Skal der trækkes endnu en russisk gasrørledning gennem dansk farvand, som det russiske energiselskab Gazprom planlægger?
Det spørgsmål har sat skub i en lang række sammenknudrede diskussioner om geopolitik, EU-lovgivning, økonomisk vinding, miljøspørgsmål og forsyningssikkerhed både på europæisk plan og i Danmark.
Og zoomer vi ind på den del, der handler om energiforsyningen til Europa, så er der en række ting, som kan tale imod en tilladelse til den undersøiske gasrørledning.
Det siger lektor og sektionsleder på Institut for Energiteknologi på Aalborg Universitet i Esbjerg Jens Bo Holm-Nielsen, der mener, vi skal passe på ikke at blive for afhængige af energiforsyninger udefra, herunder russisk gas.
- Hvis vi i stedet understøtter vores egne vedvarende energiplatforme som vind-, sol- og bioenergi, så har vi utrolig meget at vinde. Og vi bliver samtidig uafhængige af usikre energiforsyninger fra andre dele af verden, siger han.
Det er dog ikke en voldsom bekymring i Energinet.dk, som har ansvaret for Danmarks energiforsyning.
- Vi skal bare sørge for at bevare vores i øvrigt velfungerende nordvesteuropæiske marked, siger udviklingschef Søren Juel Hansen og forklarer, at den nuværende Nord Stream leverer cirka ti gange så meget gas, som vi forbruger.
- I det nordvestlige Europa har vi et stort stærkt, forbundet marked. I Frankrig, Benelux, Storbritannien, Tyskland og Sverige har vi stort set haft de samme gaspriser siden 2011, og vi har mange forsyningsveje. Vi bliver hverken mere eller mindre sikret i forhold til gasforsyning, men et i forvejen velforsynet tysk marked kan blive endnu bedre forsynet fra Rusland, hvis det bliver godkendt.
Alternative forbindelser
Ifølge Søren Juel Hansen er norsk og russisk gas den billigste at producere, men er det eneste forsyningskilde, kan prisen sættes derefter og så ender det alligevel ikke som en billig løsning.
- Flere steder i Østeuropa er man bundet op på nogle langvarige forsyningsaftaler, og det kan være fysisk svært at skaffe gas andre steder fra. Hvis man har Rusland som primær kilde, men gerne vil have Vesteuropa som kilde, så kan lande som f.eks. Estland, Letland, Litauen måske opleve det som en saksemanøvre, hvor man får russisk gas fra begge sider. Så det er klart, at flytter Rusland hele eksporten, betyder det meget for et land som Ukraine, hvor mange gasledninger går igennem.
Han forklarer, at der dog bliver kigget på andre muligheder for at flytte gas rundt i Europa.
- Vi er blevet bedt om at kigge på en alternativ forbindelse til Polen og Østeuropa. Der er vist interesse for en transit fra Norge til Polen, så den region får nogle alternative forsyningskilder, den såkaldte 'Baltic Pipe', og den er man meget opsat på i Polen.
Hellere styrke vedvarende energi
Jens Bo Holm-Nielsen påpeger, at der under tidligere klimakommissær Connie Hedegaard blev sat en målsætning om, at mindst 27 procent af EU’s energiforsyning i 2030 skal komme fra vedvarende energi.
- Derfor skal vi i de kommende årtier arbejde på at blive mere uafhængige af fossile energikilder, som kommer fra andre steder i verden, herunder også naturgas. Og det går faktisk rigtig godt med at installere mere og mere biogas både i Danmark, Tyskland, Sverige og mange andre europæiske lande, siger han.