Regeringen foreslår i et udspil til finansloven at hæve fartgrænsen på udvalgte lande- og motorveje til henholdsvis 90 og 130 km i timen. Den højere hastighed vil ikke øge antallet af ulykker, hævder transportminister Ole Birk Olesen (LA):
- Det kommer ikke til at have nogen mærkbar indflydelse på ulykkestallene, siger han i TV-Avisen.
Transportministeren baserer sin udtalelse på en vurdering fra Vejdirektoratet, der - til trods for, hvad tidligere erfaringer viser - ikke mener, at det vil få antallet af ulykker til at stige, når hastigheden sættes op.
Flere ulykker end forventet
Vejdirektoratet har lavet forsøg med at sætte hastigheden op til 90 km i timen på udvalgte landeveje. I evalueringen af forsøget lyder det, at selvom der sker færre ulykker på vejene under forsøget, end der gjorde inden man satte hastigheden op, så sker der alligevel flere ulykker, end man kunne forvente.
Det forklarer Mogens Fosgerau, der er professor i transport- og urbanøkonomi på Københavns Universitet:
- For at måle effekten af fartøgningen sammenligner Vejdirektoratet forsøgsveje med nogle kontrolveje, hvor man ikke har sat farten op. På kontrolvejene sker der et generelt fald i antallet af ulykker og det fald er man gået glip af på de veje, hvor man har hævet hastigheden, siger han.
Motorvejsforsøg gav flere uheld
Endnu værre gik det, da man i 2004 forsøgsvis hævede fartgrænsen til 130 km i timen på en stor del af motorvejsnettet. Her konkluderede Vejdirektoratet entydigt, at de højere hastigheder medførte flere uheld og personskader.
- Evalueringen fra motorvejene viser, at en stigning på 1 km i timen giver 10 procent flere uheld og det var en statistisk meget sikker konklusion, som Vejdirektoratet nåede frem til, forklarer Mogens Fosgerau.
Ole Birk Olesen vil ikke interviewes af Detektor, men skriver istedet til os:
- Min udtalelse: ”Det kommer ikke til at have nogen mærkbar indflydelse på ulykkestallene” baserer sig på, at Vejdirektoratet vurderer, at hastighedsgrænsen kan sættes op på en trafiksikkerhedsmæssig forsvarlig måde".
Forskel på vejene
Vejdirektoratet vurderer ganske rigtigt, at det nye udspil om at hæve hastigheden ikke vil få antallet af ulykker til at stige.
Hvad angår landevejene giver Vejdirektoratet som begrundelse, at de denne gang har taget udgangspunkt i de veje, som klarede sig bedst i det tidligere forsøg:
- Den type veje, vi vælger ud nu, er de gode veje fra det sidste forsøg. De strækninger går vi så ind og gør endnu bedre. Vi bruger cirka dobbelt så mange midler, således at vi er rimelig overbeviste om, at det ikke vil have en negativ indvirkning på trafiksikkerheden, siger Ivar Sande, der er afdelingsleder i Vejdirektoratet.
Professor Mogens Fosgerau påpeger, at man skal være opmærksom på, at det statistiske materiale ikke er sikkert, når man går ned og studerer udviklingen på de enkelte vejtyper: - Det ser ud som om, at der sker færre ulykker på de sikreste vejtyper, men når man zoomer ind på de sikreste veje, så bliver datamaterialet mindre og det betyder, at den statistiske styrke, man har til at afsløre om det skulle være blevet farligere, den er ikke så stor.
Hvad angår motorvejene, så antager Vejdirektoratet, at de ved at forbedre autoværn og lave rumleriller kan undgå samme markante udvikling i ulykkestallene, som man oplevede sidst man hævede hastigheden, forklarer afdelingsleder Ivar Sande til Detektor.
Vejdirektoratet føler sig tryg
Detektor har spurgt Vejdirektoratet om de ikke ser bort fra nogle meget sikre konklusioner fra deres egne forsøg. Til det svarer de:
- Det gør vi bestemt ikke - altså vi trækker alle erfaringer ud og med de erfaringer in mente, så kan vi se, at hvis vi udvælger de rigtige strækninger og gør dem endnu bedre, så viser vores erfaringer og statistik, at der ikke kommer flere uheld, siger Ivar Sande.
Afdelingslederen ser derfor heller ikke noget galt i, at Transportministeren på landsdækkende TV garanterer, at der ikke vil ske mærkbart flere ulykker:
- Med de erfaringer vi har gjort og med de strækninger vi har udvalgt, så antager vi, at der ikke kommer flere ulykker og det føler jeg mig tryg ved.
Du siger, at det føler du dig tryg, men kan du garantere, at der ikke kommer flere ulykker?
- Jeg kan ikke love noget som helst. Jeg kan kun bruge den erfaring vi har og gøre tiltag, som vi mener er tilstrækkelige, slutter Ivar Sande fra Vejdirektoratet.
Se hele indslaget i Detektor her.