Det er ikke noget nemt valg at få en abort sent i en graviditet.
Det slår jordemødre og læger fast, efter et flertal i Etisk Råd i går anbefalede at hæve grænsen for fri abort til 18. graviditetsuge.
Kommer Folketinget til at følge den anbefaling, så er det vigtigt, at de gravide fortsat kan få bistand i beslutningen om at stoppe graviditeten efter uge 12.
Her foregår aborten ved en decideret fødsel, og i dag er det såkaldte abortsamråd, der tager stilling til, om aborten er en god ide. Hvis de etiske råd følges, bliver det fremover helt op til kvinderne selv.
Og selvom det er godt, vil det for mange være en stor og svær afgørelse at stå med alene, fortæller Lis Munk, som er formand for jordemoderforeningen.
- Det er enormt dilemmafyldt, hvis man som kvinde eller par skal tage den beslutning selv. Man skal give dem mulighed for selv at træffe den, men de skal ikke stå alene med det, siger hun.
I langt de fleste tilfælde bliver fremprovokerede aborter i det sene stadie nemlig foretaget, fordi fosteret fejler noget, som potentielt er uforeneligt med liv eller nedsætter livskvaliteten betydeligt, forklarer jordmoderformanden.
Det sker for mange på baggrund af en nakkefoldsskanning i uge 12.
Samrådenes beslutning fjerner en byrde
For dem, der er gravide med et ønsket barn, betyder det meget at kunne sige, at et abortsamråd har givet deres faglige vurdering af, hvorvidt det er hensigtsmæssigt at fjerne det.
Mange familier er nemlig tynget af en skyldfølelse, når misdannelser fører til en senabort. Det oplever Mette Kiel Smed, som er er koordinerende jordemoder på Rigshospitalets Enhed for Tab, der tager imod sene aborter og dødfødsler.
- Rigtigt mange af dem, som søger og får tilladelse, finder en stor trøst i, at det ikke kun var deres egen beslutning. At andre ud fra nogle kriterier, som vi på en eller anden måde samfundsmæssigt har fastsat, har vurderet, at det her liv er hensynsfuldt at afslutte, siger hun og tilføjer:
- De læner sig op ad, at de har fået lov. At nogle objektivt har sagt, at deres situation er så svær og slem, at det er i orden at afbryde graviditeten, siger Mette Kiel Smed.
Hun understreger, at det for dem, der i dag frygter afslag fra abortsamrådene, nok vil se det som en lettelse, at de står med valget selv.
Tilbuddet om at trække på andre skal dog være der, mener hun. Udover læger kunne det være præster eller socialrådgivere.
- Jeg vil ikke tvinge nogen til en samtale, men jeg vil rigtigt gerne have, at man har et tilbud til de familier, der skal træffe den beslutning, om at få lavet de etiske refleksioner sammen med nogen, som er objektive i det, siger Mette Kiel Smed.
Samme behov ser Lise Lotte Torvin Andersen. Hun er overlæge og formand for Dansk Selskab for Obstetrik og Gynækologi, der er en sammenslutning af blandt andet fødselslæger.
- Vi synes, man skal kigge i at ændre samrådenes struktur, så det i stedet for at være et besluttende organ bliver en form for rådgivende organ. Vi skal ikke efterlade kvinderne uden nogen støtte, siger hun.
- Vi skal ikke bare nedlægge abortsamrådet og sige, at der ikke skal være noget andet. Der skal være en eller anden form for rådgivende organ, siger Lise Lotte Torvin Andersen.