Nye oplysninger i sagen om teenagers dødsfald skaber bekymring blandt eksperter for, hvordan personalet hos Region Hovedstadens akuttelefon 1813 er organiseret.
DR har tidligere dokumenteret, hvordan akuttelefonen 1813 begik en fatal fejl i behandlingen af den 17-årige Hans Petersen, der døde af smitsom meningitis 1. januar i år.
Nu vurderer eksperter, at den læge, der stod med ansvaret hos akuttelefonen 1813, da den 17-årige dreng ringede om hjælp, ikke havde de nødvendige faglige kvalifikationer.
- Sagen illustrerer helt klart, at sikkerheden ikke er i orden hos akuttelefonen 1813. Alle alarmklokker, og jeg er nødt til at gentage, alle alarmklokker bør ringe meget, meget højt, når en patient med den sygehistorie og de symptomer ringer ind, siger Frede Olesen, der er speciallæge i almen medicin og professor ved Institut for Folkesundhed på Aarhus Universitet.
- Akuttelefonen 1813 er indrettet sådan, at der ikke er nogen garanti for, at sjældne sygdomme bliver opfanget. Og med så mange patienter, som 1813 er i kontakt med, vil der være risiko for fejl, siger Kent Kristensen, lektor i sundhedsjura ved Syddansk Universitet.
Akuttelefon for 1,8 millioner borgere
Når Region Hovedstadens 1,8 millioner borgere bliver akut syge uden for deres praktiserende læges åbningstid, er det akuttelefonen 1813, de skal ringe til.
I front sidder op mod 45 sygeplejersker, jordemødre og læger på hver vagt klar til at tage telefonen. Bagved dem sidder under hver vagt en eller to rådgivende læger, som frontpersonalet kan spørge til råds, hvis der er noget, de er i tvivl om.
Telefonvisitation af patienter er ifølge eksperter en ligeså specialiseret opgave som for eksempel kirurgi.
Og ifølge enhedschef i Sundhedsstyrelsen, Janet Samuel, skal man som læge helst have speciale i almen medicin, eller noget der svarer dertil, for at kunne visitere akut syge.
- Du skal kende et bredt udsnit af forskellige sygdomme og symptomer, og også hvornår advarselsflagene skal rejse sig hos dig. Man kan sige, der er jo et speciale i almen medicin. Du skal have nogle kompetencer, der ligner det, for at være god til at løse den opgave, siger hun til DR.
Men hos akuttelefonen 1813 er der ikke krav til, at de ansatte læger har speciale i almen medicin. Heller ikke de læger, der sidder og skal rådgive de sygeplejersker og læger, der taler direkte med borgerne.
I et brev til Styrelsen for Patientsikkerhed fra marts 2017 skriver Region Hovedstadens akutberedskab, at det:
- •
"…ikke altid er muligt at planlægge, at der i en vagt er en rådgivende læge med almen medicinsk baggrund.
- •
Men alle læger, der udvælges til at varetage funktionen (rådgivende læge red.), anses som værende kvalificeret til at varetage den."
I et interview med DR siger Freddy Lippert, der er direktør for Region Hovedstadens akutberedskab - herunder akuttelefonen 1813 - at det ikke er nødvendigt, at den rådgivende læge hos 1813 er speciallæge i almen medicin.
- Det er ikke afgørende, om man er speciallæge i almen medicin. Det er afgørende, om man har erfaring med akutmedicin og visitation og kender visitationsretningslinjerne, og hvordan man skal agere i forhold til forskellige sygdomme, siger han.
Måtte selv køre på hospitalet
Professor Frede Olesen og lektor Kent Kristensen er uenige med 1813-direktør Freddy Lippert i, at alle rådgivende læger hos akuttelefonen 1813 er kvalificerede til opgaven.
Det gør de, efter at have gennemgået nye oplysninger i sagen om 17-årige Hans Petersen.
Da den 17-årige dreng tidligt nytårsmorgen i år ringede til akuttelefonen 1813, fik han, som DR tidligere har fortalt, en jordemoder i røret.
I telefonen bad jordemoderen Hans Petersen om at sende billeder af de store, sorte pletter, som han fortalte, at han havde på kroppen. Ifølge eksperter er pletterne tydelige tegn på smitsom meningitis, og at der er gået forgiftning i blodet.
