På kort sigt er udenlandsk behandling den eneste mulighed for tarmkræftpatienter, der skal have udført særligt avancerede operationer.
Sådan lyder vurderingen fra Søren Laurberg, der er professor i kirurgi på Aarhus Universitet, efter at DR i går kunne fortælle, at det ikke er lykkedes ledelsen på Aarhus Universitetshospital at erstatte to erfarne overlæger på mave- og tarmkirurgisk afdeling.
Afdelingen er den eneste i Danmark, hvor de mest komplicerede operationer af tarmkræftpatienter foretages. Og de to overlæger er nogle af de eneste i Danmark, der kan udføre operationerne.
Kirurgerne har sidste dag på afdelingen i morgen, efter de i juni sagde op i protest mod den daværende ledelse.
Den konstituerede cheflæge på afdelingen, Ole Mogensen, erkendte tirsdag, at der ved ugens udgang kommer til at mangle både "hænder og kompetencer".
Det stiller patienterne i en dårlig situation, vurderer Søren Laurberg.
- Jeg har ikke fantasi til at forestille mig, at man inden for kort tid kan lave operationerne andre steder i Danmark. Medmindre man har indhentet eller arbejder tæt sammen med udenlandske specialister, siger professoren, som var den første læge i Danmark til at udføre en særligt kompliceret behandling kaldet Hipec.
- Universitetshospitalet må i samarbejde med Sundhedsstyrelsen prøve at finde ud af, hvordan man skal løse problemet. Let er det ikke, siger Søren Laurberg.
DR har spurgt Sundhedsstyrelsen om et interview, men styrelsen er endnu ikke vendt tilbage på vores henvendelser.
'Vi giver naturligvis ikke op'
Ifølge Ole Mogensen er man endnu ikke lykkedes med at lokke udenlandske specialister til Aarhus Universitetshospital for at operere.
- Men vi giver naturligvis ikke op, siger han.
Samtidig har man ansat en vikar, der tidligere har været på afdelingen, men det ændrer ifølge Ole Mogensen selv ikke på, at der kommer til at mangle kompetencer.
Den konstituerede cheflæge fortæller videre, at hospitalet har indgået aftaler med Herlev Hospital, Karolinska Hospital i Sverige og et hospital i England om behandling af de patienter, man enten ikke har mandskab eller ekspertise til i Aarhus efter i morgen.
- Vi ved, at det er uhensigtsmæssigt set med patientøjne (at blive sendt til udlandet, red.), men hvis det skal til for at få opereret patienten, så er det desværre det, vi bliver nødt til at gøre, siger han.
Med de løsninger, I har, er du så der, hvor du kan sige, at patienterne nok skal få deres operation til tiden?
- Jeg er ikke der, hvor jeg kan sige, at vi har en plan.
Men Ole Mogensen vil gerne garantere to ting.
- Når patienten bliver opereret i Aarhus, får de den højeste ekspertise, og behandlingen er fuldt ud på internationalt niveau. Hvis vi ikke mener, vi kan behandle patienten i Aarhus, vil vi finde en anden løsning. Her vil vi gøre alt, vi overhovedet kan for at få behandlet patienten i tide, siger han.
De to kirurger - Mette Møller og Jonas Funder - sagde deres stillinger op før sommerferien i protest mod den daværende ledelse på mave- og tarmkirurgisk afdeling. Ledelsen blev sidenhen fritaget for tjeneste, men det skabte ikke vished om kirurgernes fremtid på afdelingen.
Hospitalsledelsen oplyste, at de to kunne søge det jobopslag på en overlæge til afdelingen, som var blevet slået op. Hvorfor der kun blev slået en stilling op ved afgangen af to kirurger, og hvorfor hverken Mette Møller og Jonas Funder fortsætter på afdelingen, er uklart.
Ole Mogensen oplyser, at der var to ansøgere til jobbet, at en fik det tilbudt, men takkede nej. Derudover vil han ikke sige mere om processen. Hverken Mette Møller eller Jonas Funder vil udtale sig om sagen.
Professor: Tager lang tid at oplære nye
Årsagen til, at to kirurger kan være så vitale for behandlingen i hele Danmark, er dels, at det er et relativt lille antal kræftpatienter, der hvert år skal have udført meget avanceret tarmkirurgi. Samtidig har Aarhus Universitetshospital haft såkaldt landsfunktion på netop den type behandling.
Det har Sundhedsstyrelsen meldt ud, at man ønsker at ændre, så behandlingen kan laves flere steder i landet. Selv hvis de to kirurger, der forlader afdelingen skulle begynde at operere et andet sted, er det ikke noget, man kan gøre fra den ene dag til den anden, forklarer Søren Laurberg.
- Der er jo to særdeles dygtige og veluddannede kirurger, og man kan da håbe, at de vil fortsætte med at lave det her. Men det er jo noget, der så skal bygges op, siger han.
Ifølge Søren Laurberg tager det mere end et år at blive lært op til at kunne udføre operationerne.
- Det er en meget specialiseret behandling, og den skal være meget individuel afhængig af lige nøjagtig, hvad det er for en speciel sygdom, man har i bughulen. Det er altså ikke noget, man sådan lige kan lave, siger Søren Laurberg.
I Aarhus er optimismen dog lidt større.
Ole Mogensen forventer, at man i løbet af et års tid vil være færdig med at oplære nogle af de kirurger på afdelingen, der i dag kan foretage mindre komplicerede indgreb, i de tungeste operationer.
Kirurgerne gav ledelsen en hård medfart, da de opsagde deres stillinger tilbage i juni. Læs deres forklaring her.