenrigsminister og en hær, som kan operere selvstændigt. Til gengæld står der også, at Parlamentet skal give samtykke til aktioner i udlandet.
Anders Vistisen mener dog stadig, at hans påstand er sand:
-Der står, at der skal udnævnes en udenrigsminister. Der står, at hæren skal kunne operere selvstændigt, så det er min tolkning. Det er en politisk video, jeg laver. Selvfølgelig er det efter forgodtbefindende, hvis det ikke er de enkelte medlemslande, der råder over deres egne hærenheder, siger Anders Vistisen
EU kan ikke tvinge Danmark
I videoen siger Anders Vistisen også, at Danmark ikke længere må have forbehold. Vi skal tvinges til at indføre euroen og afskaffe både forsvars- og retsforbeholdet.
Igen står ganske rigtigt, at der skal sættes en stopper for til- og fravalgsordninger, men der står ikke noget om, at Danmark skal tvinges til at opgive sine forbehold. Desuden kan EU slet ikke tvinge Danmark til at afskaffe forbeholdene med de nuværende regler, fortæller Maja Dionigi, der er seniorforsker ved Tænktetanken EUROPA.
-Der er ikke noget andet europæisk land eller EU-institution, der kan tvinge Danmark til at komme af med de eksisterende forbehold. Hvis man i Danmark ønsker at komme af med forbeholdene, så er det en beslutning, man træffer i det danske Folketing, siger hun.
I starten af egenbetænkningen står der også, at forslagene vil kræve traktatændring, og det er præmissen for hele egenbetænkningen ifølge Anders Vistisen.
-Det, vi snakker om her, er traktatændringer, og når der skal laves ny traktat, så er alting oppe i luften, siger han
Egenbetænkning er ikke lovgivning
Det dokument, der er vedtaget i Europa-Parlamentet, er en såkaldt egenbetænkning. Men det er ikke lovgivning. I stedet er det en tilkendegivelse af et flertal i Parlamentets holdning.
Men for at en egenbetænkning skal blive til virkelighed kræver det traktatændringer.
-En egenbetænkning er ikke lovgivning, den er ikke retligt bindende, den binder ikke nogen. Så det er først og fremmest en hensigtserklæring, som kommissionen så videre skal handle på for at det overhovedet kan blive til noget, siger Dorte Sindbjerg Martinsen
Derfor er det ifølge Maja Dionigi usandsynligt, at de bliver til virkelighed.
-Juridisk set betyder egenbetænkningen ingenting, for der er ikke nogen af de andre institutioner, der har pligt til at følge de her egenbetænkninger. Mange af tingene i egenbetænkningen vil sådan set også kræve traktatændringer. Derfor er det meget usandsynligt, at den her egenbetænkning bliver til et lovforslag, siger Maja Dionigi.
Se hele indslaget på DR TV