- Det har vist sig, at vores vurdering simpelthen var for optimistisk.
Sådan lyder det i dag i en pressemeddelelse fra Svend Larsen, der er fungerende chef for Forsvarets Efterretningstjeneste (FE), om situationen i Afghanistan.
I pressemeddelelsen skriver FE, at det "ikke en overraskelse, at Kabul faldt, men hastigheden, som det skete med, havde vi ikke anset som sandsynlig."
Ifølge FE baserede tjenesten sin vurdering på både egen indhentning af information, Forsvaret og internationale partnere.
FE vurderede over for regeringen og Folketingets partier 9. august, at Kabul næppe ville falde og blive overtaget af Taliban i 2021, men det har altså siden vist sig at være en fejl.
Den fejl mener SF og De Radikale i sidste ende kan have kostet menneskeliv, fordi evakueringen fra Kabul kom for sent i gang, og de vil have undersøgt forløbet.
Og fejlen er da også usædvanlig, siger Flemming Splidsboel Hansen, der er seniorforsker ved Dansk Institut for Internationale Studier.
- Det er sket før, men det er selvfølgeligt usædvanligt og sjældent, at der kommer fejl på den her måde, og det er også sjældent, at FE går ud og siger, at det var en fejl.
Hvem vidste hvad hvornår?
Thomas Wegener Friis er lektor ved Syddansk Universitet, tilknyttet Center for War Studies, og han har i en årrække forsket i efterretningstjenester.
Han er enig med Flemming Splidsboel Hansen i, at sagen langt fra er hverdagskost.
- Og det rejser helt naturligt spørgsmålet: Hvem var det, der gættede forkert? Vidste politikerne, hvad der skete, og kalkulerede de kynisk med sammenbruddet, eller gættede efterretningstjensterne forkert på udviklingen, siger Thomas Wegener Friis.
Og netop spørgsmålet om, hvem der vidste hvad, er blevet endnu mere relevant, siden Berlingske i går skrev, at en såkaldt ugerapport fra chefen for de danske styrker i Afghanistan allerede i juni beskrev, hvordan udviklingen i Afghanistan var "bekymrende", og at den afghanske hær var udfordret af, at Taliban vandt frem.
Han kaldte moralen i den afghanske hær "nedadgående" og "ved at nå et kritisk niveau", men gav dog ikke et konkret bud på, hvornår Kabul kunne falde.
Livrem og seler
Både Forsvarsministeriet og Udenrigsministeriet har dog oplyst, at ministerierne eller ministrene ikke har modtaget den såkaldte ugerapport.
Og det undrer Martin Marcussen, der er professor ved Institut for Statskundskab på Københavns Universitet. Her har han blandt andet forsket i udenrigstjenestens krisestyring.
Han har svært ved at tro på, at rapporten ikke er nået udenrigstjenesten.
- Der er ingen tvivl om, at man har fået de oplysninger stillet til rådighed, siger han.
Og konklusionerne er ifølge ham så klare, at man skulle have handlet på dem, så man kunne have fået evakueret og rømmet ambassaden i god ro og orden.
- Det er komplekse oplysninger, men der må man anlægge et forsigtighedsprincip. Når der er store danske interesser og danske liv på spil, så må man antage, at man hellere vil gå med livrem og seler og få iværksat evakuering. Jeg er forundret over, at vi ikke foretager os noget, fortæller Martin Marcussen.
Står ikke alene
Det er dog langt fra kun Danmark, der pludseligt fik mere end travlt med at få evakueret folk fra Afghanistan, da det stod klart, at Taliban ville tage magten.
Ifølge Thomas Wegener Friis har det også skabt debat i Tyskland, hvor chefen for den tyske efterretningstjeneste BND skulle redegøre for sagen for parlamentet, ligesom han også har erkendt, at man fejlvurderede situationen i Afghanistan over for pressen.
- Det er ikke en undskyldning, at man er fælles om at gætte forkert, men der er tale om en tendens.
Eksperterne understreger, at der vil ske fejl, når man skal analysere sikkerhedssituationer, der ligger ude i fremtiden, hvor usikkerheden vokser.
- Vi betaler dem for at give de bedst mulige forudsætninger for at træffe beslutninger, men der er ingen statsgaranti, og der er sket fejl historisk, og det vil ske i fremtiden. Noget af det vigtigste er, at efterretningstjenesterne lærer af fejlene og ikke bare lukker sig om sig selv, siger Thomas Wegener Friis.
Det er dog svært at sige, hvilke konsekvenser sagen får for FE, siger Flemming Splidsboel Hansen.
- Fra politisk hold vil en del afhænge af, hvornår og hvordan man får det lukket. Som minimum kommer der interne diskussioner i FE og måske bredere i Forsvaret, så man i videst muligt omfang undgår de her fejl i fremtiden.
Har spillet sorteper
Martin Marcussen håber, at redegørelsen af forløbet vil kaste lys på politikernes rolle og påvirkning i sagen.
Han mener, at der er gået politik i krisestyringen, hvilket har forstyrret den rationelle tænkning i forhold til, hvad vi gør i en evakueringssituation, hvor der er liv på spil.
- I sin kerne handler det om dansk udlændingepolitik. Ingen vil gå forrest i forhold til at hente folk hjem fra Afghanistan. Man har spillet sorteper på udlændingeområdet, samtidig med at sikkerhedsfaglige betragtninger er skudt i baggrunden. Det er foruligende, siger Martin Marcussen.
Nu skal der selvransagelse til både på det politiske plan og i embedsværket, mener han.
- Hvornår er det ministerierne skal have oplysninger? Hvordan behandler man indkommende fortrolige oplysninger fra egne folk? Har man et system til at behandle det? Er man, når det handler om krisestyring, udsat for politisk pres og forventning, der forstyrrer rationel tænkning?
- Det er spørgsmål, som vil være interessante at få belyst i en redegørelse efterfølgende, siger Martin Marcussen.
Forsvarsministeriet oplyser her til aften, at det sidste planlagte danske evakueringsfly har forladt den afghanske hovedstad Kabul og nu er landet i Islamabad i Pakistan.
Ombord på flyet er 90 evakuerede og det sidste danske personel fra Kabul.
Udenrigsministeriet kan ikke oplyse, hvor mange fra danskerlisten, som stadig opholder sig i Afghanistan, men henviser til, at Jeppe Kofod (S) i går oplyste, at der var tale om "færre end 60".