Den svenske anklagemyndighed stopper nu sin efterforskning af sabotagen af gasledningerne Nord Stream 1 og 2 tilbage i 2022.
Det oplyser den svenske anklagemyndighed.
- Forundersøgelsen har været systematisk og grundig. På baggrund af den situation, vi har nu, kan vi konstatere, at svensk jurisdiktion mangler, siger kammeranklager Mats Ljungqvist i en pressemeddelelse.
Anklagemyndigheden vurderer altså, at man ikke har mandat til at undersøge sagen nærmere.
I pressemeddelelsen skriver den svenske anklagemyndighed, at det primære formål har været at undersøge, om svenske statsborgere var involveret i sabotagen, og om svensk territorium blev brugt til at udføre handlingen.
Ifølge Anklagemyndigheden er der ikke noget, der tyder på, at Sverige eller svenske statsborgere var involveret i angrebet, der fandt sted i internationalt farvand.
Forstå historien om de 1.200 kilometer lange rørledninger mellem Rusland og Tyskland:
Svensk udmelding forbavser ekspert
Sabotagen på gasrørledningerne Nord Stream 1 og 2 blev opdaget i september 2022, da der opstod gaslækager, som fik havet ud for Bornholm og Sverige til at boble voldsomt.
Myndighederne konkluderede hurtigt, at rørledningerne var blevet saboteret, og siden har både Danmark, Sverige og Tyskland efterforsket sagen. Også Rusland har lavet deres egen efterforskning.
Københavns Politi oplyser, at man inden for kort tid forventer at melde nyt ud om den danske efterforskning af sabotagen på gasrørledningerne Nord Stream 1 og Nord Stream 2.
At den svenske anklagemyndighed nu siger, at sagen for deres vedkommende stopper her, fordi myndigheden mangler jurisdiktion, undrer Kenneth Øhlenschlæger Buhl. Han er militærforsker ved Forsvarsakademiet og har speciale i krigens love.
- Hvis man siger, vi har jurisdiktion, har man det, med mindre andre siger, det har I ikke. Hvem skulle have interesse i det? Ikke engang russerne har bestridt, at Sverige og Danmark har jurisdiktion. Jeg undrer mig meget over den udmelding. Men de har måske haft andre grunde til det, siger Kenneth Øhlenschlæger Buhl.
Han er dog ikke overrasket over, at svenskerne er kommet frem til at indstille sine undersøgelser.
- Min umiddelbare forklaring er, at man ikke har beviser nok, og man er kørt død i sagen. Det er ikke overraskende. Der har ikke været nogen rygende pistol fra start, med det vi har haft kendskab til, siger han.
Selv om sabotagen på rørledningerne er sket i internationalt farvand, er de sket i henholdsvis svensk og dansk eksklusiv, økonomisk zone.
Derfor har Sverige og Danmark også nogle særlige rettigheder i sådan en sag her, forklarer Kenneth Øhlenschlæger Buhl.
- Hvad der ligger bag kan vi kun gisne om. Jeg har påpeget, at det kan være en politisk beslutning om ikke at følge andre spor, for de fører måske et sted hen, man ikke ønsker at være. Det kan være en plausibel forklaring, siger han.
Efterforskningsmateriale skal til Tyskland
I pressemeddelelsen fra den svenske anklagemyndighed siger Mats Ljungqvist, at de svenske myndigheder nu vil overdrage materiale til de tyske myndigheder.
- Vi har haft et indgående samarbejde med de tyske myndigheders forundersøgelse. Inden for rammerne af dette juridiske samarbejde har vi kunnet udlevere materiale, der kan bruges som bevismateriale i den tyske forundersøgelse, siger Mats Ljungqvist.
På grund af sagens diskretion vil han ikke kommentere yderligere på konklusionerne af den svenske efterforskning eller på eventuelle mistænkte personer.
Kenneth Øhlenschlæger Buhl mener, at den svenske anklagemyndigheds formål med undersøgelsen har været snævert.
- Det er jo meget begrænset formål. Man kan sagtens vedtage, at man kun kan retsforfølge nogen på svensk territorium, på den måde giver det mening, men det er et meget snævert felt, man søger inden for.
- Det virker ikke totalt sammenhængende, nu har man bevismateriale, men hvis man kun har fokuseret på Sverige, vil det sige, at det er ubrugeligt, medmindre man er faldet over andre ting, der kan bruges af andre stater, siger Kenneth Øhlenschlæger Buhl.