Men akuttelefonen 1813 sendte ikke en lægeambulance af sted. I stedet måtte drengen og hans forældre selv køre til hospitalet. Senere samme dag døde han.
Kunne have været i live
Patienterstatningen har siden slået fast, at Hans Petersen med overvejende sandsynlighed kunne have været i live, hvis der straks var blevet sendt en ambulance med en læge, der havde givet den 17-årige dreng antibiotika.
Antibiotika kan nemlig slå de bakterier ned, der gør smitsom meningitis livstruende.
Men ansvaret for, at der ikke blev sendt en lægeambulance, var ikke jordemoderens alene. Det viser sig nu, at hun konfererede med den læge, der havde vagten som rådgivende læge og dermed fungerede som bagstopper.
Region Hovedstaden oplyser nu til DR, at den rådgivende læge troede, at de mørke mærker i Hans Petersens hud skyldtes en anden og mindre farlig sygdom end smitsom meningitis.
- Derfor mente de selvfølgelig, at patienten skulle ind akut, men tog ikke stilling til, at der skulle sendes en ambulance. Det er der, der er lavet en fejlvurdering i forløbet, siger direktør for akutberedskabet, Freddy Lippert.
Alternativ læge
DR har undersøgt, hvilken erfaring den rådgivende læge i Hans Petersens sag har. Region Hovedstaden oplyser til DR, at lægen ikke har noget speciale.
Siden lægen afsluttede medicinstudiet, har vedkommende primært beskæftiget sig med alternativ medicin, eksempelvis behandling med urter og akupunktur. Da lægen blev ansat hos 1813, havde vedkommende samlet set ud af en 26 år lang karriere 3,5 års erfaring med akutte patienter. Størstedelen af den akutte erfaring fik lægen i 1998 og to år frem, viser DR’s research.
Det er ikke tilstrækkelig erfaring til at varetage nøglerollen som rådgivende læge, vurderer eksperter.
- Det væsentlige er, at man har en praktisk, daglig klinisk up-to-date-erfaring. Det er der grund til at stille spørgsmål ved i det her tilfælde og derved dybest set, om der har været et svigt i kompetencevurderingen ved ansættelsen af vedkommende læge, siger professor Frede Olesen.
- Det er helt afgørende, at man som læge vedligeholder sine faglige kompetencer, og uanset om man som læge kan dokumentere erfaring fra akutfunktionerne, så er det ikke en erfaring, der er relevant, når den ligger 15-20 år tilbage i tid, vurderer lektor Kent Kristensen.
Læge sat under tilsyn
Styrelsen for Patientsikkerhed satte i august den pågældende læge under skærpet tilsyn frem til august 2018 på grund af lægens rolle i Hans Petersens sag. Det betyder, at styrelsen i perioden vil holde et ekstra øje med lægen.
Det sker, fordi styrelsen vurderer:
- •
”at der er begrundet mistanke om, at xx udgør en forringet sikkerhed for patienter på grund af kritisabel faglig virksomhed”
Det fremgår af Autorisationsregisteret over sundhedspersoner.
Region forsvarer læge
Region Hovedstaden har erkendt, at det var en fejl, at der ikke blev sendt en lægeambulance til Hans Petersen.
Men direktør for regionens akutberedskab, Freddy Lippert, mener, at lægen har kvalifikationerne til at være rådgivende læge.
- Vi kender vedkommende læges adfærd og handlemåde hos os, og vi synes, at vedkommende er kompetent, siger Freddy Lippert.
Har I tjekket op på, om hun har de kompetencer og den erfaring, hun skal have?
- Ja, vi vurderer alle læger, når de bliver ansat hos os, og vi vurderer dem også løbende
Så I har vurderet, at hendes erfaringsgrundlag er tungt nok til at sidde i den rådgivende læges funktion.
- Ja det har vi.
Men Styrelsen for Patientsikkerhed har jo sat lægen under skærpet tilsyn, fordi lægen traf en fatal beslutning, så hvordan kan du sige, at hun er kompetent?
- Man kan godt lave en fejl i sundhedsvæsenet og så stadig være kompetent. Hvis styrelsen mente, at hun ikke var kompetent til at løse den opgave, så havde hun selvfølgelig mistet sin autorisation som læge. Hun er sat under skærpet tilsyn, fordi hun har begået en fejl.
