Forsvarets Efterretningstjeneste (FE) har i dag meldt ud, at tjenesten har undervurderet, hvor hurtigt Taliban ville overtage Afghanistans hovedstad, Kabul.
Og derfor havde man overfor regeringen og Folketingets partier vurderet, at det formentlig ikke ville ske i år.
Det kan i sidste ende have kostet menneskeliv, lyder vurderingen fra to af regeringens støttepartier, SF og De Radikale. For det gjorde, at regeringen kom sent i gang med evakueringerne fra Kabul.
- Når vi får efterretninger, der er så fejlslagne, så får vi også evakueret sent. Det betyder, at de mennesker, vi skal evakuere, er i en langt farligere situation, end hvis man havde evakueret i god tid. Det kan jo potentielt koste menneskeliv i så farlig en situation, siger SF's forsvarsordfører, Anne Valentina Berthelsen.
Samme melding kommer fra De Radikales udenrigsordfører, Martin Lidegaard.
- Vi tager det meget alvorligt. For det kan have kostet menneskeliv at komme så sent i gang, hvis ikke alle nåede at komme med ud, siger han.
Regeringen var for langsom
Begge partier mener, at regeringen - på trods af de forkerte vurderinger fra Forsvarets Efterretningstjeneste - var for langsom til at sætte gang i evakueringen af ambassadeansatte og andre personer i Kabul.
- Det er jo meget fint, at FE lægger sig fladt ned og siger, at de efterretninger har været for dårlige, og at de har undervurderet, hvor hurtigt Kabul ville falde. Men det har vi sådan set vidst længe.
- SF har sagt i de sidste mange måneder, at vi var overbevist om, at Kabul ville falde meget hurtigt, og at vi skulle se at få evakueret medarbejderne og lukket ambassaden, siger Anne Valentina Berthelsen.
Derfor vil hun have undersøgt, hvorfor regeringen var så lang tid om at sætte gang i arbejdet, når der ifølge hende var andre, der modsagde efterretningstjenestens vurderinger.
Rapport kalder på forklaring
I går skrev Berlingske i en artikel, at en såkaldt ugerapport fra chefen for de danske styrker i Afghanistan allerede i juni beskrev, hvordan udviklingen i Afghanistan var "bekymrende", og at den afghanske hær var udfordret af, at Taliban vandt frem.
Dengang beskrev han, at moralen i den afghanske hær var "nedadgående" og "ved at nå et kritisk niveau".
- Dette ses gennem stigningen af personel, der overgiver sig, og mængden af materiel, der erobres af TB (Taliban, red.). Endvidere ses en markant stigning i ANDSF-styrker (den afghanske hær) og soldater, der nægter at adlyde ordre, stod der i rapporten.
Berlingskes historie om rapporten har fået flere partier til at kræve en undersøgelse af, hvordan de oplysninger ikke fik regeringen til at sætte fart på evakueringsarbejdet.
Både Forsvarsministeriet og Udenrigsministeriet har oplyst, at ministerierne eller ministrene ikke har modtaget den såkaldte ugerapport. Og i dag meddelte Forsvarets Efterretningstjeneste altså, at de overfor politikerne har fejlvurderet sikkerhedssituationen i Afghanistan.
Men De Radikales Martin Lidegaard mener stadig, det er relevant at få undersøgt, hvordan rapporten fra Afghanistan ikke førte til mere hastværk i regeringen.
- Man må nok erkende, at på grund af de her efterretningsfejl, så kom systemet meget sent i gang med at indkalde til forhandlinger om det her.
- I forvejen synes vi, regeringen kom lidt for sent ud af hullerne, og derfor har vi haft en meget kaotisk slutspurt. Derfor skal vi også have afdækket, hvorfor vi kom så sent ud af starthullerne, og hvor meget var FE’s skyld, og hvilke andre efterretninger der lå, siger han.
Sagen skal undersøges
Derfor vil han i første omgang have både forsvars- og udenrigsministeren til at forklare sig, og derefter skal der tages stilling til, om der skal igangsættes en undersøgelse af sagen, siger han.
- Vi skal have vendt hver en sten, herunder hvad ministrene har vidst og ikke har vidst, og hvad man har lagt til grund for, at man ikke kom i gang noget før, siger han.
Også SF savner forklaringer og vil have sagen undersøgt.
- Vi har mange bekymringer om det her forløb, og vi har behov for at få svaret på spørgsmål om, hvorfor man ikke lyttede til dem, der sagde, at efterretningerne var for optimistiske. Vi skal også have svar på, hvorfor efterretningerne var så dårlige, så det ikke sker i fremtiden, siger Anne Valentina Berthelsen.
Hverken udenrigsminister Jeppe Kofod (S) eller forsvarsminister Trine Bramsen (S) har ønsket at stille op til interview om sagen.