Hvis problemerne med banderne i København skal løses, så er det essentielt, at der ikke kun bliver oprettet visitationszoner og sat mere politi på gaden. Ressourcer til det forebyggende arbejde skal også følge med.
Det siger Line Lerche Mørck fra Aarhus Universitet, der er professor i forebyggelse af bandeinvolvering og radikalisering.
- Jeg er bekymret for, at man i Danmark primært opruster på "tough on crime"-elementerne - flere visitationszoner og længere fængselsstraffe - men at de forebyggende ting halter efter, så der ikke er nogen gode alternativer for de unge til at tjene lovlige penge, komme væk fra gaden og få respekt og anerkendelse fra samfundet, siger hun og uddyber:
- Det, som bandeforskere siger, er, at hver gang man opruster og bruger flere penge på politiet, så skal man bruge det dobbelte på forebyggelse og interventioner, der er med til at holde unge væk fra gaderne. For eksempel at de har mulighed for at få et job eller en uddannelse, så de kan blive stolte af noget.
Forlængelse af visitationszone i København
I forbindelse med de seneste ugers skyderier har Københavns Politi valgt at forlænge visitationszonen til den 17. august. Det sker efter en række skyderier og knivstikkeri på åben gade i København, hvor politiet formoder, at det er gruppen Loyal to Familia, der har en strid med en anden gruppe fra det københavnske nordvestkvarter.
Efter de seneste dages skyderier har beskæftigelses- og integrationsborgmester i Københavns Kommune Anna Mee Allerslev (R) sagt, at hun ønsker flere ressourcer til at oprette mobile politistationer, så politiet kan være permanent til stede i de områder, hvor banderne står stærkt.
Nørrebros Lokaludvalg vil også have mere politi på gaden.
Ifølge Line Lerche Mørck er den specifikke indsats vigtig for at lægge låg på en konflikt, der ellers kan udvikle sig til en situation, hvor rigtig mange kan komme til skade.
Men hun mener samtidig, at man skal være påpasselig med, at "have for store kanoner ude for hurtigt".
- Den øgede omtale af skyderier og knivstikkeri skaber en politisk bevågenhed, der gør, at politiet får flere ressourcer, men desværre får de forebyggende initiativer sjældent flere penge. Man burde opprioritere mindst ligeså mange midler til de fællesskabende og forebyggende tiltag. Der er en skævvridning, hvor der er en risiko for, at vi som samfund kan bevæge os i retning mod de her "gang cities" eller bandebyer, som vi ikke ønsker, siger hun og uddyber:
- Bagsiden med visitationszoner er, at hvis man bruger det for meget, for længe og for bredt, så er man med til at kriminalisere flere unge og indirekte være med til at skabe flere bandemedlemmer.
Inspiration fra udlandet
Selvom visitationszoner er nødvendige i nogle situationer, så er det, ifølge Line Lerche Mørck, vigtigt at fokusere på, at det også kan skabe konflikt og disrespekt.
I Manchester og Glasgow i Storbritannien har man haft store problemer med visitationer, men ved at indføre såkaldte respektprogrammer, hvor gadeplansarbejdere lavede udviklingsarbejde i samarbejde med politiet, vendte det situationen til det bedre, fortæller Line Lerche Mørck.
Blandt andet fik man de lokale rødder til at være med i workshops med politiet, hvor de lavede rollespil.
- Rødderne viste politiet, hvordan de mener, at man visiterer respektfuldt. Samarbejdet skabte tillid, gensidig respekt, men også en høj opmærksomhed fra politibetjentene om, hvordan deres arbejde kan tippe over og have den modsatte effekt, siger hun.
Ifølge Line Lerche Mørck ville det være effektivt at indføre i Danmark for at undgå den risiko, der er for at skabe mere konflikt mellem politi og bander ved visitationer.
- Det ville været godt at indføre i Danmark, hvis det viser sig, at visitationerne bliver for meget og skaber opposition og kriminaliserer mennesker, der ikke er kriminelle, fordi de bliver visiteret, siger hun.