Ledelsens ansvar
Freddy Lippert er dermed uenig med eksperterne professor Frede Olesen og lektor Kent Kristensen. De mener, at sagen om Hans Petersen og den rådgivende læges kvalifikationer sætter ledelsen hos akuttelefonen 1813 et kritisk lys.
- Det rejser et spørgsmålstegn ved ledelsen, ved organiseringen og ved, hvor skarp man er i krav til kompetencer, når man ansætter, siger Frede Olesen.
- Konkret ligger ansvaret to steder. Der er en læge, der har diagnosticeret forkert og er skyld i en forsinkelse i behandlingen, der er årsag til et dødsfald. Og vi har en 1813- ordning, som ikke sikrer sig de nødvendige faglige kompetencer i den rådgivende funktion, siger Kent Kristensen.
Almen medicinere i undertal
En aktindsigt fra Region Hovedstaden til DR viser, at der de seneste år har været et faldende antal læger med speciale i almen medicin ansat hos akuttelefonen 1813. I dag er tallet knap 25 procent.
På den måde adskiller Region Hovedstaden sig fra resten af landet, hvor det er almenmedicinere, der bemander lægevagten.
I stedet er der hos akuttelefonen 1813 ansat eksempelvis plastikkirurger eller øjenlæger, og flere læger har slet ikke noget speciale, som tilfældet er med den rådgivende læge i sagen om Hans Petersen.
Men der stilles ingen ekstra krav, hvis lægerne skal indtage nøglerollen som rådgivende læge. Det skriver akuttelefonen 1813 selv i et svar til Styrelsen for Patientsikkerhed i marts i år:
- •
“der stilles ikke yderligere krav til rådgivende læger”.
Direktør Freddy Lippert siger i interviewet med DR, at en læge skal have været ansat hos 1813 i et halvt år, før vedkommende kan tage vagter som rådgivende læge.
Faste krav til rådgivende lægers kompetencer
At der ikke stilles yderligere krav til de rådgivende læger er bekymrende, vurderer Frede Olesen og Kent Kristensen. Og de mener, at sagen om Hans Petersen er et eksempel på, hvad det kan gå galt, når der ikke stilles yderligere krav.
Kan der ikke bare være tale om en enkeltsag, hvor en rådgivende læge har begået en fejl frem for et større problem hos 1813?
- Nej, de rådgivende læger sidder så at sige som bagstoppere. Det kræver, at de rådgivende læger har en særlig faglig ekspertise. Det kræver de særlyg opmærksomme på sjældne og alvorlige sygdomme. Det er derfor også et problem, at 1813 ikke stiller krav om en aktuel og praksisnær erfaring til de rådgivende læger, siger Kent Kristensen.
Både Frede Olesen og Kent Kristensen mener blandt andet, at der burde være faste krav til, hvilke kompetencer de rådgivende læger skal have.
- Man må som minimum kræve, at der er et intensivt uddannelsesforløb, inden de slippes løs i de akutte medicinske tilstande, der ses i en lægevagt, siger Frede Olesen.
’Samvittighedsfulde læger’
1813-direktør Freddy Lippert er åben over for mere uddannelse til de rådgivende læger.
- Vi vil gerne lave yderligere uddannelse for de rådgivende læger, og det er sådan set vores hensigt at gøre dem så gode som overhovedet muligt, og hvis nogen andre har nogle ideer til det, så er de meget velkomne til at bidrage til det sammen med os, siger Freddy Lippert.
Hvor afgørende er det for patientsikkerheden, at bagstopperen – den rådgivende læge - er en meget kompetent læge?
- Det er selvfølgelig afgørende, at den man taler med, er kompetent. De rådgivende læger, vi udvælger, er typisk også læger med almenmedicinsk baggrund eller en intern medicinsk baggrund og oftest også speciallæger. Det er vigtigt. Men det vigtigste for os er sådan set, at det er nogle dygtige folk, som er samvittighedsfulde.
DR har bedt Region Hovedstaden om oversigter over, hvilke læger der har fungeret som rådgivende læger de sidste to måneder. Derudover har DR derudover bedt regionen om en liste over, hvilke læger hos 1813 der er vurderet kompetente nok til at kunne varetage rollen som rådgivende læge.
Da denne artikel blev publiceret, havde DR ikke fået hverken oversigter eller liste udleveret.