En stor gruppe flygtninge vandrer lige nu nordpå ad motorvej E47. En anden gruppe nægter at forlade et tog i Sønderjylland, hvor de har opholdt sig siden tidligt mandag morgen. Og en tredje flygtede natten efter søndag fra det hotel i Rødby, hvor de var indkvarteret.
Hvorfor gør de nytilkomne flygtninge sig så store anstrengelser for ikke at blive registreret?
- Der kan være flere grunde. Men en af de hyppigste årsager er, at de gerne vil videre til Sverige eller Finland, siger Eva Singer, der er chef for Asyl & Repatriering hos Dansk Flygtningehjælp.
Og det er ganske vanskeligt at få asyl i et andet land, hvis først man er registreret i Danmark. Her er forklaringen.
Første land har ansvaret
Danmark har tilsluttet sig Dublin-forordningen, som er en aftale mellem de fleste europæiske lande, der betyder, at flygtninges sager skal behandles i det europæiske land, hvor de kommer til først.
Det er sjældent Danmark.
- Det vil typisk være et sydeuropæisk eller østeuropæisk land, siger Eva Singer.
Lige nu ankommer tusindvis af flygtninge til Grækenland, Italien og Bulgarien, hvor de altså – ifølge forordningen – burde have deres sager behandlet. Men i praksis er det langt fra altid tilfældet: flygtningene bliver nemlig ikke registreret.
- Det er et spørgsmål om, hvorvidt der er taget fingeraftryk på den pågældende flygtning, siger Eva Singer.
Svært at bevise, hvor flygtninge kommer til først
Når politiet registrerer en flygtning i Danmark, tager de vedkommendes fingeraftryk og kører det igennem den fælles europæiske database over flygtninges fingeraftryk, Eurodac. Viser det sig, at en flygtning tidligere har søgt asyl i et andet land, kan de danske myndigheder sende vedkommende tilbage dertil.
Alle lande kan dog gøre som Tyskland netop har gjort, og påtage sig at behandle en flygtnings ansøgning om asyl, selvom han eller hun er blevet registreret i et andet land tidligere.
- Det er det, man kalder suverænitetsbestemmelsen, siger Eva Singer.
På vej mod Sverige
For de flygtninge, der nu strider sig af sted langs den sydsjællandske motorvej, handler det altså for manges vedkommende om, at de ikke vil søge asyl i Danmark, men derimod i Sverige, Norge eller Finland. Og er de først registreret i Danmark, ville alle andre lande kunne sende dem tilbage til Danmark.
Der findes dog undtagelser fra reglen om, at det altid er det land, hvor en flygtning kommer til først, der skal behandle en ansøgning om asyl.
Hvis en flygtning har en ægtefælle eller børn, der allerede har fået asyl eller er asylansøger i et europæisk land, er det dét land, der skal behandle ansøgningen om asyl.
Det samme gælder, hvis en flygtning har fået visum til et europæisk land - så er det her, flygtningens ansøgning skal behandles, lige meget hvor vedkommende bliver registreret.
Rettelse 10/9: Det fremgik tidligere af denne artikel, at hvis Danmark er det første sted, hvor flygtningen er registreret, vil det som regel være Danmarks ansvar at behandle den flygtnings ansøgning om asyl. Dette er imidlertid ikke korrekt, oplyser Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet. Selv om de bliver registreret i Danmark betyder det ikke, at Danmark er forpligtet til at behandle deres asylsag.