Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og international Kriminalitet - også kaldet Bagmandspolitiet - går hårdt til værks i den omfattende sag om mulig hvidvask for milliarder af kroner i Danske Bank.
Ifølge avisen Berlingskes oplysninger har ti tidligere chefer i Danske Bank for nylig fået ransaget deres private hjem, og de er alle sigtet for at overtræde hvidvasklovgivningen.
- Det er meget usædvanligt. Jeg kan ikke komme i tanke om tilsvarende sager på det her område. Normalt sigter man virksomheder, hvis der er foregået noget i strid med reglerne. Men her går man videre og sigter også enkeltpersoner, fordi man mener, at man kan gøre ansvar gældende i forhold til de her personer, siger hvidvask-ekspert Jakob Dedenroth Bernhoft, der er direktør for revisorjura.dk.
Som DR Nyheder i går fik bekræftet, er Danske Banks tidligere topchef, Thomas Borgen, sigtet i sagen. Statsadvokaten vil hverken be- eller afkræfte sigtelser i sagen.
Danske Banks pressechef, Kenni Leth, skriver i en mail til DR Nyheder, at banken ikke kan kommentere på den verserende sag, men at banken samarbejder med Bagmandspolitiet omkring efterforskningen.
- Da dette er en sag mellem myndighederne og de individuelle tidligere medarbejdere i Danske Bank, kan vi ikke kommentere det. Som vi tidligere har sagt, samarbejder Danske Bank med Søik (Bagmandspolitiet, red.) og alle andre myndigheder, der efterforsker sagen. Det gælder både i forbindelse med eventuelle afhøringer og udlevering af materiale. Vi deler myndighedernes ønske om at komme til bunds i sagen, men derudover har vi ikke kommentarer til efterforskningen, skriver pressechef i Danske Bank, Kenni Leth.
Stor prioritet hos Bagmandspolitiet
Ifølge DR Nyheders erhvervskorrespondent Jakob Ussing understreger sigtelsen af de 10 tidligere chefer, at sagen har et kæmpe omfang.
- Det viser, hvor ekstremt alvorlig sagen er, og hvor stor prioritet, den har hos Bagmandspolitiet, siger Jakob Ussing.
Han peger på, at en ransagelse er et drastisk skridt, som kræver, at en dommer vurderer, at der er grund til mistanke.
- Én ting er, at man bliver sigtet. At ransage et hjem et skridt mere alvorligt. Det kræver, at der er en dommer, der siger god for det. Ergo skal der været noget konkret, for at en dommer siger, at det er grund nok til, at man får lov til at ransage folks hjem. Der skal være det, der hedder ‘rimelig grund til at mistænke’ en person for at have begået en eller flere lovovertrædelser, siger Jakob Ussing.
Han tilføjer, at "man skal huske på, at efterforskningen stadig er i gang, og at fordi, man er sigtet, er det ikke ensbetydende med, at man ender med at blive tiltalt."
Jakob Dedenroth Bernhoft er enig i, at Bagmandspolitiet skal have en velbegrundet mistanke for at kunne sigte de 10 tidligere chefer i sagen samt foretage en ransagelse af deres hjem.
- Vi må formode, at de har en del på dem. Enten at de har været direkte involveret, eller at de har haft en viden omkring de ting uden at gribe ind, siger Jakob Dedenroth Bernhoft.
Fik flere advarsler
Sigtelserne mod de 10 tidligere Danske Bank-chefer drejer sig ifølge Berlingske omkring overtrædelse af hvidvask-lovgivningen i perioden fra 2013-2015, hvor mistænkelige pengetransaktioner for milliarder af kroner har strømmet gennem Danske Banks estiske filial, men ledelsen var fodslæbende med at få lukket ned for de mistænkelige kunder i Estland.
Netop i den periode kom der en del advarsler - også til Danske Banks hovedkontor i København - som banken var meget lang tid om at reagere på, forklarer DR Nyheders erhvervskorrespondent:
- En stor advarsel kommer i sommeren 2013, hvor en amerikansk samarbejdsbank opsiger samarbejdet med Danske Bank, fordi banken er bange for, hvilke pengeoverførsler der er sket i den estiske filial. Det er et vink med en vognstang.Og senere samme år kommer der en whistleblower-rapport om de mistænkelige pengetransaktioner. Men først ved udgangen af 2015 får Danske Bank lukket den estiske afdeling for de udenlandske kunder – primært fra Rusland, siger Jakob Ussing.
Ansvar for at reagere
Han forklarer, at der har været konstruktioner, hvor kunder eksempelvis har oprettet selskaber i London og sendt pengene alle mulige steder hen, for eksempel til caribiske øer.
- I de tilfælde er banken forpligtet til at tjekke, hvem kunderne bag disse selskaber er, hvor pengene kommer fra, og hvor de havner - og der ligger et ansvar for at reagere på advarsler om mistænkelig transaktioner.
Ifølge Danske Banks egen undersøgelse strømmede op mod 1.500 milliarder kroner – størstedelen mistænkelige - gennem den særlige afdeling for primært russiske kunder i bankens filial i Estland i perioden fra 2007 til 2015.
I går kom det frem, at der er rejst sigtelse mod Danske Banks tidligere topchef Thomas Borgen for hans rolle i sagen om hvidvask i Danske Banks estiske filial. Hans hus blev af Bagmandspolitiet ransaget den 12. marts.
Det har Thomas Borgens advokat, Peter Schradieck, bekræftet over for DR Nyheder.