Det kan blive et farvel til Gråsten Slot, når dronning Margrethe overdrager tronen til sin søn.
Det vurderer flere kongehuseksperter.
For når kronprins Frederik på søndag bliver udråbt til konge, skal Folketinget lave en ny lov, hvor politikerne tager stilling til, hvor mange penge han skal have i apanage, og hvilke af de statsejede slotte han må bruge.
Beslutter Folketinget, at der skal være færre slotte, står Gråsten Slot altså først for, mener Sebastian Olden-Jørgensen, der er historiker og kongehusekspert fra Københavns Universitet.
- Hvis man bliver nødt til at skære noget væk, er Gråsten Slot det mest oplagte.
- Nu kan man jo se, hvordan det nye kongepar i forbindelse med de kongelige hofleverandører siger, at "I skal ikke regne med noget". Det ville ikke undre mig, hvis der kommer en tilsvarende melding om Gråsten Slot, siger han.
Ekspert: 'I tråd med det, der ellers er sket'
Gråsten Slot har fungeret som kongefamiliens sommerbolig siden 1935, hvor Frederik 9. og dronning Ingrid fik brugsretten til det sønderjyske slot.
Men der er ikke længere brug for den samme plads som tidligere, siger Sebastian Olden-Jørgensen.
- Vi har jo relativt mange slotte. Og det har vi, fordi kongefamilien før i tiden var større. Der er jo allerede slotte, der er røget ud. Eksempelvis Bernstorff Slot og Charlottenlund Slot, siger historikeren.
Sebastian Olden-Jørgensen står ikke alene med den overbevisning.
Michael Bregnsbo er historiker med fokus på enevælden og kongehuset og lektor ved Syddansk Universitet. Han mener også, at Gråsten Slot går en usikker fremtid i møde, hvis Kongehuset og Folketinget er enige om, at kongen skal have adgang til færre slotte.
- Det kunne være Gråsten Slot. Det er et af de mindre, og det ligger langt fra hovedstaden. Amalienborg går selvfølgelig ikke. Og Fredensborg nok heller ikke. Men en vis slankning bliver der nok. Det vil være i tråd med, hvad der ellers er sket i kongehuset de senere år.
Vækker ærgrelse
Men en fremtid uden de kongelige på Gråsten Slot vil være ærgerlig, mener Sønderborgs borgmester, Erik Lauritzen (S).
- Det er kun 100 år siden, Sønderjylland blev dansk igen. Og derfor føler vi også, at der er behov for et særligt fokus på landsdelen.
- Det har der været fra kongehuset gennem generationer. Og det håber vi selvfølgelig opretholdes – også i fremtiden. For det betyder noget for vores selvforståelse, siger han.
Også længere mod vest vil folk blive kede af det, hvis det sønderjyske slot slipper kongehusets hænder. Sådan lød det i hvertfald fra de folk, DR har talt med på gaden.
- Det er fint, at de får lov til at råde over dem. Det er de slotte, vi har. Og jeg synes, at de skal bruges. Så længe man bruger penge på at vedligeholde dem. Og de nærliggende er jo dem med økonomien til det – altså den kommende konge og dronning, siger Allan Kristensen fra Nymindegab.
Greta Pedersen fra Esbjerg er heller ikke meget for ideen om, at Sønderjylland skal undvære de kongelige på slottet i Gråsten.
- Det vil da være superærgerligt for vores region. Gråsten Slot er jo smuk og har en god historie helt tilbage til Kong Frederik 9. og dronning Ingrids tid.
Udformning af loven kan tage måneder
Sebastian Olden-Jørgensen medgiver, at historien om genforeningen, hvor Kong Christian 10. red over grænsen, binder kongehuset og Sønderjylland tæt sammen.
- Men det er ved at være længe siden. Kongehuset har været meget opmærksom på de dansksindede syd for grænsen. Og vi har haft 100-årsjubilæet for genforeningen. Men én jysk residens –altså Marselisborg - er måske nok, siger han.
Marselisborg Slot ved Aarhus er nemlig kongefamiliens private slot, og derfor tror ingen af de to historikere på, at kongehuset vil skille sig af med det.
Det er stadig uvist, hvornår politikerne på Christiansborg skal stemme om, hvor mange penge og hvilke slotte den kommende konge skal råde over hvert år.
For 52 år siden gik der mere end tre måneder, fra Dronning Margrethe blev regent, til politikerne havde besluttet, hvor meget hun skulle have i apanage.